Bagsiden: Hvad er dette for en genstand?

Illustration: Ingeniøren

Museumsinspektøren på Nationalmuseets afdeling for Forskning, Samling og Bevaring, Jørgen Walseth, er stødt på en udfordring, som han meget gerne vil have jeres hjælp til at løse.

Det drejer sig om den genstand, vi her ser på billedet, for hvad har den mon været brugt til?

Han kan fortælle, at den stammer fra Ammunitionsarsenalet (AMA), som ifølge Wikipedia blev oprettet i 1676 som Fyrværkerikompagniet i København. Som navnene antyder, blev der her produceret krudt og kugler, og det var en del af Forsvarets Materieltjeneste.

Apparatet i sin helhed. Illustration: Privat

I 2008 blev AMA dog købt af en spansk producent af ammunition og kom til at hedde Denex. Forretningen gik dog ikke så godt, så virksomheden lukkede i marts i år, hvorefter denne genstand altså er havnet på Nationalmuseet.

Skala-linealen, hvis anvendelse volder Nationalmuseet hovedbrud. Illustration: Privat
Illustration: Nationalmuseet
Illustration: Nationalmuseet
Illustration: Nationalmuseet

Jørgen Walseth mener, at det er en ældre sag, som blev taget med fra København, da AMA skiftede adresse til Elling ved Frederikshavn i slutningen af 1960’erne i forbindelse med lukningen af Bådsmandsstræde Kaserne.

På skala-linealen på genstanden står der: ‘Hauteurs, Disjonction og Vitesses’, og i den forbindelse vil Jørgen Walseth også gerne vide, hvorfor der mon står det.

Oversat fra fransk er vi ude i højde, adskillelse og hastighed, og her går højdeskalaen fra 0-52 cm, mens hastigheden ligger på 1.000-285. Her spørger Jørgen Walseth, om skalaen kan være logaritmisk.

»Der er mange spørgsmål, vi ikke kan svare på. Kan I mon opfordre historieinteresserede ingeniører til at skrive ind om, hvad vi ser, og hvad dette instrument er blevet brugt til?« anmoder museumsinspektøren.

Og det kan vi i hvert fald – det er faktisk en af vores spidskompetencer her på Bagsiden at uddelegere arbejdet. Så kære ingeniører: Kan I hjælpe Nationalmuseet?

Skriv til bagsiden@ing.dk eller i kommentarfeltet under artiklen på ing.dk, hvor du kan se flere billeder af apparaturet. Så samler vi op i en senere udgave. /mst

Illustration: Ingeniøren
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

A-G Hahn Cassel som eksisterede fra 1870 til 1910. De lavede mange måleinstrumenter til militære formål ,men det her viste er der ingen af. men der er flere link til et katalog over deres varer.......som koster spidsen af en jetjager. Det ville sikkert indeholde en beskrivelse af deres instrumenter. Og måske også dette nr 61181.

  • 9
  • 2

Måske til måle hvor meget kraft der skal til at "antænde" en patron eller andet. "Logaritme" målepind kan måske være til at angive trykket fra et lod i frit fald over et antal centimeter.

  • 1
  • 0

Måske til måle hvor meget kraft der skal til at "antænde" en patron eller andet

et 'besnærende' forslag!: Et af kravene til ammuniniton er jo, at den skal være (passende) transportsikker; den skal med andre ord kunne tåle at blive tabt på gulvet samt kunne modstå mange andre utilsigtede stød og bump ifm. flytning og anden håndtering. Men jeg må da medgive, at "Hauteurs, Disjonction og Vitesses" passer som den berømte hund i et spil kegler med dén forklaring! :)

  • 0
  • 0

Den virker ved at den lange og den korte stang hænger fra hver sin elektromagnet. Projektilet bryder først strømmen, der holder den lange stang og den begynder et frit fald. Kort efter bryder projektilet strømmen, der holder den korte stang.

Når den korte stang er faldet et bestemt stykke rammer den en forspændt knivanordning, som sætter et mærke på den faldende lange stang. Mærket sættes i et tyndt kobber- eller zink-rør, der omslutter den lange stang tæt. Apparatet kalibreres ved at bryde strømmen til begge elektromagneter samtidigt ('Disjonction' ?), hvorved et nulpunkt etableres. Afstanden mellem nulpunktet og den aktuelle markering angiver tiden mellem de to afbrydelser.

  • 6
  • 0

..muss ich auch haben! Jeg ved ikke helt hvad jeg skulle bruge den til, men der er noget dragende ved den.

  • 5
  • 0

I det auktionskatalog, Erik Vesti linkede til, gengives i øvrigt et diagram, som illustrerer virkemåden

Ærgerligt for sælger at auktionen lukkede i september 2018 - ellers var han garanteret blevet oversvømmet af en budkrig, der på uforklarlig vis så ud til at stamme fra en flok danske ingeniører.

Jeg tror, at jeg havde været fristet til at afgive et bud - og jeg aner ikke, hvad jeg skulle stille op med den. Bare til at ha', tror jeg.

/Bo

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten