Bagsiden: En ASCII-fan vinder slutspurten
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Bagsiden: En ASCII-fan vinder slutspurten

Nå-ja, der smuttede endnu en nørd ind i bunken, men nu er der helt lukket for det varme vand og for officielle uddelinger af nørd-T-shirts! Så I må altså holde op med at sende ansøgninger ind! I kunne jo bare have kendt jeres besøgelsestid og meldt jer i konkurrencen i tide (men timing er vist for resten ikke en udpræget nørd-egenskab).

Efternølernørden er vor læser ovre i Hellerup, Frederik V. Winther, der i øvrigt mener helt uberettiget at blive betragtet som nørd. For han synes egentlig, at det er ganske naturligt at sidde og surfe på gadgets.dk hele fredag eftermiddag.

Desuden fortæller han om bl.a. følgende "små dagligting":

  • Et binært alarm ur - For sejt! Og ligeså nemt at aflæse som et almindeligt ur.

  • ASCII koder er nemmere at bruge og huske, end hvordan man finder symbolet i Word.

  • At tilbringe en weekend med UV-lys og et glas gin og tonic

  • Prøve at finde nord/syd retningen ved hjælp af en rund magnet i sin håndflade.

  • At have den mest avancerede lommeregner i afdelingen? bare fordi den kan løse differentialligninger, som jeg selv har programmeret.


Tja, han er stedvis ret nørdet, forekommer det mig. Men Frederik kommer helt i mål med en kodet erklæring til slut - i et sprog, som endnu ingen før har budt en hårdt prøvet redaktør.

Nøglen til løsningen finder I i en af argumenterne herover (og så håber jeg, at vores T-shirt-administrator Julie har en small eller medium til ham):

0073 0146 0109
0032
0097
0032
0110 0101 0114 0100
0032
0097 0110 0100
0032
0073 0146 0109
0032
0112 0114 0111 0117 0100


Lad være med at bruge den danske stavekontrol i Word, når I oversætter den. Vi samler nok op på de endnu ikke nævnte nørdkandidater i næste uge (hvis jeg ikke løber sur i navnene).