Bagsiden: Hul under haveskur giver natlige mareridt

Illustration: Niels Hornum/privatfoto

Man kan finde de mærkeligste ting i sit nye hus, hvis de forrige beboere – eller måske ligefrem bygherrerne – har efterladt ting og sager i hulrum eller kældre.

Niels Hornum har lige købt et ældre rækkehus fra 1955 med et haveskur, der lå irriterende 30-35 cm over niveau, så man dårligt kunne få haveredskaberne kørt ind.

Så ned røg skuret, og det afslørede et hul i fundamentet, 146 cm dybt og med målene 97 x 110 cm. Nu vil Niels gerne vide, hvorfor der mon har været et sådant hul. Har det været kutyme af en eller anden årsag?

Illustration: Niels Hornum/privatfoto

Niels og hans kone har spekuleret og spekuleret og endda spurgt den tidligere ejer, som var lige så overrasket over hullet. Derfor må hullet været støbt før 1985.

»Fantasien havde ingen grænser – lige fra sikringsrum (vi ligger tæt på to nedlagte militærinstallationer på hver side af Farum Sø) til kølerum og saltning af grise. Jeg drømte om en glemt skattekiste, og min kone havde mareridt om skeletter i bunden,« skriver Niels Hornum, der ikke har set bunden af hullet, da lidt råddent vand slører udsynet, og det har han foreløbig ikke villet fjerne.

»På den anden side er væggene rene, så hullet ser ikke ud til at være blevet brugt. Og der er heller ikke håndtag i væggene. Der var ingen lem i haveskurets gulv,« skriver han.

Så hvorfor mon, der var dette hul under skuret?

Niels Hornum er gået i gang med at fylde hullet op med gamle mursten etc., så der ikke er nogen, der falder i det.

Men hvis der er andre derude, der har fundet brugbar anvendelse i lignende huller til til f.eks. køling af øl eller fermentering af surströmming, så giv endelig et par tip med på vejen. Det kunne jo være, andre havde irriterende huller under deres skur.

Skriv til bagsiden@ing.dk eller i kommentarfeltet herunder, så følger vi op.

Illustration: Niels Hornum/privatfoto
Emner : Byggeri
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Regnvandsopsamling? Kulkælder ? Olietank ? Resterne af en ventilationsskakt til en atombunker dybere nede ? Er det lige så gammelt som huset og er tegningerne med på husets tegninger ?

  • 5
  • 0

Jeg sendte spørgsmålet til min gamle far, og han svarede.

det er et kølerum til øl og rum til kartofler om vinteren

Om det er forklaringen ved jeg ikke, men i gamle dage var det ret alm. ude på landet at have rum som var sænket eks 1meter ned i forhold til gulvene i resten af huset hvor man kunne opbevare syltede produkter ved en lavere temperatur ofte med sten gulv og sten væge. Eks har min Onkel som bor på et gammelt landbrug et sådan rum. Men det vil give mening at bruge de huller til opbevaring hvor vand/mus/rotter ikke kan komme ind og holde mad køling før man fik fryser og køleskabe.

et lille sidespring vedr køling.. så er der faktisk mange gamle godser som har såkaldte Iskældre som er bygget ind i omkring liggende bakker til godset. Der puttede de is ind om vinteren og så kunne de så også opbevare mad i lange perioder i disse kolde rum.

  • 14
  • 0

Om det er forklaringen ved jeg ikke, men i gamle dage var det ret alm. ude på landet at have rum som var sænket eks 1meter ned i forhold til gulvene i resten af huset

Vi lavede et da vi byggede hus for nogle år siden og det er vi glade for. Temperaturen er ikke helt så lav som vi kunne ønske, specielt om sommeren, men det er meget bedre end køkkenet til opbevaring af mad&drikke.

Ulempen er at væggene omkring et sådant rum skal være 50cm tykke fordi det er "uopvarmet".

  • 11
  • 1

Da der ikke var adgang til hulrummet, må det være en anvendelse, der er opgivet efter støbningen - fx da en hypotetisk tidligere udgave af skuret skulle udskiftes

  • 5
  • 0

Vi havde sådan et forrådsrum i mine bedsteforældres sommerhus bygget i 1927: I et hjørne af køkkenet var der en lem, og under den en lille forrådskælder. Dybden var sådan, man lige kunne række ned og tage tingene som stod på bunden.

Rummet er, med sine145 cm efter min mening for dybt, til at kunne fungere forrådsrum på denne måde.

  • 3
  • 0

På godset Corselitze på Østfalster er iskælderen udformet som en dyb brønd. Uegnet til opbevaring af fødevarer, men isen blev hentet ind i køkkenet.

Da bygningen over brønden for nylig havde fået nyt stråtag, skrev det lokale dagblad, at godset holdt åbent hus for at fremvise det nye tag på deres ishus.

Jeg gætter på, at mange børn gik skuffede fra arrangementet.

  • 10
  • 0

Jeg har lignende muligheder/udfordringer med et gammel "kartoffel/is/øl hul" og susende straks ind på ing.dk da jeg læste avisen, i håb om at Danmarks mest løsning orienterede gruppe læsere ville give mig inspiration til udnyttelse af hullet som jeg ikke selv havde tænkt på. Jeg mødte desværre ikke det væld af kreative løsninger, som jeg troede ville være at finde. Kan vi ikke gøre det bedre, kære venner?

Indtil videre tænker jeg et par aktuatorer på en snedkereret ramme kunne køre op ad terrasse belægningen som ud af ingenting, og blev til en pludselig bar på en varm sommerdag med jordkølede drikkevarer.

Jeg glæder mig til at høre alle jeres inputs eller alternativer.

  • 0
  • 0

jordkølede drikkevarer.

Lyder ikke så dumt med jordkølede drikkevarer.

Jeg undrede ofte over et lille sommerhus heroppe, langt væk fra elforsyning og huset bygget tværs over en lille å. Jeg fik senere at vide, at der var en lem i gulvet og en simpel hejsemekanisme der kunne sænke en ølkasse ned i åen til afkøling og kolde bajere er jo ikke at foragte. ;-)

  • 5
  • 0

I stedet for at fylde det med byggeaffald burde hullet tages i brug som kølerum som beskrevet ovenfor. Etabler et hejseværk forbundet til en god bundplade/kasse der kan hæves op, og så er der nem adgang til den nederste hylde. Mere miljøvenlig køling findes nok ikke på matriklen.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten