Opdriftselementer brugt off-shore.
Bagsiden har fået en henvendelse fra Mads Ring, som bor og arbejder ved den jyske vestkyst, nærmere betegnet Vangsø i Thy, syd for Hanstholm og Klitmøller.
Han går jævnligt ture ved vandet i Nationalpark Thy, og en dag stødte han på noget mystisk:
Op på land var skyllet nogle underlige grønlige kugler, bundet sammen af en udefinerbar tung og solid masse.
Mads Ring kunne konstatere, at kuglerne havde en kerne af flamingo, og den tynde, grønlige skal så ud til at være et termohærd-lignende polymer.
Vangsø er et område, hvor beboerne ofte finder fiskekasser, gummistøvler og løsrevne bøjer ved vandkanten, så det er ikke utænkeligt, at der er tale om noget fiskerigrej. Lige disse kugler er han dog ikke stødt på før.
»Jeg har præsenteret dimsen for kyndige kolleger, men alle har været på lige så bar bund som jeg. Så nu spørger jeg den sikre bastion af bagside-læsere: Hvad er det?« skriver Mads Ring til os.
Så kære læsere: Kan I mon hjælpe Mads med at få opklaret dette mysterium?
Han oplyser, at kuglerne er ca. 40 mm i diameter.
Du kan sende dit bud til bagsiden@ing.dk og/eller svare i kommentarfeltet under denne artikel. /mst
Opdriftselementer brugt off-shore.
Opdriftselementer brugt off-shore.
Det virker ikke logisk at bruge en "udefinerbar tung og solid masse" ifm opdriftselementer.
Måske en stump af et stødabsorberende element?
Der er ganske givet tale om syntaktisk skum, som Per skriver. Disse materialer består af en matriks typisk af et hærdeplastmateriale og et "fyld" af kugler, der typisk har til formål at reducere massen af skummet. Materialerne bruges typisk til afstivning af neddykkede legemer, f.eks afstivning af u-både eller bøjer oma. Kuglerne kan have varierende størrelse afh af, hvilket miljø de skal anvendes i og hvor stort tryk skummet skal udsættes for. Det er muligt at anvende såvel hule som fyldte kugler, og størrelsen af kuglerne kan blandes, så der opnås større eller mindre pakning af fyldet. Afhængigt af hvilke materialeegenskaber der ønskes kan matriks- og fyldmaterialet vælges i mange varianter. Årsagen til at EPS-kuglerne i det aktuelle fund er coatede kan være at EPS ikke er resistent overfor det anvendte matriksmateriale og/eller, at der er risiko for væskeoptagelse i EPS materialet under anvendelsen.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard