Bagsiden: Kan dette apparat andet end at morse?

Illustration: Chris Bagge/privatfoto

Chris Bagge fra Holte har sendt os et billede af dette flotte apparat, som var ejet af hans nu afdøde ven fra Haslev.

Illustration: Chris Bagge/privatfoto

Chris skriver til os:

»Da jeg selv slægtsmæssigt har dybe rødder til det Store Nordiske Telegrafselskab, nænnede jeg i første omgang ikke at smide den på billedet viste opstilling væk. Spørgsmålet er derfor: Hvad er dette, ud over at det er noget med at morse?«

Vi kan fortælle, at træpladen måler ca. 30 x 50 cm, og så er der et skilt på forsiden, hvor der står ‘Nr. 147’.

100 år gammel?

Ifølge Chris Bagge fremgår det, at viserinstrumentet er fra ‘Store Nordiske Telegrafselskabs Fabrik Kiøbenhavn’, mens mekanismen ved siden af telegrafnøglen se ud til at være en telegraf-strimmelprinter med mærket ‘Siemens & Hatske No 29453’.

Illustration: Chris Bagge/privatfoto

Der er ingen kendetegn på ‘uret’ midt på pladen, og den grønne har en messingstift, der kan flyttes mellem tre positioner: I, II og III.

»Mit bedste skøn er, at det har været en måleopstilling i forbindelse med Wheatstone-telegrafsignaler til uddannelses- eller målebrug, og at det er fra perioden 1910-1930,« siger Chris Bagge.

Har Chris Bagge ret i sin antagelse, eller er der andre, der har input om dette apparat? Så skriv til bagsiden@ing.dk eller i kommentarfeltet under denne artikel.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har set det her beskrevet før - muligvis her på ing.dk. Det er ét eller andet med, at den grønne plade med de koniske huller er en omskifter, der, så vidt jeg husker, kan bypasse telegrafstationen, så morsesignalerne sendes udenom eller evt. et andet sted hen. På dit billede er der en konisk omskifterstift monteret i hul "I".

  • 2
  • 1

Hvis du søger på "telegraf store nordiske telegrafselskab", er der mange tilsvarende billeder. Det er formodentlig en komplet telegrafstation og ikke kun beregnet til uddannelses- eller målebrug. Måske var det i OZ, jeg så beskrivelsen?

  • 3
  • 1

Det er god research, tak Carsten.

For dem der ikke lige gider læse i Carstens link, giver jeg en kort opsummering:

Det er en (næsten) komplet telegrafstation.

Elementerne fra front:

Telegrafnøglen.

Strimmelprinteren. Der mangler en spole til papiret. Kan enten ligge i et magasin under pladen eller stilles i en holder på printeren.

Bagved til venstre. Et relæ til omsætning til ledningens strøm. Nøglen (og printeren?) kører på et lokalt batteri.

Bagved til højre. Det for mig sværeste element at forstå. Det er en boks til jording (0/Stel, faktisk) af hele installationen. Den indeholder en sikring og den kan indstilles til at udkoble stationen, telegrafere op ad ledningen eller nedad ledningen.

Viserinstrumentet bagved er et amperemeter til tuning af printeren, hvilket skal gøres jævnligt, bl.a. ved skift mellem tørt og fugtigt vejr

Tilgiv evt. fejl i min udlægning, jeg har ikke brugt meget tid på at læse dokumentet.

  • 3
  • 0

Bagved til højre. Det for mig sværeste element at forstå. Det er en boks til jording (0/Stel, faktisk) af hele installationen. Den indeholder en sikring og den kan indstilles til at udkoble stationen, telegrafere op ad ledningen eller nedad ledningen.

Man jordede under tordenvejr, både inde og ude.

Så vidt jeg husker var der engang en jernbaneulykke et sted på vestegnen hvor udredningen pegede på netop op/ned-ad-linien omskifteren som "root-cause", men jeg kan ikke huske om det var telegraf eller telefon.

Jeg tror jeg læste udredningen i Ingeniørens Kulturhistorie et sted.

  • 4
  • 0

Tak til Carsten og alle jer andre, så blev jeg det klogere. Videre til tillægsspørgsmålet - er der nogen der har en idé on hvem der kunne tænkes at ville have dette apparat? Mine "arkiv-kubikmetre" lævner desværre ikke plads til det i længere tid. En videre læsning af den nævnte vejledning viser at kontakten med den grønne cirkel er omtalt som en "pladelynafleder" (side 47 fig 60.a). Ud fra forordet til vejledningen kan jeg se at skønnet på 100 år ikke er helt ved siden af. Vejledningen er fra 1918.

  • 3
  • 0

Da jeg googlede rundt pr Carstens anbefaling, var de fleste billeder fra salgssider som dba eller auktioner. Så den vej, burde du kunne komme af med den.

Umiddelbart er din ikke i den bedste stand. Men den er nok alligevel nok et par tusind værd, hvis de priser jeg faldt over var realistiske.

  • 1
  • 0

Jernbanemuseet i Odense er det mest nærliggende. Hvis de ikke er intereesserede, er der muligheden med Dansk Datahistorisk Forening. Desværre har den dog det problem, at den er blevet opsagt i de nuværende lokaler og søger nye. En tredie mulighed kunne være veteranjernbaneklubberne.

  • 0
  • 0

Mon ikke de gamle telegrafforbindelser var enkelt-luftleder med retur i jord ?

I en luftledning kan lyn inducerer overspænding, så det lyder da fornuftigt at jorde luftledningen i tordenvejr. Ganske vist kan der så ikke sendes / modtages, men det er nok bedre end lyn i lokalet. Der skr nok, som på hæjspændingsledninger, overslag ved masterne, men nogle tusinde volt kan sikkert vandre på ledningen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten