Bagsiden: Efterlysning - Var din bedstefar med Kampsax i Iran?

Illustration: Ingeniøren
Vildsomt terræn. Den Transiranske Jernbane er 1.394 km lang og består af 251 store og ca. 4.000 mindre broer og 245 tunneler, heraf flere spiraltunneler. (Foto fra Ingeniøren 17. sept. 1938) Illustration: Ingeniøren

”Der er Fanfare i Navnet Kampsax. Og hvad mere er: Fanfaren har sin Berettigelse. Enhver Dansk har med Glæde og Stolthed fulgt Beretningerne om danske Ingeniørers Indsats ved de storstilede Jernbaneanlæg i Orienten ...”

På B-gruppens møde den 30. maj 1939 i Ingeniørhuset i København ”for Medlemmer med Damer” blev filmen om bygningen af den Transiranske Jernbane vist.

Det var et tilløbsstykke, og referenten E.W. lagde på ingen måde skjul på sin begejstring. Husets store dobbeltsal var fyldt, og ”praktisk talt Halvdelen af Forsamlingen udgjordes af det smukke Køn”, skrev han i Ingeniøren efterfølgende og glædede sig over, at ”Vore Damers ingeniørmæssige Interesser strækker sig længere end til det rent personlige”.

Referatet af B’ernes møde ‘med damer’ kan læses her: [e-pages.dk/ingarkiv/5074/2 Illustration: Ingeniøren

(http://e-pages.dk/ingarkiv/5074/2)]

Filmen hedder “Iran – det nye Persien” og findes heldigvis stadig i Det Danske Filminstituts arkiver.

Her 80 år senere, hvor det ikke længere er helt så utænkeligt at møde en kvindelig B’er, står det komplicerede jernbaneprojekt igennem de vildsomme iranske bjerge i 1930’erne stadig som en af B’ernes største ingeniørpræstationer i det 20. århundrede.

Forfatter og journalist Morten Hansted har i forbindelse med sin research til bogen ‘Danske eventyr i Iran’ været i forbindelse med flere efterkommere efter de ingeniører, som stod for gennemførelsen af projektet, og i anledning af jubilæet er det planlagt at samle så mange efterkommere som muligt til et arrangement i Dansk Arkitekturcenter i København den 7. marts 2020.

Glade dage. I læderfrakke norske Ejner Bryhn, der var med til at styre sporlægningen, til venstre Ingolf Boisen, Minerva Film, og bagest ‘fru Knap’, formentlig hustru til den norske ingeniør Hans Jørgen Knap. Illustration: Wikipedia

Her vil deltagerne kunne udveksle erindringer om deres ingeniørforfædre, ligesom ingeniører og historikere fortæller om banens historie og dens vigtige rolle i 2. verdenskrig, dens betydning for diplomatiet mv., afsluttende med, at Saxild-barnebarnet Torben Klitgaard giver en up-to-date orientering om banens status i dag.

Selv om en del er kontaktet, og Jørgen Saxilds efterkommere er med i stort tal, efterlyser gruppen flere efterkommere efter de mange implicerede ingeniører, som kunne tænke sig at deltage. Skriv til Morten Hansted på adressen: hanstedcph@gmail.com og få mere at vide.

/Lynch

Illustration: MI Grafik