Bagsiden: Ingeniører tømmer altid dåsen helt

Illustration: Ingeniøren

12 opofrende medlemmer af PhD-foreningen ved Syddansk Universitet (PAUSD) har for nylig gennemført et videnskabeligt forsøg for at dokumentere, om det har nogen effekt på sprøjtet fra en rystet øldåse, at man banker med en finger på dåsen, før man åbner den.

Ingen har tidligere forsøgt at eftervise, om denne gængse metode virker.

Gruppens gennemførte et ”Single centre parallel-group randomised controlled” forsøg, hvor 1.031 dåser øl på 330 ml blev randomiseret i en af fire grupper.

1) Ikke rystet (n = 256),
2) ikke rystet/banket (n = 251),
3) rystet/ikke banket (n = 249)
og 4) rystet/banket (n = 244).

Forsøgspersonerne bankede på siden af dåsen tre gange med en enkelt finger. Herefter sammenlignedes bankning kontra ikke-bankning for dåser, der var blevet rystet i 2 minutter, eller som ikke var rystede.

Deltagerne blev delt i tre hold, som vejede dåserne, bankede eller bankede ikke, åbnede dåserne, opsamlede øltabet ved hjælp af papirhåndklæder og vejede derefter igen dåserne. Holdene registrerede massen af hver dåse før og efter åbning med en nøjagtighed på +/- 0,01 gram.

Øltabet (i gram) blev beregnet som forskellen i massen efter åbningen af dåsen sammenlignet med massen, før dåsen blev åbnet.

For rystede dåser var der ingen statistisk signifikant forskel i massen af tabt øl, når man bankede på dåsen sammenlignet med ikke at banke (middelforskel på -0,159 g øl tabt ved at banke, 95% CI -0,36 til 0,04). For urystede dåser var der heller ingen statistisk signifikant forskel.

Konklusion er derfor, at den velkendte praksis at slå eller prikke med en finger på en øldåse inden åbningen, ikke begrundes af eksperimentet. Det eneste middel til at undgå væsketab er tilsyneladende at vente på, at boblerne efter rysteturen lægger sig, før dåsen åbnes.

Læs artikelresumeet her: arxiv.org/abs/1912.01999

Så meget om det videnskabelige eksperiment, der må have været noget belastende for deltagerne, hvis ikke indholdet af de 1.031 dåser øl skulle gå til spilde.

Det er PhD-foreningens kasserer, postdoc Morten Mørk Jensen, som gjorde mig opmærksom på sagen. Han citerer et ingeniørrelevant aspekt ved eksperimentet, som fremgår af manuskriptet til den videnskabelige artikel. Her står:

”During the experiment, Team 3 had significantly lower beer loss from both shaken and unshaken cans, compared to the other teams. The most likely explanation for this is that, unlike other teams, Team 3 was exclusively comprised of engineers, who are known to go to great lengths for getting the last drop of beer.”

Denne uforbeholdne ros påskønner jeg gerne på standens vegne!

Men jeg er desværre nødt til at påpege en svaghed ved eksperimentet. Min mange­årige, nu afdøde lystfisker­makker, lic.scient. Axel Madsen bankede nemlig altid med en stiv finger på toppen af øldåsen – ikke på siden!

Jeg husker tydeligt, at hans øldåser sjældent sprøjtede eller skummede over. Så jeg er bange for, at PhD-foreningens medlemmer må endnu en tur ned over grænsen efter 1.031 dåser øl ...

/Lynch

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er ikke angivet i artiklen hvilken alkoholprocent øllen havde, så pilsnerstyrke på 4.5% er nok forventeligt. Vil der så være mere skum fra 7% guldøl end er vil være fra 0.5% alkoholfri øl? Hvis proteinindholdet er højere i guldøl, kunne skummængden sagtens være højere.

  • 0
  • 0

Det er ikke angivet i artiklen hvilken alkoholprocent øllen havde, så pilsnerstyrke på 4.5% er nok forventeligt. Vil der så være mere skum fra 7% guldøl end er vil være fra 0.5% alkoholfri øl? Hvis proteinindholdet er højere i guldøl, kunne skummængden sagtens være højere.

Alkoholproducenten i Carlsberg pilsner er 4,6%. Proteinindholdet er omkring 0,6g / 100 ml. En Elephant indeholder 0,7g / 100 ml. Carlsberg Nordic (alkoholfri) indeholder 0,3 g / 100 ml. Hvad det så betyder for skummet i rystede øl, skal jeg ikke gøre mig klog på (for jeg husker jo altid at banke på toppen...)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten