Bagsiden: Er det en frøhandlers lodder?

Illustration: Gunnar Schiøtt Hansen/privatfoto

Gunnar Schiøtt Hansen havde efter en tur på loppemarked et lodsæt med hjem, som dog manglede et par stykker. Nu var Gunnar interesseret i at vide, hvor tunge de manglende lodder var, og hvem der mon havde brugt dem i sin tid.

Vi lagde spørgsmålet ud til Bagsidens læserpanel, og et bud fra Erik Zinck var, at de manglende lodder havde vejet hhv. 10 og 135 gram.

»Så kan man ved brug af begge vægtskåle lave samtlige vægte med 5 g spring fra 5 g til 720 g,« skriver han i kommentarfeltet under artiklen.

Torben Mogensen pointerer herefter, at der jo rent faktisk godt kan have været flere lodder i spil end dem, vi ser. For æsken kan også have haft et låg med lodder i. Her kunne have ligget et par 1 grams-lodder og nogle på hhv. 2, 5 og 10 g.

»Hvis det manglende lod i nederste række er 10 g, så kan man med de små lodder og denne række få alle vægte fra 1 g til 199 g i skridt af 1. Med tilføjelse af GRÆS 2-loddet på 100 g og loddet på 300 g kan man få alle vægte fra 1 g til 599 g,« skriver Torben Mogensen, men pointerer så, at 85 grams GRÆS-loddet så kan virke lidt overflødigt, medmindre det handler om at have et par stykker, der var specifikt afmålt til hyppigt forekommende kvantiteter.

Jens Hjort har desuden skrevet en mail til os, hvor han fortæller:

»Da jeg så billedet på bagsiden, dukkede et andet billede frem fra mine tidlige år som dreng i halvtredserne i en brugsforening med ca. 60 landbrug som kunder. Min far var uddeler. Her havde brugsen en hollandsk vægt til bestemmelse af korn og frøs massefylde. Vist nok også til at måle vandindholdet. Flere af kunderne solgte korn til brugsen, så det var en metode til at fastsætte prisen ud fra kvaliteten. Vægten bestod af lodder, en speciel vægt og et målebæger.«

Sådan målte handelsmændene korn. Illustration: DLG

Vi har taget en snak med hhv. DLG og Det Grønne Museum i Auning på Djursland, og her lader det til, at Torben Mogensen og Jens Hjort har fat i noget af det rigtige.

DLG har et sådant fint lodsæt stående. Illustration: DLG

DLG fortæller, at der lige præcis er tale om en hollandsk vægt, og de har faktisk et lignende eksemplar stående, der i modsætning til Gunnars sæt er forsynet med låg.

På Det Grønne Museum fortæller museumsinspektør med speciale i landbrugshistorie Jens Aage Søndergaard, at i de gode gamle dage, ville indkøbere af korn og frø have et sådant sæt med for at kunne værdisætte landmandens varer. Da sættet her ikke ser ud til at have et låg, mener han dog, at der har været tale om et sæt, der har stå fast hos f.eks. frøhandleren.

Når der står GRÆS på nogle af lodderne, handler det derfor sandsynligvis helt bogstaveligt om at måle tærskede græsfrø af.

Ifølge Jens Aage Søndergaard havde man typisk et bestemt rummål for en given kornsort. Man fyldte simpelthen den ene vægtskål med korn og lagde lodder i den anden side for at se, hvor meget kornet vejede for at fastslå kvaliteten.

At måleenhederne her har ligget ret tæt på hinanden på græslodderne, kan skyldes, at græsfrø er meget lette, så nogle gram fra eller til kan give et stort fingerpeg om kvaliteten. Jo større vægt, jo dyrere frø eller korn.

»Så har man vidst, at hvis frøene vejede 100 gram, eller var ‘GRÆS 1’, havde de en vis kvalitet, og hvis de matchede ‘GRÆS 2’, så var der tale om en anden kvalitet. Og afhængigt af hvilket græs-lod der passede bedst, kunne han give en given pris,« fortæller Jens Aage Søndergaard, som dog ikke ved præcist, hvad der har stået på det sidste græs-lod.

Han understreger dog, at hvis sættet har været brugt til græsfrøhandel, bør vandindholdet ikke have spillet en rolle i afvejningen, da forudsætningen her ville være, at frøene er veltørrede på forhånd.

Under løbende prøver at korn og græs vil man ganske rigtigt måle på, om varen var blevet tør, fortæller Jens Aage Søndergaard, men når først det var parat til kvalitetsafvejning til handelsbrug, ville det forventes at være tørt, så specifikke græs-lodder i højere grad handlede om bestemmelse af kvalitet end om vandindhold.

Vi synes, der er tale om rigtig gode bud på loddernes brug og en mulig beregning af de manglende. Skulle der sidde nogen derude med det endegyldige svar, men ikke har opdaget efterlysningen før nu, så byd endelig ind i kommentarfeltet under denne artikel.

Læs også: Bagsiden: Hvad stod der på de manglende lodder?

Illustration: Ingeniøren

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg er ret sikker på at min far, der var tandlæge, havde sådan et sæt. DLG's er heller ikke komplet. I den lange slids i bunden skal der være en pincet. Og hvad skal man så bruge den til kan man spørge? Jo, for i det aflange rum for enden har der ligget små stykker metal med vægte UNDER 1g. så man faktisk kunne veje ned til jeg tror 10 g nøjagtighed. Det skulle ikke undre mig at min fars lodsæt befinder sig et sted i hans efterladte værksted, og mon ikke min mor giver en kop kaffe? We'll see!

  • 1
  • 0

...sådanne et sæt i fysiklokalet på Nyboder Skole og fysiklokalet på Christianshavns Gymnasium. Hvis der ikke er helt specifikke angivelser (dvs. ikke bare i gram) på loddene så er det ret universelt sæt.

  • 0
  • 0

havde også lignende lodder og tilhørende vægt. Mener de stod i baglokalet til min morfars guldsmedehandel.

  • 1
  • 0

Har selv en komplet mæssing vægtsæt. Den mindste vægt er på 1/4 gram. Bruges til at måle rumvægten af korn. Dertil hører en fingertyk træpind med uddybning i enderne, der bruges til at stryge korn ef en konisk tømbar kop med tømmemekanik. Vægten har 2 heholdere hvor den afmålte afgrøde tømmes i den ene og der lægges vægtloder i den anden. Pincetten er til de mindste vægte der ofte er flade stykker påstemplet vægten. Når der er ligevægt har man den Holandske vægt ved at lægge de brugte lodders vægt sammen.

Med græs vil en meget let vare tyde på en dårlig bestøvning og mange urenheder(halm mm.) Der forudsættes en tør vare, og frø kan renses. Spireevnen undersøges særskilt.

  • 3
  • 0

Pincettens spids var vinklet, så den også var egnet til at løfte de store lodder. Vores fysiklærer ville ikke have, at vi berørte lodderne med håndsved og -fedt.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten