Bagsiden: Helt fint - Julesnapsen koster ikke 480 kr.
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bagsiden: Helt fint - Julesnapsen koster ikke 480 kr.

Illustration: Ingeniøren

Forleden faldt jeg i staver over en annonce for en flaske snaps i vores lokalavis, hvori Brugsen i Skovlunde tilbyder den til (nedsat) pris på 75 kr.

Jeg erindrede nemlig (og googlede citatet), at daværende finansminister Edvard Brandes i et brev fortæller, at ”En god Brændevin steg fra 80 Øre til 13 Kr. i 1917”.

Brandes havde i øvrigt selv gennemført brandskatningen af brændevinen, men havde forud sikret sig et passende lager til gammel pris.

Effekten af denne prisstigning var da også, at salget faldt fra 32 mio. flasker i 1916 til mindre en 3 mio. flasker i 1919. Prisstigningen på ca. 16 gange for ”god brændevin” (Edvard drak ikke fusel, som måske nok kunne fås noget billigere) havde således den tilsigtede virkning på folkesundheden.

Men er dagens pris på 75 kr. egentlig dyrt eller billigt i forhold til de 13 kr. i 1917?

Meget billigt! For 13 kroner i 1917 svarer til 480 kroner i 2018 ifølge inflationsindekset. 480 kr. er altså, hvad vi skulle betale for julesnapsen, hvis vi skulle have fastholdt Brandes’ vildt opskruede niveau anno 1917.

Men nu havde en faglærd håndværker i 1917 en månedsløn på ca. 120 kr. (~0,62 kr./h og 48 timers arbejdsuge), mens månedslønnen i dag vel kan lande på omkring de 30-35.000 kr., altså mere end 250 gange så meget.

Men så er der lige det med nutidens købekraft med topskat, tv-licens, børnepasning, villa + Volvo osv., som ikke gør situationen sammenlignelig. Og hvor husholdningsbudgettet, mad og drikke, i 1917 måske forbrugte ca. 50% af indkomsten, er den i dag måske i gennemsnit kun ca. 15% (disclaimer: det tal er også næsten rent gætteri).

En flaske god brændevin kostede med disse forudsætninger altså ca. 20% af familiens månedlige madbudget i 1917. Mens en flaske fuselfri dansk snaps i dag kun koster håndværkeren ca. 1,5% heraf.

Skulle snapsen koste 20% af nutidens madbudget, ville prisen være ca. 900 kr. ...

På en eller anden måde siger sådanne tal vist noget dybsindigt om samfundsudviklingen de seneste 100 år ...

God julefrokost!

/Lynch

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten