Bagsiden: Knusning af lakridsrod og håndmikrotom til mikrosnit

Illustration: MI grafik

Alt tyder på, at vi nu kan opklare formålet med de fire tandhjul fra det gamle firma Diaf (nu fusioneret til Diaf Pilvad Aps), hvor det seneste forslag var, at den blev brugt som bukkemaskine.

Men vor teknikhistorisk interesserede læser i Haslev har søgt i ‘Ingeniørernes Danmarkshistorie’ og fundet en jubilæumsartikel om firmaet i ‘Ingeniør og Bygningsvæsen’ fra 1952. Han kommer på den baggrund med en helt anden forklaring:

Hej Lynch

Da Diafs fabrikation ikke omfatter metalindustrien, tvivler jeg på, at det er en bukkemaskine. Artiklen i ‘Ingeniør og Bygningsvæsen’ om Diafs 40-års jubilæum fortæller bl.a.:

De skarpe tænder i midten har gjort nytte ved knusning af lakridsrod på et apotek ... Illustration: Privat

”I fabrikken på Vibevej seriefremstilles omkring 100 forskellige Diaf-specialmaskiner for medicinalindustrier, apoteker, farvefabrikker, sæbefabrikker, kosmetiske fabrikker og for så at sige alle slags teknisk-kemiske industrier. Diaf’s seriefabrikation omfatter bl.a. tubefylde- og lukkeanlæg, granuleringsmaskiner, tabletmaskiner ... kværne, valserivemaskiner for farve og sæbe samt komplette anlæg til sæbefabrikation og den kosmetiske industri.”

I størrelse og udformning minder maskinen om tabletæltemaskinerne, og på Dansk Farmacihistorisk hjemmeside kan man også se andre apotekermaskiner, bl.a. tubemaskiner, men jeg savner en fødetragt på maskinen.

Min konklusion er derfor, at det må være et fast produkt, som føres gennem maskinen, og et kvalificeret gæt er, at det er en apotekermaskine til knusning af den tørrede lakridsrod. Efter knusningen udkoges lakridsen. Lakridsen blev anvendt af apotekerne i flere lægemidler.

Venlig hilsen Jan Holm

PS: Historien om Diafs 40 år jubilæum i 1952 finder I her: llk.dk/d557rw - og et eksempel på en af Diafs gamle tabletæltemaskiner ses her: llk.dk/ana2t7

– – –

Tak for udredningen. Din formodning om, at mekanismens skarpe tænder har været brugt til at knuse lakridsrod med, bekræftes af Dan Jacobsen fra firmaet – Og passer i øvrigt godt til min erindring om en lignende mekanisme, der blev brugt til at knuse sukkerør på et marked i et fjernt land.

Nu vi er i gang med at løse gåder, er der heldigvis indløbet hele to overbevisende forklaringer på det mærkelige præcisionsinstrument, hvis formål Johannes Rønne efterlyste i sidste uge.

Vor læser i Virum har nemlig set instrumentet i brug omkring 1965 hos en legekammerat, der siden blev biolog, og skriver:

Til Lynch.

Instrumentet bruges i forbindelse med præparatfremstilling til mikroskopi.

Skærmdumpet er fra skolebutik.dk, som reklamerer for en rimelig billig udgave af håndmikrotomen, der dog ses at være udgået af sortimentet. Illustration: Privat

Et blad eller en stængel fastgøres sammen med et stykke hyldemarv gennem hullet. En ragekniv føres over den sorte plade for at få et rent snit gennem stænglen og hyldemarven. Nu føres stænglen og marven en skive­tykkelse frem, og kniven føres endnu engang over den sorte plade, og man har nu en skive af objektet med en veldefineret tykkelse.

Med venlig hilsen,

Flemming Hansen

– – –

Tak for din fine hukommelse! Nu kan man tydeligt forstå, at den bevægelige tap i hullet kan bruges til at fastholde f.eks. et stykke hyldemarv (hvori man fastholdt små biologiske prøver) ved hjælp af skruen på siden.

Forelagt din mail svarer en tydeligvis lettet Johandes Rønne: ”Det var godt nok hurtigt! Det er en pålidelig læserskare, du har! Forklaringen hænger også godt sammen med nogle lysbillederne af elmesyge i skuffen. Stor cadeau til Flemming!”.

Men derefter indløb en mere konkret mail fra vor læser i Holte, der oven i købet ved, hvad instrumentet hedder. Han sender det viste skærmdump og skriver bl.a.:

Hej Lynch,

Instrumentet er tydeligvis en håndmikrotom. Den anvendes sammen med en mikrotomkniv (eller et barberblad) til at skære tynde skiver af f.eks. træ, som skal studeres under mikroskop. Håndmikrotomen har sikkert været brugt af den forstmand, som tidligere har beboet spørgerens ejendom.

Venlig hilsen

Mads Chr. Christensen

– – –

Tak for at sætte navn på instrumentet, det gør det pludselig meget nemmere!

Så fik vi også disse to sager opklaret med vidende læseres hjælp – men flere mysterier venter i bunken!.

/Lynch

Illustration: MI Grafik