Bagsiden: Doseringsudfordret ingeniør

Illustration: Johnny Iversen

Johnny Iversen købte Änglamark flydende vaskemiddel fra Coop og blev udfordret efter at have søgt at sætte sig ind i den rette brug.

»Forleden skulle jeg dosere sæbe til en maskinvask. På etiketten står der, at 20 (middelhårdt vand) er lig 25 (blødt vand) – eller læser jeg forkert? Har det noget med ml at gøre? På flasken er der afmærkninger for 50 ml. På forsiden af flasken står der ‘nem dosering’. Kan mon nogen hjælpe?,« skrev han til Bagsiden.

Det kan Gitte fra Forbrugerservice hos Coop, som til Bagsiden forklarer, at skal forstås sådan, at der er vaskemiddel til 20 vaske ved middelhårdt vand og 25 vaske ved blødt vand.

Havde I andre gættet det?

Hun tilføjer, at doseringen i ml til 4-5 kg normalt snavset tøj fremgår af fold-ud-etiketten. Læren må være, at når forbrugerlogik og ingeniørlogik karambolerer, skal man åbenbart folde ud.

Johnny Iversen kom til kort over for Änglamarks logik. Hvordan ville du umiddelbart tolke etiketten?

Illustration: Ingeniøren
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er vel ingen mulig fortolkning af det viste ?

Coop forklaringen leder til:

(Indhold) 900 ml =

  • 20 vaske med hårdt vand

  • 25 vaske med blødt vand

eller

  • Indholdet = 20 vaske med hårdt vand

  • indholdet = 25 vaske med blødt vand

PS: OG hvad betyder så de 5 vaskebaljer ? Måske at produktet kan bruges ved alle vasketemperaturer ?

  • 2
  • 0

Det er en helt almindelig indholdsangivelse på vaskemiddelemballage. Der er vist nogen der kunne have behov for træning i almindelig daglig levevis f.eks. at købe vaskemiddel og vaske tøj i vaskemaskine. I Kvicklys forretninger angiver man naturligvis vaskemidlets pris + man omregner pris og dosering til "pris per vask". Så er det let uden lommeregner/hovedregning at sammenligne prisniveauet for forskellige vaskemidler.

Moderne flydende vaskemidler kan bruges ved meget forskellige temperturer, men er normailt fuldt effektive selv ved lave temperaturer (30-40 C) for at spare på energien.

Der er åbenbart nogen/flere der ikke før har læst etiketter på vaskemidler? De doserer bare for meget/rigelig i vaskemaskinen, eller de vasker ikke selv deres tøj.

  • 8
  • 1

20=\25/ 20 30 40 60 hånd i vandet...

Hvis du har 20 enheder i middelhårdt vand uden en kurv er det det samme som 25 enheder i en kurv i blødt vand.

Og det ved siden af er straks værre... En kurv med 20 enheder bliver til en kurv med 30 bliver til en kurv med 40 bliver til en kurv med 60. Når man når 60 enheder stikker man sin hånd ned i en kurv med vand.

Det beskriver vel bare at vasketøjskurven er fyldt ved 60 enheder, hvis man venter og man så skal vaske hænder.

o.Ô :-p

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten