I sensommeren efterlyste vi en forklaring på en dims, som Hanne Karstrøm havde sendt os en serie fotos af. Hun havde arvet den efter sin farfar, som var tømrer eller snedker og en ivrig udøver af svæveflyvning.
Og netop denne hobby ser ud til at være baggrunden for ejerskabet af denne dims, for I var hurtige til at få et såkaldt anemometer bragt på banen. De benyttes til at måle vindhastighed med, og her er der ifølge Søren Lund endda tale om en luksusmodel, der både kan måle vindhastighed og vindretning.
Vi er bare lige nødt til at lægge ud med at få vendt apparatet om i forhold til de oprindelige billeder, så det gør vi lige, og så påpeger flere af jer, at træpladen ikke er til ophæng, men blot til sikring under opbevaringen.
Hanne Karstrøm har derfor eftersendt flere fotos, hvor man også kan se, at instrumentet kan afmonteres en stang på den røde skive, så den måske kan føres videre over på en stang ude i det fri.
Læs også: Bagsiden: Farfars apparat
Chris.B, som bl.a. har blogget om gamle måleinstrumenter, bekræfter, at der må være tale om en vejrstation, hvor man på billedet her til højre (eller ovenfor, hvis man læser med på mobiltelefon) kan se den plade (2), som vil bevæge sig med vinden og angive vindhastigheden i m/s på det buede velometer (3).
Tragten – eller vindfløjen (1) - vil fange vinden og dreje apparatet rundt, så man på den store runde skive (4) med tallene 0-360 kan få data om vindretningen. Begge parametre, der er vigtige for en svæveflyvepilot.
Chris.B vurderer, at den mellemstore skive (6) er en modvægt til vindfløjen.
Søren Lund noterer dog, at vindfløjen måske lige skal skrues af og drejes 180 grader, så den vender samme vej, som svingpladen bevæger sig, og at det muligvis kan ske ved at løsne de to skruer foroven. Hanne Karstrøm mener dog, at skruerne umiddelbart kun er til at afmontere vindfløjen med i forbindelse med opbevaring, da det ikke er lykkedes af vende den om og sætte den fast igen.
De to små penduler i siderne (5) vurderer Søren Lund, er beregnet til kalibrering af massen på svingpladen.
De to lodder – og flere andre dimser på apparatet – bliver diskuteret yderligere i debatten under den oprindelige artikel, hvor I kan gå ind og læse mere.
Læs også: Bagsiden: Er det en fil?
Lige til sidst vil vi fremhæve en mail fra Niels Ebbe Gjørup fra Dansk Svæveflyvehistorisk Klub. Han kendte Hanne Karstrøms farfar personligt gennem klubben og kan berette, at farfar primært dyrkede sin sport i Nordjylland, hvor der var særligt gunstige forhold for skræntflyvning.
Denne type flyvning kræver en vindstyrke på mindst 6-8 m/s, så han understreger, at det giver god mening med et apparat, der kunne tjekke for de bedste forhold.
Bjarne Jensen har desuden fundet frem til en gammel tegning, som viser mange af de elementer, vi ser på farfars instrument.
Både Hanne Karstrøm og vi takker for de mange input og den gode debat under den oprindelige artikel, hvor I kan læse flere læseres spændende detaljer og finde masser af links om sådanne apparater.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
