Bagsiden: Hvad er det for et kæmpe hjul?

Kan du hjælpe Bramming Byhistoriske Arkiv: Hvad kan det være for et svinghjul, der bliver trillet ned ad hovedgaden, formentlig i 1920’erne? Illustration: C.K. Olesen

Kære Bagsidelæsere. Lad os præsentere jer for endnu et stykke detektivarbejde.

Se godt på dette billede. Vi befinder os på hovedgaden i Bramming, øst for Esbjerg. Vi er formentlig tilbage i 1920’erne, og de eneste køer på vejen er dem, der står i vejkanten.

I baggrunden ses biografen Kosmorama, som stadig eksisterer den dag i dag - dog nu som eventsted. Men hvad er nu det for et kæmpe hjul, de kasket- og bowlerklædte herrer kommer trillende med?

Det vil de også meget gerne vide på Bramming Byhistoriske Arkiv, som har sendt os billedet med stor tiltro til, at I kan hjælpe.

»Billedet viser et svinghjul, der transporteres på ret uforsvarlig vis. Det ser ud til, at der er et dyrskue i gang i byen, og lokationen er mellem jernbanestationen og elværket. Men hvad hjulet er, hvor det kommer fra, og hvor det skal hen er uvist,« skriver John Schwartz fra byarkivet til os.

Læs også: Bagsiden: Nyt i mysteriet om det store hjul

Han kan desuden fortælle, at Bramming, som ligger små 20 km øst for Esbjerg, er en forholdsvis ung by på dette tidspunkt. Byen blev ‘født’ med jernbanens indvielse i 1874 sammen med Esbjerg, der opstod som ny havneby til erstatning for Altona efter den tabte krig i 1864.

Billedet er taget af C.K. Olesen, som i sin tid tog en masse billeder af byen, og byarkivet har fra fotografens datter arvet ca. 40.000 glasplader, som bliver opbevaret hos Sydvestjyske Museer i Ribe.

Så lad os høre: Kan I hjælpe Bramming Byhistoriske Arkiv med at opklare denne detalje i byens historie? Hvad foregår der? Hvad er det for et hjul? Hvad bliver det brugt til, og hvor skal det mon hen?

I kan som altid skrive jeres bud til bagsiden@ing.dk eller i kommentarfeltet herunder.

Illustration: Ingeniøren

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det lyder særdeles troværdigt - man kan se “knastakslen” tæt på svinghjulet såvel som krumtappen ved den bjælke, de løfter i

  • 4
  • 0

"Der er dyrskue i byen" ? Det er ikke et svinghjul. Svinghjul i den diameter skal have en masse i tons, hvor jeg tror, at det viste måske er nogle hundrede kilo :-P Jeg vil snarere, at der er tale om baghjulet til en damptromle, som skal vises frem på dyrskuet.

  • 0
  • 8

...ikke hvad det var men hvor det kom fra eller skulle til.

Det står ca. midt på siden at det er et svinghjul.

Encylindrede dampmaskiner og motorer har et svinghjul for at holde jævn gang - og dampaskiner var ret udbredte i virksomheder.

Svaret ligger faktisk også i teksten "mellem jernbanestationen og elværket" så det nærliggende svar er at hjulet er kommet med toget - fra f.eks. Frichs - og bliver transporteret til elværket for montering på dampmaskinen. En anden mulighed er at det er til vandpumpen: i 1922 blev et vandtårn opført i Bramming, det kræver en pumpe et eller andet sted og disse var ofte drevet af encylindrede dampmaskiner med stort svinghjul. Dette er mere sandsynligt end den første da jernbanen nok er ført til elværket. Tredje mulighed, men kun hvis dyrskuet i Bramming er stort, er at det er en udstillingsgenstand til dyrskuet.

NB. alle tre er naturligvis rene spekulationer.

  • 20
  • 0

Vi ved ikke om det er et svinghjul - det står jo i teksten men noget skulle det jo kaldes. Det der taler imod et svinghjul er godstykkelsen på den ydre omkreds. Måske et svinghjul ville have en større godstykkelse. Mit eget gæt var i første omgang at det var et svinghjul og at der måske var noget med remtræk på grund af bredden på "hjulet". Det er ikke noget snydespørgsmål - vi ved faktisk ikke hvad det er. Al hjælp og kvalificeret gætteri vil være meget velkommen.

  • 3
  • 0

Det der taler imod et svinghjul er godstykkelsen på den ydre omkreds.

Svinghjulets design på dampmaskiner afhang af belastningens art.

Hvor du ønskede en jævn gang, f.eks til generatorer, værktøjsmaskiner osv, skulle svinghjulet lavpasfiltrere ret meget og havde derfor tyk omkreds.

Hvis belastningen var mindre følsom, eller ligefrem direkte koblet, f.eks med stempelpumper, skulle svinghjulet bare føre maskinen over dødpunkterne og det kunne gøres med langt mindre gods.

  • 15
  • 0

Dette hjul er alt for stort til - remdrift (nok ca. 2,5 meter i dia.) og krumtap-slaget er lille set i forhold til hjulet. Dampmaskiner har store svinghjul og et mindre hjul ved siden af, som kører med fladrem.

  • 1
  • 0

Det er et fladremshjul hvor der er et behov for stor kraftoverførsel fra cirkulært til liniært bevægelse. måske en form for presse?

  • 1
  • 1

Remdrevne maskiner skal ha gitte turtall for å virke opptimalt, en bormaskin, en dreiebenk, en sag. Til å begynne med gikk dampmaskinene på lave turtall og økte etter hvert hvilket gjorde det mulig med mer kompakte og lettere maskiner. En gammel maskin vil ha et større svinghjul både for å ha nok svingmasse og ha riktig utvekling mot maskinene den skal dra. Alt dette får meg til å tro at om svinghulet også er et remhjul, så var dette svinghulet et historisk objekt allerede i 1920'årene

  • 0
  • 0

I utgangspunktet vil man lage et svinghjul så lite og lett som mulig. Derfor vil en legge mest mulig masse ytterst. Derfor vil jeg tippe dette er et hjul for remdrift!

Man kan have et lettere svinghjul med lavere egenvægt ved at forøge diameteren, når der er plads til det. Svingmassens inerti (drejningsmoment) forøges ved forøget radius.

Det er næppe et hjul fremstillet med henblik på drift via fladrem, fordi den eventuelle fladrem-anlægsflades areal aktuelt er alt for stor i forhold til akslens diameter. Kraften fra en rem dertil vil kunne bøje akslen.

Hjulet ligner et meget hensigtsmæssigt svinghjul til en aksel med langsom rotation, altså til helt lavt omløbstal. Sandsynligvis et maksimalt omløbstal på ca. 50 o/min, fordi den ret spinkle konstruktion kan blive ustabil ved højere omløbstal.

  • 3
  • 6

I utgangspunktet vil man lage et svinghjul så lite og lett som mulig. Derfor vil en legge mest mulig masse ytterst.

Det første du skriver er velment men uholdbart, men det sidste er korrekt.

Svinghul til opsamling af bremsekraft i køretøjer skal være lette og har derfor udveksling for at forøge omløbstallet, men det har vist sig, at den ønskede retureffekt forsvinder som gnidningstab i udvekslingen eller transmissionen.

Den samme ideologi har ført til fremstilling af kæmpestore stationære svinghjul for udligning af belastningen ved kraftværker, men lejeslid og vindmodstand fra periferiens flader betyder effekttab.

Svinghjul benyttes til udligning af vinkelacceleration, dvs. ændring af akslens hastighed indenfor hver omdrejning.

  • 0
  • 6

Den samme ideologi har ført til fremstilling af kæmpestore stationære svinghjul for udligning af belastningen ved kraftværker, men lejeslid og vindmodstand fra periferiens flader betyder effekttab.

(Moderne svinghjul til effektbalance kører i næsten lufttomme indeslutninger på magnetiske "lejer" og graves ofte ned i jorden så eventuelle fragmenter ikke flyver for langt hvis det går galt. Der er en masse "startups" med store håb i den branche.)

For så vidt hjulet på billedet tvivler jeg også meget på at det er et remhjul.

Ved 60 o/min får jeg remhastigheden til ca. 8m/s.

Som udgangspunkt foretrak man reb-drift på store hjul og lange træk, primært fordi de mange samlinger i læderremmene udgjorde svage punkter, sekundært fordi det var meget svært at få brede remme til at løbe lige.

Læderremmenes domæne var de små hjul og de korte træk hvor de var meget lettere at arbejde med end snoreværk ville være.

  • 5
  • 0

Til et tærskeværk ...

Så store remhjul er næsten garanti for at der har været brugt en "landbrugsmotor".

En "landbrugsmotor" var en 1500 RPM elmotor på mellem en halv og to hestekræfter, ofte bygget ind i en kærre af solidt egetræ, så den kunne kunne slæbes rundt på bedriften, til hvor der nu var brug for den for tiden, tærskeværket, kværnen eller snitteværket.

Mellem motoren og redskabet blev der brugt en 4-tomme rem, oprindeligt læder, men senere vulkaniseret lærred. Remmen blev strammet ved at banke en stolpe af passende længde fast mellem de to lejehuse med kiler.

Typisk var drivehjulet på motoren ø=4 tommer og svagt "tøndeformet" så remmen kunne køre lidt skævt uden at ryge af.

De tidlige tærskeværker var til gengæld bygget til at blive drevet af en heste-rundgang eller i sjældne tilfælde en damptraktor. Derfor blev man nødt til at sætte et stort remhjul på når man skiftede til motordrift for at få hastigheden til at passe.

Hos flere af bønderne på min hjemegn stod disse tærskeværker stadig i et hjørne af laden, med "motorhjulet" monteret og "hestehjulet" liggende bagved, for man kunne aldrig vide...

  • 11
  • 2

Størrelsen og "tyngden" af hjulet på billedet virker bare for "overdimensioneret" til et tærskeværk.

Helt klart, der er vi ude i seriøst udstyr.

Men jeg tror vi kan udelukke at hjulet på billedet har været brugt til remtræk, det er som angivet et svinghjul.

Spørgsmålet er så hvem der havde brug for et svinghjul, eller et svinghjul i overskud i Bramming dengang.

Alt taget i betragtning tror jeg stadig at Hedeselskabets vandpumpe er et godt bud, men jeg har ikke fundet yderligere materiale om den, så jeg ved ikke engang om det nogensinde blev til noget.

  • 2
  • 0

Omkring år 1900 blev fabrikker hyppigt drevet af en dampmaskine. Igennem hele fabrikken var der i loftet ophængt en hurtigtgående aksel. Kraften kunne så distribueres til diverse maskiner, der kobledes på via remtræk.

Den centrale dampmaskines svinghjul kunne samtidig virke som remhjul og give en passende udveksling. Et eksemplar er vist her og søger man for eksempel "C. H. Brown" "steam engine" fås mange tilsvarende.

  • 0
  • 0

de små af slagsen er netop i den effektklasse og har lignende omdrejningstal. Jeg har haft besøg af flere englændere og skotter som kendte dem fra deres barndom på en gård. Min sad i min båd.

Ikke alle steder havde el dengang.

  • 0
  • 0

Man ville ikke bygge et elektricitetsværk med dampmaskine i 1920'erne, man ville anskaffe en dampturbine. Men i en by af Brammings størelse ville man nok bygge et dieselkraftværk. Det kunne godt være et svinghjul til en stor encylindert dieselmotor.

Tilsvarende ville man bygge et vandværk med diesel- eller eldrevne pumper.

På landet og i stationsbyerne var det meget almindeligt med andels vand- og elektricitetsværk. Hvorimod købstæderne ofte havde kommunal forsyning.

Her i Assens, en købstad dengang lidt størrer end Bramminge, fik man vandværk i 1903, med vindmølle, gasmotor (bygas) og højdereservoir. Elelektricitet kom i 1911 med et dieselkraftværk.

  • 1
  • 0

I så fald måske til supplering/udskiftning af denne? https://arkiv.dk/vis/5628580

Godt billede! Billedet er iflg. arkiv.dk fra 1909, hvilket vil sige fra Ingelev Christensen's trævarefabrik's private dampdrevne elværk, som leverede overskudsstrøm til en del af Brammings boliger og virksomheder.

Lidt en skam det kun viser generatorerne med "gearkasse". Det er ikke til at se om det store hjul i baggrunden sidder på krumtappen, men det må vi formode.

Billedet er taget på førstesalen af bygningen, og dampmaskinen er sandsynligvis monteret med cylindren nedad, så den kan serviceres i stueetagen, så derfor ser vi kun svinghjulet og enden af krumtapakslen.

Og der er naturligvis tale om jævnstrømsgeneratorer.

Iflg. historieskrivningen, besluttede man i 1918 at danne et andelsdrevet elselskab, som købte trævarefabrikkens elværk, og opførte derefter et større elværk på den modsatte side af gaden.

Det omtalte svinghjul med krumtap, fotograferet i 1920, kan meget vel være en del af det projekt.

"Fra 1906 frem til den 1. oktober 1918 drev Ingelev Christensen bygningen som et privat elværk. Herefter solgte han det til det nydannede andelsselskab Bramming Elektricitetsværk. I den forbindelse, vedtog man at den daværende bygnings kapacitet ikke levede op til de nye krav, og man byggede derfor en ny bygning lige over for i Pederstræde 4."

Både dampmaskiner og én-cylindrede og diesel- og semidiesel-motorer havde svinghjul og krumtappe som det på billedet (fra cylinderen og nedefter, lignede de i høj grad hinanden), og jeg sværger mest til at det var til en diesel eller semidiesel, hvilket bekræftes af:

"Med den tyske besættelse i 1940, ophørte olieforsyningerne. I starten var olietankene fyldte, men olien blev med tiden opbrugt. Man løste problemet ved at anskaffe et gengasanlæg. Til det blev der bygget et specielt hus ved siden af vandtårnet, som kunne indeholde gasgeneratorer, der blev fyret med tørv. Fra maj 1946, var olieforsyningen normal. "

I 1955 gik man over til vekselstrøm, som blev forsynet fra Varde, hvormed Bramming Elektricitetsværk blev taget ud af drift.

I øvrigt interessant at læse, at Bramming Elektricitetsværk havde batterier, så de kunne levere natforsyning uden bemanding.

https://www.brammingegnsmuseum.dk/media/37...

Svinghjul med den viste udformning blev brugt til mange formål, og så ud som de gjorde for at koncentrere størst mulig masse tæt på periferien, indenfor den diameter man havde til rådighed. Derfor har kransen det "flade" profil (som så i tilgift kunne bruges til remtræk eller rulleflade på et køretøj, uden det nødvendigvis var formålet), og tillige var de jo nemmere at transportere, når de kunne rulles uden at vælte.

I elværkets tilfælde var det nødvendigt med stor udveksling, for at spinne generatoren op i tilstrækkelig omløbshastighed, hvilket arkiv.dk's billede så fint viser, foregik med remtræk.

  • 6
  • 0

Man ville ikke bygge et elektricitetsværk med dampmaskine i 1920'erne, man ville anskaffe en dampturbine.

Er du sikker på det - det er en by med 2000 mennesker ?

En dampmaskine - tro det eller ej - har en hel del fordele til mindre opgaver: den er langt nemmere at servicere, den har få krav til dampen.

Jeg er helt med på at en by med 10000 indbyggere ville nok bruge en dampturbine men en lille by ville nok foretrække noget simplere.

Disel var ikke specielt udbredt i mellemkrigsårene - verdens første diselskib, bygget på B&W, sejlede i 1912. Damp var udbredt indtil 1950'erne, det var bare hvordan man frembragte dampen som ændrede sig (træ/kul ==> olie).

  • 0
  • 0

Er du sikker på det - det er en by med 2000 mennesker ?

Læs lige hele mit indlæg.

I sådan en lille by ville man allerede i 1920'erne bygge et dieselkraftværk. Inden B&W sendte Selandia til søs i 1912, havde man allerede bygget mange stationære anlæg.

Jeg stødte på denne statistik fra 1930-31:

https://slaegtsbibliotek.dk/905023.pdf

Omkring side 69-77 kan man se at næsten alle de mindre og mellemstore købstæder bruger olie, ligesom stationsbyen Bramminge. Selv de store byer har et vist olieforbrug. Olieforbrug til elfremstilling, er det samme som dieselmotorer i 1930. Det var ikke normalt at brugte olie til dampkedler i Danmark.

Byggede man dampkraftværker var det fa omkring år 1900 det samme som turbiner. Dampturbinen og elektricitetsforsyningen, blev introduceret omtrent samtidigt, og turbiner har et typisk omdrejningstal der passer godt til elprpduktion. Selv damplokomotiver havde dampturbiner til egenbelysning.

Det man ser i Bramminge er formentlig en stationær dampmaskine, det trækker maskiner via remtræk. Ved siden af trækker den så en dynamo til belysning. Det var også almindeligt på mindre skibe, derfor havde man batterier til brug i havn og for anker.

Og sidstnævnte "plejer" man at kalde en alternator.

Alternator er engelsk, på dansk heder det en generator.

  • 2
  • 0

Det er svært at gennemskue ud fra billedet, men de lader til at de er ved at flytte hjulet mod højre af billedet. (cyklerne til venstre vil nok være bagefter hvis den skulle løbe løbsk og manden med bowlerhatten og manden med kasketten bagerst ser ud til at holde igen på hjulet. Desuden går terrænnet nedad til højre (biografen kosmorama ligger samme sted, så det er let at stedfeste billedet)) Så de er nok ved at trille hjulet ned til stationen.

  • 1
  • 0

Disel var ikke specielt udbredt i mellemkrigsårene - verdens første diselskib, bygget på B&W, sejlede i 1912. Damp var udbredt indtil 1950'erne, det var bare hvordan man frembragte dampen som ændrede sig (træ/kul ==> olie).

Ork jo! - én og to-cylindrede dieselmotorer (med liggende såvel som stående cylindre) vandt stor udbredelse på mindre elværker efter 1906.

"Fra 1906 til 1913 projekterede han i alt 27 danske elværker, omtrent 40 % af alle de by elværker, der blev etableret. P. A. Pedersen var med til at sætte sit præg på den danske elforsyning. Hans elværker var i de første år baseret på jævnstrømsystemet, som regel med flere dynamoer fra danske firmaer enten Titan A/S eller Thomas B. Thrige, dieselmotorer fra B&W samt installationsmateriel fra enten Siemens eller det danske firma Lauritz Knudsen (LK)."

"Seks år senere, på et møde i Elektroteknisk Forening, i 1912, diskuteredes dieselmotorens fremtid i elforsyningen. Der var stadig to fløje. Mindretallet ønskede en forsigtig udvikling byggende på mindre enheder med dieselmotoren som kraftkilde. Talsmanden for mindretallet P. A. Pedersen, der efter sin tid ved Københavns Belysningsvæsen nu levede af at være rådgiver for en lang række jævnstrømsværker med dieselkraft"

http://www.arkivthy.dk/images/pdf/Elvrkshi...

Der er detaljeret information om langt flere end disse 27 dieseldrevne værker i beretningen, og Bramming er endda ikke engang nævnt, så der har vel været mindst 100 i Danmark inden krigen.

Eksempler:

https://arkiv.dk/vis/2286882

https://arkiv.dk/vis/2265956

https://arkiv.dk/vis/2637509

https://arkiv.dk/vis/2972173

https://arkiv.dk/vis/658274

https://arkiv.dk/vis/621834

https://arkiv.dk/vis/1267695

https://arkiv.dk/vis/1267711

https://arkiv.dk/vis/976559

https://arkiv.dk/vis/976557

https://arkiv.dk/vis/1342279

http://old.oksenvad.dk/Lokalhistorie/Oerst...

http://www.oelgodbryghus.dk/historien-om-e...

Det var lige præcis i mellemkrigsårene de dominerede. Dieselmotorerne fik det svært under WWII p.g.a. manglen på flydende brændstof, hvilket også fremgår af historien om Bramming Elektricitetsværk, som brugte gengas under krigen (hvilket understreger at de ikke havde en dampkedel), og alle de små diesel-elværker forsvandt i takt med at man gik over på vekselstrøm, for at kunne elektrificere landområderne.

  • 2
  • 1

... så der har vel været mindst 100 i Danmark inden krigen.

Hvis ikke det snarere er mindst 250:

"I 1941 havde i gennemsnit 98% af alle husstande i bykommuner elektricitet, mens elektrificeringsgraden for landområderne i gennemsnit var på ca. 75%. Denne dækning varetoges af over 500 elselskaber organiseret i alle tænkelige former for selskabskonstruktioner repræsenterende jævnstrømsværker, oplandsforsyninger og egentlige regionale højspændingscentraler. Hertil kom over tusinde transformatorforeninger i landområderne. Foreningerne købte den højspændte strøm leveret til deres tårn og ejede så selv transformatoranlæggene og de lavspændingsnet, der førte strømmen den sidste vej ud til forbrugerne. Især i det jysk-fynske område var de små jævnstrømscentraler, der producerede på dieselolie, i overtal. Det blev et problem, da importen af olie begrænsedes og efterhånden helt ophørte under 2. Verdenskrig."

https://denstoredanske.lex.dk/elforsyning

  • 1
  • 1

I sådan en lille by ville man allerede i 1920'erne bygge et dieselkraftværk. Inden B&W sendte Selandia til søs i 1912, havde man allerede bygget mange stationære anlæg.

Du har ret - det står i samme statistik på side 44-45 af statistikken, de har tre dieselmotorer på hhv. 90, 100 og 180 HK og tre generatorer på 246 kW samt et batteri med 125 celler. Elværket blev bygget i 1909 og omdannet til Andelsselskab i 1918.

Jeg "gik ud fra" at man ville satse på velprøvet løsninger frem for nymodens opfindelser...

  • 0
  • 0

Og sidstnævnte "plejer" man at kalde en alternator.

Alternator er engelsk, på dansk heder det en generator.

Yes, og generator (på engelsk og dansk) dækker over både dynamo og alternator.

Pixii fandt på termen "alternator" (fra latin "alternus") og Faraday fandt på termen "dynamo" (fra latin "dúnamis"), og begge termer har været brugt i det danske sprog.

At man generelt er gået helt over til "generator" ifm AC, men fastholdt termen "dynamo" for DC, skyldes jo nok at DC-generatorer i 6-7 årtier kun har været relevante for cykler, mens AC-generatorer har er relevant for næsten al anden el-generation.

På engelsk bruger man efterhånden også kun termen "alternator" ifm med biler, mens hele elbranchen bruger termen "generator".

Og sådan har sprog det nu engang med at udvikle sig, ofte under protest. ;-)

  • 1
  • 1

Det er svært at gennemskue ud fra billedet, men de lader til at de er ved at flytte hjulet mod højre af billedet. (cyklerne til venstre vil nok være bagefter hvis den skulle løbe løbsk og manden med bowlerhatten og manden med kasketten bagerst ser ud til at holde igen på hjulet. Desuden går terrænnet nedad til højre (biografen kosmorama ligger samme sted, så det er let at stedfeste billedet)) Så de er nok ved at trille hjulet ned til stationen.

Ja, det er lidt svært at gennemskue på et still-billede, hvilken vej hjulet bevæger sig, hvis det overhovedet bevæger sig. ;-)

På Google Earth ligger både jernbanestationen, Kosmorama og starten af Pederstræde 16 meter over havet højde, så du har også svært at gennemskue ud fra billedet, hvilken vej terrænet hælder.

Hvorom alting er; de har næppe fremstillet sådanne svinghjul i Bramming, så hvis det var på vej til jernbanestationen, må det være fordi det skulle byttes. ;-)

Hvis de følger færdselsretningen (som ikke var så veldefineret i 1920, men der holder (eller kører?) dog en bil i den rigtige side af vejen), skulle hjulet bevæge sig fra højre mod venstre).

Om de 4 herrer på billedet, trækker eller skubber, er også svært at gennemskue, men ham yderst til venstre med bovleren, kan næppe levere andet end træk med den hældningsvinkel han står med.

Måske er de bare ikke enige om hvilken vej de skal, så det tog det hele dagen at flytte hjulet de 500 m fra jernbanestationen til elværket. ;-)

Er der en veteranbils-kender, der kan fastslå mærke, model og årgang på bilen?

Jeg forsøgte at finde et match under Mercedes/Benz fra 1910-erne, uden held.

  • 2
  • 1

Det man ser i Bramminge er formentlig en stationær dampmaskine, det trækker maskiner via remtræk. Ved siden af trækker den så en dynamo til belysning.

Det lyder umiddelbart plausibelt, men elværket blev jo installeret i en bygning for sig, så der har næppe været remtræk mellem elværksbygningen og fabrikken.

Det der undrer mig, er at vi på billedet kun kan se ét hjul på akslen med det store hjul i baggrunden. Hvis dette hjul trækkes af en turbine, skal vi kunne se et hjul mere, og udvekslingen havde ikke behøvet at være så stor.

Der blev dog lavet masser af stationære stempel-dampmaskiner i de årgange, omend de oftest havde vandretliggende cylindre.

Jeg kan kun få det til at passe med at excentrikken på krumtappen vender nedad, i stil med denne her, hvorfor vi kun ser hjulet og akseltappen.

Cylinderen kan i princippet også vende til siden, og være skjult af personerne til venstre, men da rummet er symmetrisk ift vinduet (det kan vi se udefra), er der ikke meget plads til en cylinder på den side.

  • 2
  • 1

Jeg fik fat i cykel-dynamo som knægt omkring 1964 og den skulle selvfølgelig skilles ad og den var sjovt nok med permanent magnet og spoler, ingen kul eller børster og deraf var den rent faktisk AC. ;-)

Så er det ittengang løwn, og det gør jo ikke begrebsforvirringen mindre. ;-)

Alle generatorer er forøvrigt AC-generatorer, bortset fra Faraday's kobberskive (som han gav betegnelsen "dynamo", inden der var noget, der hed "generator"), og de burde alle have samme betegnelse, indtil strømmen er ensrettet, hvad enten det sker via kommutatorer eller halvledere.

  • 4
  • 1

Jeg "gik ud fra" at man ville satse på velprøvet løsninger frem for nymodens opfindelser...

Elektricitet var en nymodens opfindelse !

Damp kræver mere mandskab til driften, men det var fortsat aktuel for de industrier der brugte varme, f.eks. mejerier og sukkerfabrikker. Har man batterier til natdrift, så er det nemmere at starte og stoppe en dieselmotor.

Det der undrer mig, er at vi på billedet kun kan se ét hjul på akslen med det store hjul i baggrunden. Hvis dette hjul trækkes af en turbine, skal vi kunne se et hjul mere, og udvekslingen havde ikke behøvet at være så stor.

Der blev dog lavet masser af stationære stempel-dampmaskiner i de årgange, omend de oftest havde vandretliggende cylindre.

1909 billedet - https://arkiv.dk/vis/5628580 !

Hvis man kikker på remtrækket, så er der en betydelig op-gearing, mellem svinghjul i venstre side og de to dynamoer, foran for svinghjulet. Akslen i højre side er kun en mellemaksel. Dampmaskinen har formentlig vandretliggende cylinder, uden for billedet. Dampmaskinen kan sagtens være koblet op på andre maskiner, via et remtræk.

Havde man installeret en turbine, så ville turbinen være koblet direkte til dynamoen, uden nogen form for remtræk.

  • 3
  • 0

Det var en type virksomhed, der kunne have brugt maskineri af den art. John Schwartz kan måske bidrage.

Jeg tvivler på at Bramin på det tidspunkt var af en størrelse der kunne gøre brug af et remhjul/drivhjul der var så stort. Jeg har efterfølgende forespurgt Egnsmuseet om der skulle være noget materiale der kunne kaste lys over mysteriet. Lederen af museet har lovet at undersøge sagen og eventuelt inddrage andre museer. Jeg havde håbet at en ingeniør der havde haft med gamle maskiner at gøre, straks kunne sige: Det der - det er da e.... Nu er jeg ikke selv maskiningeniør, så derfor var jeg af den formening at det nok var en sådan der kunne kaste lys over sagen. Håber vi får en rigtig forklaring - eller i det mindste en meget sandsynlig forklaring.

  • 1
  • 0

Jeg er er overbevist om at hjule, hvis det er til elværket, er til en dampmaskine:

På billedet ser man 4 mand som transporterer hjulet: En som skubber det, og 3 som støtter det ved hjælp af en bjælke. Ved bjælken ser man ret tydeligt en krumtap monteret på akslen. Hjulets formål er således at transformere en linær bevægelse til roterende bevægelse.

I indlæg #33 henvises til et skrift om elværket, heraf fremgår det at man i 1924 oprettede en badeanstalt i byen baseret på overskudsvarmen fra elværket. Der er ikke megen overskudsvarme fra en mindre diseelmotor; men masser fra en dampmaskine. (Badeanstalten blev nedlagt i 1961 fordi man ikke længere havede tilstrækkeligt med kølevand).

Endeligt findes der et lidt ældre foto fra elværket, som viser en opstilling med stort hjul, mindre hjul og generator/dynamo. https://arkiv.dk/vis/5628580 Det skal dog siges at elværket blev om renoveret i 1919 med "tildels nye maskiner" for 145.000kr. (Vestkysten 19 februar 1919, ses på Mediestream).

Med en opstilling, som på billedet vil hjulet både virke som svinghjul og remhjul.

  • 3
  • 0

Lødderup Andelsmejeri havde en 18 HK dampmaskine, der oprindelig leverede energi til alle maskiner i mejeriet via aksler under loftet. Den trak også en lille dynamo der leverede 35 v jævnstrøm til lys. Mejeriet blev tilsluttet det lokale elektricitetsnetværk sidst i 40erne eller begyndelsen af 50erne. Man beholdt dampmaskinen som nødgenerator. En trefaset generator var koblet direkte på svinghjulet med remtræk. Svinghjulet på Lødderup Mejeri var næsten eller helt mage til den der er vist på billedet. Jeg vil nævne Bramminge Andelsmejeri som en mulig ejer af hjulet. Jeg har selv haft fornøjelsen at bruge dampmaskinen et par gange under strømafbrydelser.

  • 6
  • 0

Hvis man ser på slaglængden vil jeg gætte på en krumtap til en motor, dimmensionerne på lejer og udhæng tyder nok mere på en dampmaskine, svinghjulet har en diameter på omkring 2,5 meter, det er jo enormt, selv ved lave omdrejninger får man en pæn periferihastighed, og ø2,500m3,140,3m25mm8 vejer det i periferien ca. 470kg. Med kun muskelkraft triller man formodentlig nedad, det vil også være dumt at gå foran sådan et monstrom.

Det må være et svinghjul.

Afhængig af om elværket er med motor eller damp er det sandsynligvis dertil. Bilmærket er interessant det ser ud til at være en lidt dyrer model.

  • 0
  • 1

Maskiner på elværket

Jeg ved ikke om de nye oplysninger kan afkræfte eller bekræfte Elværket som oprindelse eller destination for "hjulet"

Jeg har fået følgende oplysninger fra Museumsinspektøren: 1919: B&W dieselmotor, 100 hk

1928: Der anskaffes yderligere en brugt Frichs diesel, 180 hk

1935: En ny Frichs diesel, 225/270 hk, indsættes i stedet for den, som blev anskaffet i 1928

1938: En ny Bukh diesel, 150/165 hk, anskaffes

1941: Pga. krigens forsyningssituation anskaffedes et gengasanlæg, man købte en Bukh 360 hk motor samt en gasgenerator.

1949: En tysk ubådsmotor indkøbes til strømproduktion. Antal hk ikke angivet.

Der har altså ikke været dampmaskine installeret på noget tidspunkt. Et ensretteranlæg blev anskaffet i 1955, og man begyndte at supplere el-leverancerne med vekselstrøm fra Karlsgårde. Dette blev hurtigt hovedleverancen, da leverancen af strøm steg fra 1,4 mill. kWh i 1956 til 4,9 mill. kwh i 1965. I 1966 begynder processen, som i 1986 fører til beslutning om at likvidere værket.

  • 3
  • 0

Min formodning om at hjulet var på vej til Bramminge Andelsmejeri er blevet bestyrket af en artikel i "Danske Mejerier. Illustreret Haandbog for Mejeribruget i Danmark, G. Ellbrecht ,1918". Mejeriet lå på Nørregade en kort afstand fra stedet vist på billedet. Ifølge håndbogen havde mejeriet i 1918 en Caroc & Leth dampmaskine fra 1902. Det er meget troligt at mejeriets mælkemængde var steget i 1920erne, så en ny og større dampmaskine blev nødvendig. Mejeriets arkiver ligger på Bramminges Byhistoriske Arkiv. En ny dampmaskine er en stor beslutning så det må være muligt at verificere eller afvise min teori ved at kikke i arkivet.

  • 3
  • 0

Flere oplysninger

Der var et jernstøberi i nærheden. Stiftet i 1917 - jeg tvivler dog på om så ungt og så lille et firma, kunne have støbt så stort et emne. Og så komplekst. Det skulle jo være afbalanceret og det har excentrikken. Vi må derfor formode at hjulet er på vej fra banen og til et sted i Bramming. Jeg har fra vor "egen" museumsinspektør fået oplysning om at han har fået svar fra museumsinspektører fra henholdsvis energimuseet og teknisk museum. Der er delte meninger om det er et svinghjul eller et drivhjul. Dog er museumsinspektørerne enige om at det nok har været til en dampmaskine.

På grund af excentrikken tror jeg selv at det måske er et kombineret drivhjul/svinghjul til en dampmaskine. På grund af den forholdsvis store diameter har det måske skullet drive noget der skulle have stor omløbshastighed og hvor enheden der skulle "trækkes" ikke har krævet stor kraft. Muligvis en træbearbejdningsmaskine ( så måske alligevel Bramin). Et mejeri er også på banen - her ved jeg dog ikke hvilken maskine eller hvilke maskiner der skulle "trækkes".

Det kunne også være til en pumpe der så skulle have stået i pumpehuset til vandtårnet( Hedeselskabet er også en mulighed).

Det er altså stadig et åbent spørgsmål.

  • 2
  • 0

En kølemaskine - med svinghjul fra Esberg Jernstøberi & Maskinfabrik?

Det kunne godt give mening, jeg havde kigget på den tegning tidligere, men slet ikke vurderet svinghjulet til at være så stort, jeg sjussede på 80-100cm, men smøreglasset er ret lille i forhold til.

Hjulet må i så fald formodes også at være modtager af drivkraften via en rem, som I så fald kan være relativt kort og styret af det mindre drivende hjul.

  • 4
  • 1

Hvis der, som foreslået, er dyrskue, er det muligt at f.eks. Esbjerg Jernstøberi & Maskinfabrik benyttede lejligheden til at vise sig frem. Det virker uklart om hjulet præsenteres eller om det transporteres.

Drager man østover til Vejen finder man i øvrigt margarinefabrikken Alfa. Fabrikken havde i 1898 en 45hk dampmaskine med kombineret svinghjul/remhjul. En senere dokumentarfilm fra 1935 viser en større maskine i drift. Det sker ca. 12 minutter inde. Anbefalet.

  • 1
  • 0

Kan billedet have været bragt i en lokalavis? Når C. K. Olesen har taget 40.000 billeder kunne det tænkes at han har solgt billedet til en avis. Så næste spørgsmål er hvilke aviser der kunne tænkes at skrive om det, og så er der måske en direkte forklaring i den artikel.

  • 0
  • 0

"...hvoraf mange er udstyret med badeværelse"

Ind imellem er det lidt svært at fatte hvor store fremskridtene har været de sidste 86 år.

Jeg er opvokset på en slægtsgård i en lille landsby på Vestsjælland. Stuehuset blev bygget i 1929 af mine bedsteforældre og var udstyret med badeværelse med løvefodsbadekar und alles.

De omligggende gårdes beboere kunne ikke forstå, at man havde brug for det - undtagen dog ved meget festlige lejligheder, der krævede særlig renlighed, og hvor de kunne låne mine bedsteforældres badeværelse.

Blot et off-topic kuriosum.

  • 2
  • 0

Jeg er opvokset på en slægtsgård i en lille landsby på Vestsjælland. Stuehuset blev bygget i 1929 af mine bedsteforældre og var udstyret med badeværelse med løvefodsbadekar und alles.

I forbindelse med research af vores dengang kommende byggegrund kiggede jeg hele vejen igennem i kommunens byggesagsarkiv, stort set alle bygninger blev kloakeret og fik installeret WC i starten af 1950'erne, hvor gaden endte blindt i en kornmark.

  • 2
  • 0

Ind imellem er det lidt svært at fatte hvor store fremskridtene har været de sidste 86 år.

Min smukke livsledsagerske er født i 1966 og vokset op på en lille gård i Midtjylland. Når hun fortæller, at de de første år ikke havde toilet, men bare satte sig på hug i grebningen, er min reaktion stadig: helt ærligt, er du en hemmelig tidsrejsende fra 1800-tallet? Men hendes mor har bekræftet det.

Det kan jeg, opvokset på stenbroen i Aalborg, stadig ikke få vredet hovedet rundt om.

/Bo

  • 3
  • 0

På sporet igen. Bramming er jo en stationsby.

Tak for de mange indspark - jeg håber dog stadig på indlæg fra den "alvidende" med teknisk indsigt i "gamle" ting. Ham eller hende der kan sige "Den der kender jeg godt - det er med sikkerhed e......"

  • 1
  • 0

Gamle personlige oplevelser, som har indprentet sig i langtidshukommelsen, er ikke så let at glemme, det er langt værre fat med korttidsoplevelserne …

Husker som skoledreng i Sønderborg, at man ved vejvæsenet kørte rundt med en rygende kæmpe af en damptromle, som den viste på vedhæftede billede (se også sidste post i listen, Simon Moos). Især det massive svinghjul var et imponerende syn. Det var på den tid i midten af ’50-erne, da jeg kørte grå Ferguson i høsten på en nu nedlagt gård ved foden af Dybbøl Banke (se til venstre i billedet), så størrelsesforholdet ser realistisk ud.

Arkivets billede kan tentativt bringes til at ligne en særlig situation i forbindelse med asfaltering under vejarbejder (se automobilet helt til venstre i billedet), og kunne så vise et baghjul og ikke et svinghjul til et sådant larmende uhyre, som også smedefirmaet Vølund vistnok før i tiden producerede herhjemme, et fantastisk stykke mekanik, som ligefrem i dag har deres helt egne aficionados …

Har ikke læst alle indspark, så måske har andre været inde på det samme.

https://www.damptromleklubben.dk/damptroml...

https://www.pinterest.dk/pin/4084906286767...

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten