Bagsiden: Hvad har tangens kæber lukket sig om?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bagsiden: Hvad har tangens kæber lukket sig om?

Illustration: MI grafik

Mens vi venter på forklaringen på den indviklede tingest, der muligvis var beregnet til kontrol af lak-isoleringen på tynd kobbertråd (se nr. 43 og 45), kommer her en betydelig mindre kompliceret sag fra vor aldrende læser, der aldrig et stødt på noget lignende i sin gang på Odense Teknikum i sin tid. Han skriver bl.a.:

Til Lynch.

Jeg har fundet en spøjs tang, som ingen kender funktionen af. Måske kan Bagsidens læsere hjælpe?

Tangens totale længde er 210 mm, og kæbelængden, dvs. længden, hvorpå gummi­knopper er monteret, er 105 mm.

Illustration: Privat
Denne kraftige selvlukkende tang med gummiknopper i kæberne har være brugt til noget - men til hvad? Illustration: Privat

På kæberne sidder seks stk. gummiknopper (ø 18 mm) parvis, med forskellig indbyrdes afstand.

Der er monteret en meget kraftig X-fjeder indvendig i det uisolerede håndtag, og ‘lukkekraften’ ved de yderste gummiknopper er ca. 11 kp.

Tangen er fundet på et loppemarked og er erhvervet for den nette sum af 5 kr. Som gammel maskinarbejder synes jeg selv, at det er flovt ikke at vide, hvad dens anvendelse er.

Mvh.

O. G. Petersen

– – –

Ja, det må vore (tilsammen) alvidende læsere da nemt kunne finde ud af. Kom med et bud.

/ Lynch

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej Lynch og O.G. Petersen
Jeg er ret sikker på at der er tale om en Gaffer Grip som blandt andet bruges til lyssætning af filmset og lignende.
Der mangler dog den spigot som man kan montere en lampe på.
I min tid som lysmand brugte jeg dog mest denne klemme til at hænge store stykker stof op, enten blue eller green screen til chroma key optagelser eller store stykker sort molton (stof der er lystæt) for blænde af for solen.

Mvh Magnus

  • 5
  • 0

Jeg vil give Magnus helt ret, jeg er selv lysmand, dog på teater og ikke film, men har også brugt en sådan klemme til bl.a. at holde store flamingoplader som blev brugt som reflektorer. Så plus én på at er tale om en Gaffer Grip, dog manglende sin spigot.

  • 3
  • 0