Bagsiden: Farfars vindmåler til svæveflyvning

29. oktober 2021 kl. 02:009
Bagsiden: Farfars vindmåler til svæveflyvning
Illustration: Hanne Karstrøm/privatfoto.
Der er ikke den store tvivl på Bagsiden: Farfar brugte sit apparat til at sikre optimale forhold for sin store hobby.
Artiklen er ældre end 30 dage

I sensommeren efterlyste vi en forklaring på en dims, som Hanne Karstrøm havde sendt os en serie fotos af. Hun havde arvet den efter sin farfar, som var tømrer eller snedker og en ivrig udøver af svæveflyvning.

Og netop denne hobby ser ud til at være baggrunden for ejerskabet af denne dims, for I var hurtige til at få et såkaldt anemometer bragt på banen. De benyttes til at måle vindhastighed med, og her er der ifølge Søren Lund endda tale om en luksusmodel, der både kan måle vindhastighed og vindretning.

Vi er bare lige nødt til at lægge ud med at få vendt apparatet om i forhold til de oprindelige billeder, så det gør vi lige, og så påpeger flere af jer, at træpladen ikke er til ophæng, men blot til sikring under opbevaringen.

Illustration: Hanne Karstrøm/privatfoto.

Hanne Karstrøm har derfor eftersendt flere fotos, hvor man også kan se, at instrumentet kan afmonteres en stang på den røde skive, så den måske kan føres videre over på en stang ude i det fri.

Læs også: Bagsiden: Farfars apparat

Artiklen fortsætter efter annoncen

Chris.B, som bl.a. har blogget om gamle måleinstrumenter, bekræfter, at der må være tale om en vejrstation, hvor man på billedet her til højre (eller ovenfor, hvis man læser med på mobiltelefon) kan se den plade (2), som vil bevæge sig med vinden og angive vindhastigheden i m/s på det buede velometer (3).

Tragten – eller vindfløjen (1) - vil fange vinden og dreje apparatet rundt, så man på den store runde skive (4) med tallene 0-360 kan få data om vindretningen. Begge parametre, der er vigtige for en svæveflyvepilot.

Chris.B vurderer, at den mellemstore skive (6) er en modvægt til vindfløjen.

Søren Lund noterer dog, at vindfløjen måske lige skal skrues af og drejes 180 grader, så den vender samme vej, som svingpladen bevæger sig, og at det muligvis kan ske ved at løsne de to skruer foroven. Hanne Karstrøm mener dog, at skruerne umiddelbart kun er til at afmontere vindfløjen med i forbindelse med opbevaring, da det ikke er lykkedes af vende den om og sætte den fast igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De to små penduler i siderne (5) vurderer Søren Lund, er beregnet til kalibrering af massen på svingpladen.

De to lodder – og flere andre dimser på apparatet – bliver diskuteret yderligere i debatten under den oprindelige artikel, hvor I kan gå ind og læse mere.

Læs også: Bagsiden: Er det en fil?

Lige til sidst vil vi fremhæve en mail fra Niels Ebbe Gjørup fra Dansk Svæveflyvehistorisk Klub. Han kendte Hanne Karstrøms farfar personligt gennem klubben og kan berette, at farfar primært dyrkede sin sport i Nordjylland, hvor der var særligt gunstige forhold for skræntflyvning.

Denne type flyvning kræver en vindstyrke på mindst 6-8 m/s, så han understreger, at det giver god mening med et apparat, der kunne tjekke for de bedste forhold.

Bjarne Jensen har desuden fundet frem til en gammel tegning, som viser mange af de elementer, vi ser på farfars instrument.

Både Hanne Karstrøm og vi takker for de mange input og den gode debat under den oprindelige artikel, hvor I kan læse flere læseres spændende detaljer og finde masser af links om sådanne apparater.

Illustration: Ingeniøren.

9 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
9
1. november 2021 kl. 11:29

Det er altid en fordel at benytte samme enheder. Jeg tvivler imidlertid på at "farfars svævefly" havde fartmåler.

Ny dyrkede farfar vist i høj grad skræntflyvning, hvor han udnyttede opvinden foran skrænten ved bl.a. Lønstrup, så jeg tror, at vindmåleren i dette tilfælde i højere grad har været brugt til at afgøre, om vinden har været kraftig nok til at skabe opvind, før man startede ud over skrænten i svæveflyet.

7
1. november 2021 kl. 09:59

Bare lige lidt kommentarer, som jeg ikke håber bliver taget ilde op. Mig bekendt, har man inden for flyvning kun målt vindhastigheder i knob. Mon ikke det med vindhastighed er noget nymodens pjank? Det interessante er jo vindens pres, og det er jo netop presset på pladen, der kan aflæses på skalaen. Jeg mener at man burde erstatte vindhastighed med Newton pr. m2

Som pilot ønsker man ofte vinden i samme enhed, som man har på sin fartmåler. Det et typisk i knob i Vesten - og km/h i Østeuropa, når det er indenrigsflyvning. I dansk svæveflyvning har man tidligere kalibreret fartmåleren i km/h, men der er en tendens til flere benytter knob (knots) - ihvertfald i svævefly med motor - da moderne, højtydende svævefly i højere grad har radiokontakt med flyvelederne, og derfor er det praktisk at bruge de samme enheder. De flyver også mere internationalt.

Som pilot har man brug for at kompensere for vindhastigheden - især under landing i modvind og sidevind. Det er derfor nødvendigt at kende vindhastigheden i en enhed, der let kan omregnes til fartmålerens enheder.

6
31. oktober 2021 kl. 17:24

Skalaen kunne også læses som Knob (= m/s x ca 2) med et lod og m/s med begge lodder.

Bare lige lidt kommentarer, som jeg ikke håber bliver taget ilde op. Mig bekendt, har man inden for flyvning kun målt vindhastigheder i knob. Mon ikke det med vindhastighed er noget nymodens pjank? Det interessante er jo vindens pres, og det er jo netop presset på pladen, der kan aflæses på skalaen. Jeg mener at man burde erstatte vindhastighed med Newton pr. m2

5
31. oktober 2021 kl. 13:43

Vores antagelse er, at at de skal bevæges frem (væk fra vindfløjen) og låses fast for at udgøre en modvægt til pladen 2. Ellers skal det blæse en halv pelikan for at få noget udslag på pladen.

Hvordan lodderne fikseres, viser billederne ikke, men der kan sagtes gemme sig en lille pinolskrue i skyggen elle ude af synsvinklen, på de billeder vi har set.

Loddet skal selvfølgelig fikseres i en position, som, når apparatet står inde i stuen (~vindstille), så peger viseren på 0.

Der skal så kun en svag vind til at give udslag, og en halv pelikan til at give fuldt udslag.

Fikserer du begge lodder, skal der en hel pelikan til at give fuldt udslag.

Stregerne på skalaen er således inddelt i 1/25 pelikaner. ;-)

Skalaen er faktisk en ting, vi mangler at afklare.

Beaufort-skalaen, som var den mest almindeligt brugte i 1940'erne, er irrelevant ift en skalainddeling på 0-25, da alt over 12 er orkan.

0-25 tyder på m/s (i min barndom kaldet "sekundmeter"), hvor alt over 25 m/s enten har været irrelevant at måle i svæveflyvesammenhæng, eller man fikserede lod #2 og multiblicerede skalaen med 2, og dermed måle vindhastigheder op til 50 m/s.

(man skulle i så fald have noget at holde fast i, for at aflæse skalaen ved maks udslag)

Omvendt kunne 25 m/s være fuldt udslag med begge lodder, og 12,5 m/s med kun ét lod, for at få en mere nøjagtig aflæsning (hvis man ellers havde noget at bruge så høj opløsning til ?).

Skalaen kunne også læses som Knob (= m/s x ca 2) med et lod og m/s med begge lodder.

4
31. oktober 2021 kl. 08:49

... der mangler opklaring:

De to lodder med nr 5.

Vores antagelse er, at at de skal bevæges frem (væk fra vindfløjen) og låses fast for at udgøre en modvægt til pladen 2. Ellers skal det blæse en halv pelikan for at få noget udslag på pladen.

På samtlige billeder hænger de bare lodret ned. Og det ser endda ud til at det eftermonterede stykke træ i opbevaringskassen er skåret skråt netop for, at de kan svinge forbi. Men jeg kan ikke få øje på nogen låsemekanisme til dem. Man må ellers forstille sig at deres position er meget vigtig og skal være fuldkommen ens hver gang. Er der noget jeg overset, eller mangler der måske en tap, split eller lignende?

2
30. oktober 2021 kl. 15:35

Ikke desto mindre peger vindfløjen på billederne i denne artikel i den modsatte (og nu korrekte) retning i forhold til på billederne i den oprindelige artikel :o)

Nemlig! ;-)

Havde vi haft disse to billeder i første omgang, havde jeg aldrig været i tvivl om, hvad det var, men jeg medgiver at man ikke, uden at vide det på forhånd, kan se hvilken vej vindfløjen skal monteres, og at man let kan lade sig vildlede af at træpladen ligner noget til at hænge på væggen, og derfor vil forsøge at anskue apparatet, ud fra den vinkel.

At det gjorde udfordringen større (og sjovere), uden at gøre det helt umuligt at afklare spørgsmålet, skal Hanne ikke høre noget for, så tak for udfordringen her fra. ;-)

1
29. oktober 2021 kl. 17:52

Hanne Karstrøm mener dog, at skruerne umiddelbart kun er til at afmontere vindfløjen med i forbindelse med opbevaring, da det ikke er lykkedes af vende den om og sætte den fast igen.

Ikke desto mindre peger vindfløjen på billederne i denne artikel i den modsatte (og nu korrekte) retning i forhold til på billederne i den oprindelige artikel :o)