Bagsiden: Hvem kender Peter Nicolai Fenger?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bagsiden: Hvem kender Peter Nicolai Fenger?

Illustration: MI grafik

Vores smuglæser på Rigsarkivet, Michael Graae, indledte straks jagten på afdøde brandchef Povl Vindings arvinger, som vi efterlyste i sidste uge. Jeg skal nemlig spørge om lov, hvis vi vil medtage Vindings bog ‘Dansk Teknik gennem 100 år’ i en mulig udvidelse af ‘Ingeniørernes Danmarkshistorie’.

Michal havde, bl.a. via ‘Arkivalieronline.dk’, fundet ud af, at Vinding havde to døtre, Jytte Benedicte og Tove Alice, og at sidstnævnte er identisk med filmklipper Tove Alice Fenger Palsbo, der først var gift med civil.ing. Rasmus Fenger og siden med filminstruktøren Ole Palsbo.

Her kommer en anden ‘arkivhaj’ ind, Jesper Johansen i Bjæverskov, som bl.a. fortæller, at Vinding desuden havde sønnen Flemming, som er født i 1922, samt at Jytte døde som ung, og Flemming døde i 1977: ”Jeg har ikke fundet spor efter Flemming, men Tove Fenger Palsbo fik en søn, Peter Nicolai Fenger, der er født i 1943.”

Af folketællingen i 1921 ses to døtre, en søn kom til i 1922. Illustration: Privat

Mange tak for det! Men så meldte Carl-Erik Ravn sig med oplysning om, at en slægtsforskerkollega har fundet ud af, at der også findes en sidste datter, Ulla Beate Vinding, som er gift Kamper og fik tre børn – og det spor forfølges nu!

Men foruden Ullas børn er Peter Fenger (der i øvrigt er halvbror til sanger mv. Søs Fenger) vist lige nu det mest sikre navn på en direkte arving efter Povl Vinding.

Oplysninger om Peters skæbne er ikke dukket op før min deadline. Han vil, hvis han stadig lever, jo kun være 75 år gammel, og hvis nogen af jer kender ham (eller hans evt. efterkommere!), så skriv til mig på lynch@ing.dk!

Også tak til bl.a. Peter Ole Kvint for andre spor i sagen.

/Lynch

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jagten på arvingerne efter brandchef og forfatter (mv.) Povl Vinding er nu slut.

Et barnebarn til den 90-årige Ulla Beate Kamper, Povl Vinding tredje datter, reagerede forleden på efterlysningen og lovede at fremføre vort ønske om tilladelse til at digitalisere Vindings bog ‘Dansk Teknik gennem 100 Aar’ for hende.

I dag blev jeg - noget overraskende - ringet op af Vindings ældste datter, 98-årige Tove Fenger Palsbo. Hun havde talt med Ulla om sagen og de var helt enige om, at det var en glimrende idé at vi genudgiver bogen! I morgen besøger jeg derfor Tove i hendes lejlighed på Østerbro i København og får hendes underskrift herpå!

Hermed tak for bistand til diverse slægtsforskende og hjælpsomme læsere samt børnebørnene i Vinding-klanen. Vh. Lynch

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten