Bagsiden: Farfars apparat

Illustration: Hanne Karstrøm/privatfoto

Hanne Karstrøm fra Brønderslev havde en farfar med et solidt samlergen, og da han døde, dukkede dette instrument op. Og hvad er så det?

Illustration: Hanne Karstrøm/privatfoto

Da farfaren var tømrer eller snedker, regner Hanne ikke med, at han har brugt dimsen i sit arbejde. Han var meget interesseret i både foto og sportsfly, som han selv fløj i sine yngre dage, men med tanke på hans tilbøjelighed til at samle på alle mulige ting, er det heller ikke givet, at genstanden knytter sig til hans største hobbyer.

Det nærmeste, Hanne kommer på en tidsperiode for apparatets oprindelse, er 1940. Hun har nemlig forhørt sig hos auktionshuset Lauritz.com, som mente, at træet og beslaget på kassen vidnede om en dims fra denne periode.

Apparatet sidder på en træplade med hul i (1), så Hanne skyder på, at apparatet er tænkt til at hænge på en væg. Men derudover har hun intet bud på, hvad hun har fået mellem hænderne.

Hun kan dog fortælle, at den største af de runde skiver (2) er opdelt i felter og viser tal fra 30-360. Så man kunne forestille sig, at de markerer grader. Skiven kan drejes, når man har løsnet den på et gevind. Der står desuden ‘nr. 1’ på den, og det samme er ligeledes skrevet på kassen.

På den dims, vi har markeret med tallet 3, figurerer tallene 0-25 (eller 0-2,5) med tallene startende ved den føromtalte skive (2).

Vi kan oplyse, at dimsen vejer 2.758 g og samlet set måler 38 (h) x 25 (d) x 15 (b) cm.

Lad os høre, hvad I mener, det er, Hannes farfar her har haft i gemmerne, og send dit bud til bagsiden@ing.dk eller skriv det nedenfor i kommentarfeltet.

Se flere billeder herunder:

Illustration: Hanne Karstrøm/privatfoto
Illustration: Hanne Karstrøm/privatfoto
Illustration: Hanne Karstrøm/privatfoto
Illustration: Hanne Karstrøm/privatfoto
Illustration: Hanne Karstrøm/privatfoto

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den skal i givet fald vendes så alle kontravægtene (de mindre skiver på stænger) vender nedad, den enlige vægt er krængning de to andre er til stig / fald /drej.

Jeg ved at jeg har set sådan en før men ikke hvor, kan være et teknisk museum et eller andet sted.

  • 6
  • 0

Mon ikke træet er en del af transportkassen og kobberet er en vindmåler med et kontralod og to lodvisende penduler?

Jeg er ret nysgerrig omkring himstregimsen mellem hullet i pladen og det røde beslag. Og fatter ikke formålet med stangen der rager op for enden af pladen modsat hullet...

  • 0
  • 0

og to lodvisende penduler

Det er muligvis lodder til at "geare" udsvingene til en anden skala, dog. Eller kalibrering..

Her er billede til et andet smukt gammelt annemometer, dog af kop typen: https://4.bp.blogspot.com/-tLHVeAD4f7c/VLd...

Jeg gad godt se billede af den sat op med skovlen/vejrhanen i den rigtige retning og uden alt træet i vejen :o). Den er flot. Og formentlig værdifuld hvis den er fra Munro eller Casella eller slige...

Vil en eller anden være sød at fortælle hvad den mystiske dimmer mellem fingerhullet og det røde beslag er til? Please.

  • 0
  • 0

Findes andre billedeksempler eller beskrivelser af denne type anemometer?

https://www.loveantiques.com/items/listing...

Tak, så fik jeg tingene til at vende rigtigt. ;-)

Farfar's anemometer, er altså luksusmodellen, der både kan måle vindhastighed og vindretning, og da Farfar var sportsflyver, er der bestemt en god grund til at kunne måle vindhastighed og -retning, vel at mærke i jordhøjde ved startbanen, inden han fløj.

Så de tre træstykker og messingstangen må kunne fjernes fra pladen (1) så svingpladen kan bevæge sig frit, hvorefter man stiller den på en vandret flade, med pladen (1) nederst, et sted hvor der er noget vind at måle.

Det du kalder "skovlen", er det der retteligt kaldes en 'vindfløj', som svarer til halen på en vejrhane, og den skal naturligvis skrues af og drejes 180 grader, så den vender samme vej som svingpladen bevæger sig.

Den runde skala kan løsnes og drejes for at kalibrere den med kompasretningen, hvilket dog næppe er nødvendigt når man blot kan dreje plade (1), men instrumentet er jo nok også beregnet til at skrue af pladen og montere permanent, f.eks på toppen af en pæl.

Jeg kunne forestille mig at hele instrumentet er fastgjort på en tap på den røde flange, og kan frigøres ved at løsne den store fløjskrue under kompasskalaen, hvorefter man kan montere instrumentet på en stang med samme diameter som tappen.

Hvis de tre træstykker er limet fast på pladen (1), så er det faktisk den eneste måde instrumentet kan tages i anvendelse.

Jeg er enig i at de hængende lodder må være til at ændre massen på svingpladen, svarende til at ændre skala.

Det kan så undre, at der kun er én talskala, og selv uden lodderne ser svingpladen så tung ud at det kræver en stiv kuling, bare at give et lille udslag. ;-)

Det der ligner en gaffelnøgle, er stadig et mysterium, for den ser ikke ud til at passe til nogen af de skruer, man kan se på billedet. Alle skruer er derimod beregnet til at betjene uden værktøj, bortset fra de 6 undersænkede i den røde flange.

Idéen med at have en gaffelnøgle ved hånden, når man tager instrumentet ud af kassen, er jo ellers god nok, men da den er skruet fast med to kærvskruer, skal man jo alligevel ud og finde en skruetrækker, for at kunne bruge gaffelnøglen.

Og nej, Hanne, bare fordi pladen har et hul, er det ikke fordi den er beregnet til at hænge på en væg, det er et såkaldt "fingerhul" for at gøre det lettere at trække instrumentet ud af ud af kassen. :-P

  • 2
  • 0

det der retteligt kaldes en 'vindfløj',

Er de ikke normalt i ét plan? Jeg har lidt en mistanke om, at der er et formål med den sindrige facon på "hvad-den-nu-end-hedder"-dimmeren, der skal holde svingpladen op mod vinden - omend det formål naturligvis blot kan have været æstetik.

Det kan så undre, at der kun er én talskala

Jeg er ikke sikker på at det er et officielt instrument. Der ser ikke ud til at være stempler eller andet, hverken på æsken eller emnet. Det kunne være en form for svendestykke eller et værktøj farfar selv var i færd med at udvikle sammen med værktøjsmager/urmager/smed i flyveklubben. Der mangler åbenbart også markeringer for gradtallene 10 og 20 på kompasrosen, hvis jeg læser beskrivelsen rigtigt, så det kan være det endnu ikke var helt færdigt. Det er heller ikke umuligt at tid og slid gør, at der mangler dele, eksempelvis til at etablere en eller anden sammenhæng mellem lodderne og pladen, som alle tre ser ud til at kunne svinge uafhængigt og der må også have været en form for stang, da transportkassen næppe har været beregnet til at være fundament. Og noget til at holde lodder mv fra at dalre rundt under transport.

Uanset oprindelse er det et smukt og fascinerende stykke håndværk!

  • 3
  • 0

Spændende. Det ligner at mysteriet er løst.

Et par detaljer. Mon ikke lodderne skal drejes helt om så de udgør en modvægt, snarere end en medvægt. Der er nok en tabel, der kan omdanne aflæsning med forskellige lodvinkler til vindhastighed.

Alt træ plus den røde flange hører altså til transportkassen, som apparatet fjernes fra under brug. Én af træklodserne er ikke original og ligner ikke noget en prof tømrer/snedker ville være stolt af. Så det er næppe farfars værk.

Der var nok en fastmonteret stander med en top svarende til den røde flange ved startbanen eller klubhuset.

Gaffelnøglen... Måske et supplement til hvis forrige bruger havde strammet tommelskruerne for meget til éns kræfter? Jeg tror ikke værktøj var nødvendigt under normal brug.

Det har nok været klubbens fælles ejendom indtil de fik en mere moderne vindmåler, som kunne tåle at være ude altid, hvorefter farfar fik denne med hjem.

  • 0
  • 0

Mon ikke lodderne skal drejes helt om så de udgør en modvægt, snarere end en medvægt

Jep! Det er jo oplagt når du nu siger det. De kan jo ikke svinge hele vejen; men skal givetvis monteres sådan. Håndskruerne for enden af aksen må kunne fastholde dem i en position vinkelret på pladen. Uden at klemme, somehow, velsagtens i en not af en art.

Man kan forstille sig at "gaffelnøglen" på en eller anden led har medvirket til at opbevare eller lastsikre lodderne i kassen. Eller manipulere nogle ikke-synlige skruer - jeg tvivler på at den har med håndskruerne at gøre. Eller tommelskruer, for den sags skyld :o)

  • 0
  • 0

det der retteligt kaldes en 'vindfløj',

Er de ikke normalt i ét plan?

Jo, bestemt. Den underlige tragtform ligner et forsøg på at undgå at den "flagrer" i vinden, eller måske et sindrigt forsøg på at kontrollere turbolens på bagsiden af svingpladen.

Efter min bedste overbevisning, virker instrumentet lige godt om vindfløjen bare havde været en flad plade.

omend det formål naturligvis blot kan have været æstetik.

Selvom instrumentet er smukt i sig selv, er der egentlig intet, der for mig ser ud til at være lavet for æstetikkens skyld. Messing er et metal, der blev udviklet til at være både formstabilt og uhyre nemt at bearbejde og lodde sammen, og samtidig næsten ligeså korrosionsbestandigt som ædelmetaller, så det er af rent praktiske årsager at man lavede al den slags i messing.

I dag ville det foretrukne materiale jo være plastik, hvilket får datidens instrumenter til at fremstå særligt æstetiske.

Der mangler åbenbart også markeringer for gradtallene 10 og 20 på kompasrosen

Jeg vil ikke sige at de mangler, for 40, 50 - 70, 80 - 100, 110 - osv, mangler i så fald også. Gradskalaen er bare inddelt med streg for hver 10 grader, hvor hver 3. streg har tal. Derfor er laveste tal 30 og højeste 360.

  • 1
  • 0

Mon ikke der er et hak til lodderne, så man nemt kan få nålen til at balancere på nulpunktet på skalaen?

Jeg tænkte lidt over den røde farve. Men det er nok bare de forhåndenværende søms princip. Holderen er lavet af billigt (sammenlignet med messingen som selve anemometeret er lavet af) støbejern. Og det ruster. Rød jernmaling har været nemt at finde. Tænk bare på staldvinduer og markredskaber.

Tommelskruer er en dårlig oversættelse fra engelsk; thumbscrews. På dansk betyder tommelskruer jo ganske rigtigt noget andet. Jeg ville nok bruge ordene fingerskruer og vingemøtrikker frem for håndskruer. Men håndskruer og fløjmøtrikker er også gode ord :)

  • 2
  • 0

Mon ikke lodderne skal drejes helt om så de udgør en modvægt, snarere end en medvægt

Jep! Det er jo oplagt når du nu siger det.

For at instrumentet virker, skulle svingpladen jo gerne være i balance, når den hælder ca 30 grader fra lodret (= 0 på skalaen), og have stigende belastning ved udsving.

Det opnår man jo ikke hvis lodderne drejes helt om, så pladen udbalanceres over akslen, så jeg tror det er meningen at mindst ét lod skal fikseres få grader fra lodret modsat svingpladen, så den dan ballancerer svingpladen ved 30 graders udsving, når denne er ubelastet.

Det andet lod fikseres så i lodret position, når de store vindhastigheder skal måles.

Hvis I kigger godt efter, vil I se at der sidder en lille stopskrue på indersiden af lodderne, som kan løsnes, så følsomheden kan justeres ved at forskyde loddet op og ned af den stangen.

  • 1
  • 0

Efter min bedste overbevisning, virker instrumentet lige godt om vindfløjen bare havde været en flad plade.

Faktisk bedre :o)

Jeg har læst lidt op faconner for vindfaner (fløje, poser mv) men kan ikke finde danske links, så i må nøjes med et engelsk klip fra Journal of Applied Meteorology vol 6. På side 1114 har en hollandsk meteorolog kaldet Wieringa i sommeren 67 udgivet en artikel hvor han sammenligner adskillige forskellige designs (herunder flere designes af "splayed vane" og "wedge vane") såvel matematisk (inklusive allehånde friktionskoeficienter i lejer og på overflader vinden rammer, vægt, stall hastigheder mv) som i vindtunneleksperimenter. Han skriver tørt: "The second conclusion is that the single wedge fin and the streamlined fin are decidedly inferior to the simple flat fin in all respects, notwithstanding their popularity due to vague intuitive reasoning".

Tag den ... Men jeg sy's nu altså stadig Farfar's er flottere :o)

  • 4
  • 0

Han skriver tørt: "The second conclusion is that the single wedge fin and the streamlined fin are decidedly inferior to the simple flat fin in all respects, notwithstanding their popularity due to vague intuitive reasoning".

Mens en anden skriver:

"the splayed vane type (b) has a somewhat better response to varying wind direction". https://www.researchgate.net/profile/Herat... (sidste side)

Hvem af dem, der hat ret, aner jeg ikke, men jeg kan godt følge tanken; når en flad plade vinkles ift en luftstrøm, så stiger dens opdrift gradvist til et vist punkt, hvorefter den staller.

En enkelt lodret plade skal derfor nogle grader ud af vindvinklen, før den reagerer, mens de to vinklede plader allerede har en vis opdrift, rettet mod hinanden, så hvis den kommer bare en smule ud af vinkel, så bliver den enes kraft større end den anden, hvorfor den reagerer.

Jeg må dog konstatere at jeg har hele to state-of-the-art vindfløje i toppen af min mast, som begge blot består af en lodret finne, så jeg antager de har gjort deres hjemmearbejde.

https://www.thechandleryonline.com/images/...

https://d3365vf2odvlwg.cloudfront.net/Bild...

Dog har jeg bemærket at Windex'en har en lille "spoilerkant" på bagkanten af finnen, som måske kan lidt af det den ene beskriver som "better response to varying wind direction".

  • 0
  • 1

Her er et anemometer på en gammmel russisk vejrstation, der har alle de samme funktionselementer:

https://englishrussia.com/2013/11/27/at-th...

Jeg kan nu ikke få øje på anemometeret. Så vidt jeg kan se, er det kun en vindretningsmåler, men ganske rigtigt med spredte finner, ligesom den på Farfar's anemometer.

På det nederste billede ser du 3 master, hvoraf den midsterst ser ud til at have et anemometer af propel-typen, men billedet er for sløret til at afgøre det.

  • 0
  • 0

Det ser ud til, at denne type anemometer kaldes Wild's anemometer. Man kan finde nogle få referencer til det ved at google, bl.a. denne beskrivelse:

... This form of instrument was revived in 1861 by professor H. Wild, and now used in Switzerland and Russia, where it is known as Wild's tablet anemometer. In this instrument a plane square tablet is suspended vertically from a horizontal axis which is kept by a wind-vane always at right angles to the direction of the wind; the tablet is raised by the wind to an in clined position of temporary rest, and its angular inclination to the vertical is noted on a graduated arc ; circular plates, and especially spheres, have been sometimes used instead of the plate ...

Fra: http://gluedideas.com/content-collection/i...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten