Bagsiden: Dimsen fra Døllefjelde

Illustration: Rune Michaelsen

Vores trofaste læser Rune Michaelsen fra Nykøbing Falster var før jul en tur i Døllefjelde Musse Naturpark på Lolland.

På parkeringspladsen på den tilhørende rasteplads opdagede han imidlertid noget mellem småstenene, som han i første omgang troede var noget fra en dartpil.

Han tog den med hjem, pudsede den og viste den frem til familie og venner, som foreslog, at man måske kunne bruge den til at stoppe en pibe med.

»I den vittige afdeling snakkede vi også om, at det lidt ligner noget, en tandlæge kunne bruge. Men det er det dog næppe,« skriver Rune Michaelsen til os.

Han kan fortælle, at dimsen er lavet i metal, men ikke er magnetisk. Den måler 11,85 cm i længden og er 5 mm tyk på midten. Kvaliteten ser ifølge Rune Michaelsen ud til at være ganske fin, men der er hverken stempler eller numre på den.

Nu håber jeg ikke at have begået hybris, når jeg forsikrede ham for, at der nok skulle være en bagsidelæser eller to, der kan hjælpe med at opklare mysteriet.

Så nu er det til tasterne. Er det et torturinstrument fra en tandlæge, eller hvad har vi med at gøre her? /mst

Illustration: Ingeniøren
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det ligner et redskab, man bruger til neglehygiejne. Den spidse ende er til at rense under neglene, og den buede er til at skubbe neglebånd væk fra neglen.

  • 2
  • 2

at det er et voks-instrument til protetisk arbejde (fremstilling af proteser og kroner). Det anvendes ofte i opvarmet tilstand, hvilket også ses af anløbningsfarverne. Den slags er fin-motorisk arbejde, så instrumentet er forsynet med greb i begge ender til pege- og tommelfinger. Det er nok mindst et halvt hundrede år gammelt.... Muligvis bruges det også af guldsmede til voks-arbejde inden støbning.

  • 4
  • 1

Du har sandsynligvis ret, for formere der håndformer forme i sand til støbing af støbejern og metal har lignede værktøj, men i en lidt større udgave.

  • 3
  • 1

Fun fact. For år tilbage (20-30) var det udbredt blandt de mere avancerede Warhammer-hobbyister at henvende sig til tandlæger for at købe deres gamle værktøj, fordi man ikke rigtigt kunne skaffe det på andre måder. Det skabte så et marked, som var stort nok til at der kom dedikerede figur-modelleringsværktøjer svarende til tandlægeværktøjet på markedet, som det Keld TJ linker til.

  • 3
  • 1

For mange år siden, da man stadig udførte udlægning af mønstre til elektroniske printudlæg i hånden, blev sådan et værktøj brugt til at gnide/trykke den sorte tape, der senere blev til lederbaner i det færdige print, fast til en gennemsigtige plasticfolie.

Jeg har ikke selv bogen, men i Preben Lunds bog 'Printteknik - præcisionsartwork til trykte kredsløb' fra 1976 mener jeg at kunne huske beskrivelsen - og jeg har selv brugt sådan en 'gørepind', som vi kaldte den, til mange professionelle printudlæg på den beskrevne måde.

  • 1
  • 3

Det er utroligt så mange negative thumbs der er givet i denne tråd.

Mange af budene er gode. Og jeg tænker, ingen kan fastslå med sikkerhed præcist hvad dimsen er skabt til. Men den vil kunne bruges til formgivning og udglatning af mange bløde materialer, som voks, udblødt læder, ler osv.

De findes i utallige varianter. Jeg har et par stykker af dem, som enhver maker bør. Den ligner en Beale carver. Jævnfør min post højere oppe var det en le cron carver games workshop udgav som det første til hobbyister.

https://i.ebayimg.com/images/g/XC0AAOSwfHF...

  • 5
  • 0

Jeg havde en ide om at det med piben var rigtigt, og hvis man søger på Google på Pibekradser, kommer der mange tilsvarende billeder frem - nogle af dem gamle forsølvede kradsere. De er dog ikke helt som på billedet, for de har kun den buede ende, og et almindeligt håndtag i den anden ende.

Det virker mere sandsynligt på mig at finde en pibeudkradser på en rasteplads, end flere af de andre bud. Men jeg kan altså ikke gøre rede for den anden ende (sodfjerner måske?)

  • 1
  • 0

Min kæreste der er operationssygeplejerske påstår, at det er en periosteal elevator, (Rougine), som bruges under en operation til fx at skrabe benhinden fra knoglen før der skrues skruer i knoglen.

  • 4
  • 0

Jeg skal på ingen måde lade som om jeg er ekspert. Men søgeresultaterne taget i betragtning, så er der vist ingen tvivl om, at det er et instrument af klinisk oprindelse. Men som bare er så brugbart, at det har fundet plads mange andre steder. Men det må anses som niche i forhold til det kliniske.

Periosteal elevator (Rougine) Nr 7 https://media.springernature.com/original/...

  • 4
  • 0

Som tandlæge kan jeg godt sige at dette instrument hørte/hører til vores redskaber når vi arbejder med voks (lost wax technique, blandt andet).

  • 6
  • 0

oven i købet, kan jeg sige at det ikke er en "Le Cron" (som jeg selv har brugt), og heller ikke en rugine (rougine): instrumentet kunne selvfølgelig bruges til formålet i nøds tilfæld!

  • 1
  • 1

Det er bestemt tænkeligt, at den kan anvendes til mange ting. Men den bliver også solgt som pibekradser. De produceres i Kina og koster ca. en krone stykket.

  • 3
  • 0

Den ligner en siling ske det er et stykke værktøj som vi brugte i SAS til at glatstryge en gummimasse som skulle gøre tankene bensintætte i en DC 4. Det var et arbejde jeg udførte omkring 1955- 65. Jeg har stadig et lignene stykke værktøj, dog ikke roleteret.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten