Bagsiden: Dimsen er en Haki-model anno 2009
Søren Klokhøjs genbo har en tagrende, der i løbet af de seneste måneder er blevet beriget med en ukendt dims. Hvad mon det var? Det har vi fået en række bud på.
Søren Klokhøj var selv inde på, om den kunne stamme fra et stillads, og det mente flere af jer andre også, selv om det underlige er, at der tilsyneladende ikke har været arbejdet på taget.
Går vi alligevel stilladsvejen, er Peter Oliver Nonboe overbevist om, at dimsen hedder en snapbolt og bruges i forbindelse med overdækning af tage.
