Bagsiden: Hjælp dykkerne med den dumme badebro
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bagsiden: Hjælp dykkerne med den dumme badebro

Illustration: Ingeniøren

I vores omtale af den mærkelige ‘badebro’ ved det kunstige vrag i Københavns Nordhavn i sidste uge kom Carsten Lau uafvidende til at klandre kommunen for broens besynderlige design.

Det viser sig imidlertid, at kommunen ikke har haft en snus med den sag at gøre, ligesom hensynet til kørestolsbrugere heller ikke er inde i billedet. Det kunstige vrag ligger i øvrigt udenfor Københavns Havns vandarealer, hvor dykning er forbudt.

Med hjælp fra presseteamet i kommunens Teknik- og Miljøforvaltning har vi nu fået opklaret, at ‘badebroen’ er udført som en del af det i øvrigt vellykkede private projekt med sænkning af en betonpram ud for kysten, som blev udført med et tilskud på 1 mill. kr. fra Nordea-fonden.

Formålet med den mystiske bro er kun at gøre det nemmere for dykkerne at komme i vandet, idet de ellers skal kravle på molens sten. Broens uhensigtsmæssige design skyldes, at der ikke var råd til mere, fortæller formanden for dykkerklubben ‘Regina Maris’ i Brøndby, Johan Wedel Nielsen, der har stået for projektet. Han forklarer:

”Vi fik først et tilbud på en større trappekonstruktion, men det blev alt for dyrt, og så overlod vi konstruktionen af broen til entreprenøren. Det resulterede i den lange sliske ned til vandet, for det var det, der var råd til. Det fungerer ganske rigtigt ikke godt, og vi har prøvet at lægge nogle lægder på tværs som en slags trin ned ad slisken, men de forsvinder igen.

Jeg vil gerne opfordre Ingeniørens teknisk sagkyndige læsere til at komme med forslag til, hvorledes vi kan forbedre konstruktionen for en overkommelig pris med frivillig arbejdskraft,” slutter Johan Vedel Nielsen.

Hvis I har et konstruktivt forslag til at løse problemet, så skriv (gerne med kopi til lynch@ing.dk) direkte til dykkerformanden på adressen jn@aquamind.dk

Dykkerne trænger tydeligvis til ingeniørsagkyndig bestand.

/ Lynch

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Desværre er "Noas Ark" placeret meget meget langt fra nærmeste parkeringsmulighed, hvilket gør at antallet af besøgende dykkere er ganske lavt. Man kan praktisk taget kun besøge lokaliteten pr. dykkerbåd. Så om badebroen virker eller ej - giver kun mening, hvis adgangsforholdene iøvrigt forbedres markant!

  • 1
  • 0

Der er mange havneudvidelser/forskønnelser/byggerier igang alle steder.

Få fat i en rest Azobé herfra og lav nogle planker der boltes fast på tværs med passende afstand (á la allerede forsøgt jf. beskrivelsen).

Så skrider man ikke på rampen.

Holder i 10-30 år og kan udføres med håndværktøj, en dyksav (og et par klinger) samt lidt galvaniserede bolte fra et værft i nærheden.

  • 1
  • 0

Det fungerer ganske rigtigt ikke godt, og vi har prøvet at lægge nogle lægder på tværs ...

Det hedder lægter.

En lægde er et gammelt ord for fortøjningsplads eller 'leje', altså et sted hvor noget ligger.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten