Bagsiden: Lejernes arbitrære energiudveksling
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bagsiden: Lejernes arbitrære energiudveksling

Illustration: Ingeniøren
OLD NEWS. Allerede i 1980 skrev vi om, hvordan lejere kunne tørre varmeudgifterne af på naboerne. En mulig løsning blev omtalt så sent som sidte år, så måske er der er håb forude ... Illustration: Ingeniøren

Den tårepersende beskrivelse i forrige nummer af BSP’s varmeregning, der steg med 185% og gav ham en ekstra varmeudgift på ca. 3.700 kr., fordi boligselskabet åbenbart ikke kunne udleje en afdød overbos lejlighed, fik mig uforvarende ind i et minefelt af måletekniske og fordelingsøkonomiske problemer.

Spørgsmålet erklæres i hvert fald for uløseligt af en af dem, som må siges at være medansvarlig, nemlig Jesper Nørgaard. Han er B’er, og mens han var ansat i Energi­styrelsen, var han sammen med en jurist sat på at revidere Målerbekendtgørelsen fra 1996.

Han fortæller, at bekendtgørelsen anviser en vægtning af lejlighedernes beliggenhed, som skal sikre samme udgift i det tænkte tilfælde, at lejlighederne havde samme varmetab uanset antallet af kolde yderflader. Ganske som jeg beskrev situationen i min barndom på første sal i en boligblok.

Men hvis indetemperaturerne er forskellig i lejlighederne, vil varmen selvsagt transmitteres mellem dem. Det er særligt udtalt i nyere bygninger, hvor klimaskærmen er meget bedre isoleret end indervæggene. Den uheldige BSP blev altså ekstra ramt af denne effekt, og Jesper Nørgaard giver ham ikke meget håb:

”Er det uheldigt og surt? Ja. En urimelig skandale, der burde rydde forsiden? Nej. Det er bare slet og ret svært på fair vis at gøre så meget ved, hvis de efterladte, ejendomsadministratoren eller andre slukker for varmen. De er jo i hvert fald ikke tilskyndet til det.”

Men lad mig så lige repetere det væsentlige og absurde i denne sag, som det åbenbart er umuligt at gøre noget ved, og som mange åbenbart har svært ved at forstå. Nemlig at der udskrives en regning på ekstra 185% for varme, som ikke er leveret, hverken i BSP’s lejlighed eller i den uopvarmede lejlighed oven over ham. Ikke så mærkeligt, at han føler sig bedraget, vel?

Efter BSP’s mening er årsagen til denne ‘fantomleverance’ en indbygget systemfejl, som må henføres til føleren for rumtemperatur. Han forklarer:

”Det er i sig selv ejendommeligt at påstå at kunne måle rumtemperatur med en føler indkapslet og monteret på radiatoren sammen med varmeføleren. Den måler i hvert fald også afkøling fra nær og fjern ...

Da der kun udlæses differensen mellem radiator og rumføler, udskrives en regning for leveret varme så vel som ekstern afkøling. Systemet fungerer kun korrekt, hvis alle holder samme temperatur. De involverede i den administrative proces kan ikke være i god tro.”

En ret grov anklage imod teknikken og målerfirmaet ISTA, der imidlertid - åbenbart af princip - ikke svarer på spørgsmål herom.

Det er naturligvis ikke et nyt problem, fortæller Anker Nielsen (ekstern lektor ved BUILD AAU, tidligere SBi). Han blev omkring 1980 bedt om at beregne det ekstra varmetab fra en lejlighed i en bygning, hvor nabolejlighederne var uopvarmede. Han skrev derefter en artikel i vort tillæg med den stadig aktuelle overskrift ‘Det kan blive dyrt hvis naboen skruer ned for varmen’. Alle kan læse den her: e-pages.dk/ingarkiv/8374/6

Problemet har han i øvrigt siden skrevet om i en rapport til Nordisk Bygningsfysik Konferance i 2014, hvor der også ses på nye bygninger (kan hentes på denne forkortede adresse: llk.dk/0bf5zt).

”Problemet er ikke let at løse”, konkluderer også Anker Nielsen.

Illustration: Ingeniøren

De nuværende upræcise målinger ‘måler’ altså nok så meget beboernes arbitrære energiudveksling. Men man vil jo pokkers nødig stå uden en form for individuel måling, der kan motivere beboerne til energibesparelser.

Nu gik så endnu en fagperson til tasterne, og Göran Wilke (CEO for firmaet IC-Meter) skriver bl.a.:

”Heldigvis har Folketinget, Landsbyggefonden og BUILD fundet ud af, at det er alternativer, som nu testes i storskalaforsøg med ca. 1.000 lejligheder – ’dynamisk varmeregnskab med sidegevinster for indeklimaet’.

Her betaler beboerne ud fra kerneydelsen – et godt indeklima mht. temperatur, relativ luftfugtighed og frisk luft/CO2. Lav månedsbetaling, hvis beboeren vælger et godt/anbefalet indeklima – dyrere, hvis man har det for koldt, varmt, fugtigt eller for meget CO2.”

Det projekt skrev min kollega Ulrik for resten en fin artikel om i vort tillæg i december sidste år, som jeg lige havde glemt i farten (abonnenter kan læse den her: ing.dk/230738)

I det projekt hjælper det ikke en lejer (eller ejendommens ejer i tilfælde af dødsfald) at skrue ned for temperaturen for at hæve underboens varmeregning .

Så måske er det alligevel muligt at løse varmemålingens indbyggede paradoks: Jo mere man sparer, jo mere skal naboerne betale?

Måske gjorde BSP’s komplet idiotiske varmeregning, som landede på Bagsiden og ikke på på forsiden, lidt nytte i den forbindelse ...

/Lynch

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg kendte ikke selv regelen før jeg boede i en andelslejlighed i København. Jeg var plaget af dårlig og dyr varme - boede ved en gavlvæg, hvor jeg kunne måle en overflade temperatur på 14-15 grader ikke specielt komfortabelt.
Fremløbstemperaturen var tydeligt alt for lavt til at kunne opvarme en lejlighed bygget i 50'erne før isoleringen blev indført [med dimensionering 90-70 grader]. Først prøvede jeg at overbevise varmemesteren om, at der skulle skrues op. Men har var allerede hjernevasket med at holde returtemperaturen meget lavt for at undgå ekstra afregning for ejendommen. Så fik jeg bestyrelsen overbevist om, at der skulle en revidering af temperaturindstillingen for alle stigestrengene, og endelig fandt jeg så 30% overfakturering, fordi der ikke var taget hensyn til gavlene, og fordi der var en øverste etage, som ikke var reguleret for den eneste efterisolering nemlig af hele loftet/taget [noget der trods alt var sket undervejs]. Med de mange efterisoleringer og vindueskskift der er sket rundt omkring, er jeg sikker på at samtlige ejendomme er forkert udmålt - som ovenstående eksempel tydeligt viser.

Og måler afregningsfirmaet er jo ligeglad med om loven opfyldes indtil, der er nogen der reagerer.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten