Bagsiden: De skarpeste knive i skuffen…

Bagsidelæser Rasmus Vedel viser her dimsen i brug. Illustration: Rasmus Vedel/privatfoto

… er Bagsidens læserne, helt klart. Og ellers kan man tage sig en tur gennem ugens værktøj, som rigtig mange af jer var flinke til at skrive til os og byde ind på.

Anledningen var Palle Jørgensen fra Herlevs dims, som Tine Olsens søn godt vidste hvad var:

Palle Jørgensens dims, som han gerne ville vide, hvad var. Illustration: Palle Jørgensen/privatfoto

»Vi læste Ingeniøren sammen, og Emil på 5 fór straks hen i krukken med grydeskeer m.m. og hentede vores gamle knivsliber, som har været i familiens eje i mange år. Knivens klinge føres på tværs imellem de to ruller og skærpes derved. Vh. Emil, som vil være politirobotingeniør, når han bliver stor.«

Tine Olsens søn Emil på 5 fandt denne i køkkenskuffen, som til forveksling ligner Palle Jørgensens dims. Illustration: Tine Olsen/privatfoto

Rasmus Vedel uddyber om brugen:

»Den bruges ved at trække – aldrig skubbe – kniven igennem to-tre gange, og så er alle grater rettet ud, og kniven er igen god og skarp. Dog skal man huske – som alle slibere/strygere i samme stil (herunder f.eks. strygestål) – at det kun retter de små grater ud. Det er stadig nødvendigt at slibe kniven rigtigt (med slibesten og den slags) en gang imellem.«

Læs også: Bagsiden: Så skal der rulles…

På ing.dk vil Jan Heisterberg gerne vide lidt mere om, hvordan skiverne får knivene til at blive skarpe, og her iler Søren Lund til undsætning:

»Skærpningen består i at metallet, ved små, gentagende deformationer, retter ind efter profilet mellem de to rækker hårde metalskiver, og da to cirkler, der overlapper hinanden, danner en (knivskarp) vinkel, vil æggen ende med at blive så skarp, som molekylestrukturen tillader.«

Om dette skriver også Peter Nærum:

»Når man sætter kniven ned i mellemrummet, rammer man ofte det ene hold skiver før det andet. Derved drejes skiverne en lille smule, så sliddet på skiverne kommer et nyt sted hver gang. Det er en rar ting at kunne slibe sine knive så hurtigt, når man har travlt i køkkenet, men jeg er ikke helt sikker på, hvor godt kniven har af det.«

Lars har sendt dette billede af en meget identisk dims, som bliver brugt til at slibe knive med. Illustration: Lars/privatfoto

Ud fra jeres mails at dømme kan vi fornemme, at rigtig mange har en sådan hjemme – eller har haft det i jeres barndomshjem. Det lyder dog til, at hvis man skal have en rigtig skarp kniv og passe godt på den, så skal man passe på med denne sliber.

»Min erfaring er, at nok skærpes kniven, men æggen ødelægges også af den ublide behandling.« fortæller Regnar Andersen.

Læs også: Bagsiden: Hvad stod der på de manglende lodder?

På samme vis beretter P.F. Collet:

»I mit barndomshjem blev typen brugt som en slags grov grundslibningen, inden knivene blev slebet med et godt strygestål. Den viste knivsliber river æggen af i en vinkel på omkring 20 grader, men er kniven ikke grundslebet, eller er håndelaget dårligt, er den komplet ubrugelig, da den ødelægger æggen, der bliver savtakket i stedet for skarp. For amatører, der kan nøjes med en halvslebet kniv, er den fremragende,« skriver P.F. Collet.

B.G. Rasmussen var dog meget imponeret over den lignende knivskærper, der lå i farmors køkken:

»Dimsen er et lille stykke ingeniørkunst, idet selve idé, funktion og udførelse er både prisbillig, effektiv og elegant. Læg mærke til, at skiverne er i indgreb, hvorved der jo opstår et teoretisk ‘nulpunkt’ uden udstrækning nede imellem skiverne i indgrebet. Med kun lidt omhu kan en kniv således blive særdeles skarp.«

Mange tak for både mails og kommentarer på ing.dk, og vi ønsker Emil på fem år al mulig held og lykke med at blive politirobotingeniør. Husk at tippe redaktionen, hvis du finder frem til noget spændende. Vi skriver alt for lidt om politirobotter!

Illustration: Ingeniøren
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er måske grund til at skelne mellem strygning af en kniv og slibning. Slibning foregår på en sten, og der bliver er fjernet stål fra klingen så der etableres en ny æg. Strygning kan rette æggen op ved plastisk at deformere grater, hak og lignende. Det kan foregå på et strygestål og på den viste knivskærper. Det viste instrument kan være lidt tricky at bruge. Det bedste må være at trække kniven igennem med et ganske let tryk. Hvis man trykker for hårdt, risikerer man at kanten på skiverne begynder at grave sig ned i knivsæggen og tage en lille spån. I praksis vil kniven så ofte "hoppe" på skiverne når den bliver trukket igennem og dermed få nye hak i æggen. Det er sikkert også grunden til at man ikke længere ser den slags instrumenter til salg længere.

  • 2
  • 0

Man kan skam stadig få en moderne version, med samme funktion. Hvis man er trænet i at bruge den, er det en meget hurtig måde at gøre kniven rigtig skarp på. Men det kræver et hårdere og meget jævnt tryk, så der tages lidt spåner af knive.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten