Bagsiden: En kvartcirkel med skala og klods?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bagsiden: En kvartcirkel med skala og klods?

Illustration: Ingeniøren

Det er da utroligt, hvad vore læsere roder sig ind i af mystiske måleapparater til diverse specielle formål. Således også vor læser i Aalborg, som bl.a. skriver:

Hej Lynch,

Min far har fået dette apparat forærende. Men hvad er det til?

Illustration: Privat
Illustration: Privat
En kvartcirkel af metal med en cm- og tomme-skala og en tilhørende ‘glider’ på ca. det halve af periferien. Bagpå har glideren via tandhjul forbindelse med en messingklods, der bevæger sig sammen med glideren ... Illustration: Privat

Man kan sætte noget cylinderformet ind fra højre under den største messingklods.

Man kan herefter dreje ‘vinkelmåleren’, hvilket medfører at den venstre messingklods kører frem.

Det er et måleinstrument af en art - men til hvilket formål?

Mvh. Carsten Krog

– – –

Tja, som det ses, består ugens instrument af et cirkeludsnit af metal, hvis størrelsesforhold fremgår af cm-stokken på det første billede.

Cirklen har en skala i kanten på et stykke, og ‘glideren’, står via nogle tandhjul i mekanisk forbindelse med en bevægelig messingklods, som føres frem og tilbage ved bevægelsen.

Måske måler klodsen blot et eller andet emnes bredde, som så kan aflæses direkte en enten mm eller tommer på skalaerne?

Mon ikke en af jer derude engang har brugt et sådan instrument – eller kan gætte formålet?

/ Lynch

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først