Bagsiden: Ingeniør søger nåle, krykker og afstivninger til mennesketårn

Xiquets bygger tårne på Nørrebro i København. Illustration: Xiquets Copenhagen

Hvad skal du lave til vinter? Sidde under plaiden og bygge korthuse? Visse vasse, du kan selv være et korthus. Ligesom klubben Xiquets Copenhagen.

»Vi sad og planlagde en gårdfest hjemme på Nørrebro, og der manglede ligesom noget, så jeg tænkte: Vi skal sgu da have et mennesketårn,« fortæller Søren Sandahl om starten på det hele, hvor han ringede til Spanien for at høre, om de kunne sende 100 mennesker, der kunne stille sig oven på hinanden.

Og inden du tænker: Hvordan bevægede det gårdmøde sig fra indkøb af grillpølser til indkøb af mennesketårne, så glemte vi måske lige at fortælle, at Søren Sandahl selv er lidt af en akrobat og læste og rejste rundt i Spanien for mange år siden og stødte på bemeldte tårne på Barcelonas torve.

Så han så simpelthen sit snit til hive lidt af den gamle catalanske kulturarv ind i den københavnske baggård.

Gårdlaugets økonomi kunne dog ikke klare at flyve spanierne til Danmark, men under en catalansk filmfestival faldt Søren i snak med formanden for den catalanske forening i Danmark, som i et snuptag fandt 28 mennesker, der godt gad bygge tårn.

Xiquets under mennesketårskonkurrencen i Tarragona i sommer. Illustration: Xiquets Copenhagen

Filmfestival blev første skridt

Det er nu snart ti år siden, og i dag mødes 30-50 medlemmer fra mange lande hver søndag på en folkeskole på Nørrebro, heriblandt træneren Sergi Gibaja Musachs, som er konstruktionsingeniør i Niras og både har bygget broer og betonsiloer.

Faktisk har alle trænerne gennem klubbens næsten ti år været bygningsingeniører, fortæller Søren Sandahl, ligesom størstedelen af bestyrelsen er ingeniører og mange af de andre medlemmer. Selv er han dog DJØF’er (og så taler vi ikke mere om det!).

Der er derfor tale om medlemmer med en vis erfaring i fundamenter og afstivninger, udfordringen er blot, at Xiquets Copenhagens trænere/arkitekter ikke har helt så mange byggeelementer at rutte med, som de godt kunne tænke sig for at komme op i de helt store skyskrabere.

F.eks. stiller de catalanske storklubber ofte med over 500 deltagere til opvisningerne. Organisationen Castellers de Vilafranca stablede f.eks. i sidste uge 1.100 mennesker i ti etager. Uden sikkerhedsnet.

»Vi nåede første gang seks etager i Kongens Have i København i 2019, og nu kunne jeg godt tænke mig noget endnu mere komplekst. Men vi mangler nok lige 30 personer mere, hvis vi skal have en etage mere,« siger Sergi Gibaja Musachs med håbefuld stemme, rettet mod Bagsidens atletiske læsere.

Sergi Gibaja Musachs er holdets træner. Illustration: Xiquets Copenhagen

Børnene til tops

Han understreger, at det især kan ligge lidt stramt med at samle byggematerialer til den spinkle top, for det er typisk her, børnene vil blive sendt op. Så her må alle talenter inden for HR i spil, så forældrene føler sig trygge ved, at børnene kommer helskindede ned igen.

»Men vi bruger jo sikkerhedsnet, når vi træner, og ellers udgør den nederste etage en hel madras af mennesker,« lokker Sergi Gibaja Musachs og understreger, at det også kræver noget pædagogik at holde styr på de klatrelystne børn, så alle har rigeligt at se til.

Opstilling i seks etager til mennesketårns-VM i Tarragona i sommer. Tryk på grafikken for at forstørre. Illustration: Xiquets Copenhagen
Alternativ opstilling. Tryk på grafikken for at forstørre. Illustration: Xiquets Copenhagen

For det hele er en holdindsats, ligger det begge på sinde at understrege, og derfor er der også brug for masser af andre byggeklodser. Ligesom i et sangkor skal man nemlig bruge forskellige typer, og når man har fået sine mål registreret, tegner træneren en byggeplan.

»Jeg kan godt lide, når det bliver lidt teknisk, så man skal tænke over det og finde den helt rigtige person til en bestemt position,« siger Sergi, som har sin faste plads i tredje etage af byggerierne, mens Søren Sandahl er bagdelsstøtter i nederste etage, eller primeres mans, som det hedder på mennesketårnssprog.

Af andre fine positioner finder vi de bærende elementer, baixen, som er dem, der kan tage 200 kg på skulderen. Under hver arm har de en person, der støtter skuldrene, som kalder sig for ‘krykker’. ‘Lateralerne’ står bag krykkerne og støtter dem for at aflaste baixen.

Med armene rundt om baixen bagfra står kontraforten, som sørger for, at arme og skuldre bliver holdt oppe og i balance.

Ikke bare fis og ballade

Bag kontraforten danner de tynde med de lange arme stillads, eller ‘primeres mans’, og støtter lår og baller på dem i anden etage, der står oven på baixen.

Så er der ‘nålene’, som sørger for at holde knæene på anden etage samlet, så tårnet ikke vælter, mens ‘vindene’ agerer afstivning ved at holde fast i siderne på benene ovenover og på den måde sørge for den vandrette stabilitet af tårnet.

Dur de positioner ikke, eller har man dårlig ryg, kan man også melde sig som en slags støttende hulmursisolering i opstillingen. De kaldes ‘propper’ og sørger for, at fundamentet er under konstant tryk.

På trods af de sjove navne, bliver vi dog forsikret om, at det bestemt ikke er en kaffeklub. Næste mål er det store menneskeklatringstræf til sommer i København, hvor planen er at bygge tre forskellige konstruktioner a seks etager, så der bliver nok at se til.

Træningsmæssigt sætter Sergi Gibaja Musachs dog altid første time af til, at medlemmerne kan få brændt noget krudt af, inden alvoren melder sig, og så nye medlemmer kan shoppe lidt rundt i de forskellige positioner og finde ud af, om de er prop end krykke.

Når det er på plads, så er der ikke mere fis og ballade, for som Søren Sandahl understreger: »Vi skal ikke hygge os. Vi skal træne!«

Billedgalleri: Se de imponerende billeder fra årets verdensmesterskaber i mennesketårn i Catalonien