I forrige avis bragte vi et foto af et hul i jorden, som befandt sig under et haveskur og nu er fyldt op – officielt for at undgå fald, uofficielt måske for at undgå konens skeletmareridt.

Men hvorfor var det hul der i første omgang? Det har I tilsyneladende ikke været så meget i tvivl om derude.

»Opbevaring af grøntsager og andet, der ikke tåler frost,« lyder det kort og godt fra velforberedte Poul-Henning Kamp, som selv har indrettet et sådant med 50 cm tykke vægge, da han byggede hus for nogle år siden.

Hans Chr. Sørensen sætter lidt flere ord på:

»Et sådant har vi også i et skur med betongulv. Skuret er opført i 1948 og var dengang køkken på en sommerhusgrund. Dengang havde man sjældent el på en sommerhusgrund, så som antydet i artiklen: Det var et sted at anbringe fødevarer. Det var mine svigerforældre, der opførte huset.«

Flere andre har også selv bygget lignende kølige, men frostfri, kamre under jorden til især rodfrugter, som har det godt i køligt, fugtoptimeret mørke.

Peder Simonsen understreger, at materialet desuden har den fordel, at det gjorde det svært for mus og rotter at få fat i maden. Alternativt, foreslår han, er det til opbevaring af is fra vinterperioden, så man havde noget til senere på året.

Hvad der kan undre, er naturligvis den manglende adgang til rummet under skuret. Men her mener Bjarne Juul simpelthen bare, at skuret er blevet udskiftet.

»Det har sikkert haft et andet gulv, hvor der har været en isoleret lem, så man kunne hente sin høst. Man har så lagt nyt gulv før 1985 og valgt at slette kulen, da 1980’erne slet ikke var et køkkenhave- og selvforsyningsårti,« skriver han.

Søren Lundh fra Gentofte bringer dog lige et ekstra bud på banen her til sidst. Han har nemlig et tilsvarende støbt hul under et tidligere haveskur, som en forhenværende ejer siden har dækket til.

»Hidtil har formodningen været, at hullet har været brugt til opbevaring af løs brændsel, f.eks. koks, briketter eller tørv. Indtil omkring 1960 måtte husejeren selv fodre sit fyr med brændsel. Efter installation af olie-brænder i kedlen har ejeren lagt gulvbrædder over det nu nytteløse hul,« skriver Søren Lundh til os.

Vi kan ikke lade være med at tænke, at Søren måske lige skulle brække gulvet op og tjekke, om der i givet fald stadigvæk kunne ligge lidt brændsel i hullet. I disse energisparetider er den slags skatte vel på linje med en sørøverkiste med guld og diamanter. Tak til alle for jeres bidrag.