Bagsiden: Koppernes skæg er kalciumacetat

Illustration: Privatfoto

Skæg for sig og snot for sig, lyder en snusfornuftig talemåde, og det samme ­gælder åbenbart for eddike og tekopper. For som vi beskrev her på Bagsiden i december, spirede der hvide skægstubbe frem overalt på kopperne, da Andreas Hallbäck i sin jagt på nogle genstridige skægkræ havde afprøvet netop denne kombination.

Men naturligvis kunne man ikke præsentere Bagsidens læsere for en gåde som denne, uden at en hjælpsom kemiker, Erik Vesti, tilbød at analysere ‘det hvide stads’ på Højvang Laboratorier A/S i Dianalund, hvis den uheldige skadedyrs- og kopejer lige kunne skrabe en teskefuld sammen af det.

Konklusionen på den kemiske analyse er, at der er tale om kalciumacetat baseret på IR-spektret samt indholdet af organisk kulstof (29%).

»Jeg tænker at der er tale om det, der på engelsk hedder efflorescense (udblomstringer, red.). Fænomenet er heller ikke ukendt for beton og murværk, som påvirkes af fugt. Jeg har dog aldrig set det i kaffekopper før,« skriver Erik Vesti til Bagsiden.

Læs også: Bagsiden: Jagt på skægkræ fik kopper til at gro hvidt skæg

Men hvad var det helt præcis for en reaktion, der skete i kopperne? Det spørgsmål stillede vi sektionsleder Erik Christiansen fra Teknologisk Institut. Hans forklaring lyder, at eddikesyren er trængt ind igennem sprækker i gla­suren og har reageret med kalcium i keramikken:

»Eddikesyre og kalcium­oxid reagerer til kalciumace­tat og vand. Da kalciumacetat fylder mere end kalciumoxid, bliver stoffet presset ud gennem sprækkerne i glasuren og lægger sig på overfladen.«

Så blev vi så kloge. Mon nogen af jer allerede har forsøgt jer med at gentage Andreas’ kemiske eksperiment?

Illustration: Ingeniøren
Emner : Kemi
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mere om kalciumacetat: Jeg har med interesse læst med om kopperne med kalciumacetat-udfældninger. Sådanne hvide udblomstringer er også almindeligt kendt i museumssamlinger. På frilandsmuseer og lignende steder vil man kunne finde masser af krukker og potter, som engang har indeholdt eddikesyltede madvarer, og hvor de efterladte salte i keramikken nu giver samme saltformationer.

Men jeg kan tilføje, at man ikke engang behøver at have eddikesyre i flydende form for at fremprovokere fænomenet. Faktisk kan saltkrystallerne dannes udelukkende via luftens påvirkning. Dette er kendt for så forskellige museums-genstande som krukker, kakler, kalkstensfigurer, gravsten, ja selv muslingeskaller og sneglehuse. Hvis kalkholdige genstande f.eks. opbevares i skuffer og skabe udført i egetræ eller andre sure træsorter, er dampene fra træet nok i sig selv til, sammen med luftens fugtighed, at skabe endda meget ødelæggende saltkrystaller. Disse udblomstringer kan bryde overfladen itu, og nedbryde en genstand fuldstændig. Dette har været kendt i branchen i mange årtier, se f.eks.: Gibson et al: “Investigation of the composition of a unique efflorescence on calcareous museum artifacts”, Analytica Chimica Acta 337, 1997, pp. 253-264, https://doi.org/10.1016/S0003-2670(96)00429-1

For samlinger af muslingeskaller og lign. har fænomenet endda et navn, ”Bynes disease”, opkaldt efter den engelske samler L. Byne, som beskrev fænomenet helt tilbage i 1899. Godt nok troede Byne dengang, at udblomstringerne var bakterieskabte, og derfor en ”sygdom”. Først meget senere, i løbet af 1900-tallet blev den rette årsag forstået. Man kan f.eks. se billeder af sådanne nedbrudte skaller på Wikipedia: https://en.wikipedia.org/wiki/Byne%27s_dis...

Morten Ryhl-Svendsen Lektor, Det Kongelige Akademi - Institut for Konservering

  • 7
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten