Bagsiden: Hvad er mekanikken i den træklods blevet brugt til?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bagsiden: Hvad er mekanikken i den træklods blevet brugt til?

Illustration: MI grafik

Åbenbart er andre af vore nørdede læsere fascineret af mystiske gamle redskaber, de finder på genbrugspladser – i lighed med Jørn Dam, der i sin tid (Bagsiden, 1. maj) fandt, hvad der viste sig at være et redskab til udbening af hornfisk. Vor unge læser på Amager er af samme nysgerrige støbning:

Illustration: Privat
Illustration: Privat

Kære Lynch

Inspireret af historien om hornfiskeværktøjet har jeg vedhæftet nogle billeder af et værktøj, som jeg ikke kan se formålet med. Måske kan bagsidens læsere afmystificere dets funktion?

Det er ikke et værktøj, man kan finde på det lokale amatør-byggemarked. Jeg fandt det i noget storskrald. Det ser ud til at være meget gammelt, hvad end ‘meget gammelt’ måtte betyde for en 33-årig ung ingeniør som mig. Vil gætte på 50-100 år gammelt.

Det vejer også rigtig meget for en ingeniør med spaghetti­kontorarme – jeg vil gætte på 10-15 kg.

Værktøjet har en udskyder, en ‘Toblerone-stang’, som skyder ud af en stålskinne, der er indfattet i et stykke tømmer på ca. 100 x 20 x 10 cm. Det sker, når et gearet håndtag drejes rundt med uret. Håndtaget indeholder en modhage på et tandhjul, så udskyderen fastlåses og ikke kan drejes mod uret, medmindre man manuelt fjerner modhagen.

På bagsiden har udskyderen en ‘bagtrop’, som ligner en dobbelt-krog.

Ja, det er svært at sætte fagudtryk på et stykke værktøj, som måske stammer fra en hidtil uopdaget menneskestamme?

Håber bagsidens læsere kan hjælpe.

Med Venlig Hilsen

Zeynel Palamutcu

– – –

Tja, det ligner jo mest en mekanisk donkraft. Men hvis det er tilfældet, hvad har den så været brugt til? Skriv til lyngch@ing.dk, hvis du har set sådan en før og kender til dens anvendelse!
/Lynch

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har selv en lign. fra mit morfars gartneri.
Kaffemøllen er mekanisk donkraft, med lås på så den ikke kører baglæns.

Jeg har brugt den til at løfte et udehus der skulle klodses højere op.
perfekt, til ujævn overfalde, da den har en lille fod, samt den ikke fylder meget og har en lav starthøjde.

Men nok ikke sikkerhedsgodkendt.

  • 0
  • 0

den blev brugt til at stramme fladremme fra gammel traktor til gammel fritstående tærskeværk
så ræmmen ikke løb af og at den vedblev at være stram for ca 80 år siden der var gerne to i brug så man kunne justere ramretningen så den ikke løb af hele tiden

  • 0
  • 0