Bagsiden: Da de skød på Ostenfeld og Kampsax
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bagsiden: Da de skød på Ostenfeld og Kampsax

Illustration: Ingeniøren

Der er indløbet over en halv snes beretninger om de kanonaffyringer, som Anders Brask fra Kampsax Kollegiet ønskede verificeret i sidste uge. Jeg overkommer ikke at bringe alle indlæg og rydder i denne uge siden for andre læserbidrag, der står i kø.

For man skød åbenbart ret livligt med kanoner på både Kampsax og Ostenfeld Kollegierne engang for omkring et halvt århundrede siden.

Jesper Kolding (K69), meldte sig hurtigt og fortæller bl.a.:

Dette er Stig Boghs kanon, som blev forsigtigt affyret på Ostenfeld Kollegiet i Lyngby i 1970. Det er ikke det rene legetøj, for den er 52 cm lang og vejer 8,5 kg i udboret tilstand. Illustration: Privat

”Jeg boede på Kampsax (køkken 11) i årene 1971-75 og husker flere affyringer af en mini-kanon, som en M’er selv havde fremstillet på værkstedskurset. Det skete mest til animerede fester, og dem var der en del af. Kanonen blev ladet med krudt og stoppet hårdt til med avispapir. Affyringen foregik på værelsesgangen, og udover et kæmpe knald blev gangen oversået med halvforbrændte stumper avispapir.”

Vor læser i Veksø, Christian Bjerre Nielsen, der startede på DTH (som det hed) i 1988 og boede på Ostenfeld Kollegiet, fortæller næsten samme historie. Han var med til at bistå en studiekammerat med at flytte ind på kollegiet og ...

”... Det gik fint, indtil vi skulle tilpasse en forlænger­ledning. Da vi klippede med en standard Fiskars-saks, kom vi til at kortslutte strømmen, så hele etagen stod uden el. Det blev genetableret i løbet af kort tid, og så kom stueformand Brian ned med reglementet til den nyindflyttede. Her læste vi, over en fortjent lunken pilsner, at det ikke ”… var tilladt at affyre maskingeværer, kanoner og lignende indendørs på kollegiet.”

Vi undrede os en del over denne meget specifikke formulering med ”kanoner” og ”indendørs”. Men Brian fik opklaret baggrunden herfor, nemlig at man tidligere i AP2 (Almen Proceslære 2) kunne fremstille en kanon som slutprojekt. Der var så nogle, som tog denne kanon, fyldte hjemmelavet krudt i den og ladede med et stort A-batteri … og skød batteriet gennem en hel gang på Ostenfeld – gennem døre med sikringsglas osv. ...”

Tak for således at bekræfte vandrehistorien, der altså har rødder i både Kampsax og Ostenfeld. Din beretning bekræftes bl.a. af Nils Knudsen, som ligeledes husker ordensreglementet fra sin tid på Ostenfeld i 1983-86. Kim Jacobsen har samme erindringer fra Ostenfeld (1972-76) og mener, at hvis man havde, fyret med en slagkraftig avis, ”var det måske Ingeniørens Ugeblad”.

Flere andre beretninger er indløbet fra tidligere beboere samme sted, bl.a. Kell Moll Niemann, som sad i bestyrelsen for kollegiet, og som har en klar erindring om, at der blev fyret en kanon af i trappe­gangen ved køkken 800.

Han fortæller, hvorfor han husker det ret nøje:

”Vi havde inspektion af byggeriet ved en ingeniør fra Højgaard og Schultz, som var noget bekymret over, at der var revner et sted mellem væg og loft i trappegangen ved køkken 800. Da kunne jeg fortælle ham, at det nok skyldtes, at loftelementet var blevet løftet lidt og var faldet ned igen, så det havde slået et par kanter af vægelementet øverst oppe. Så det var nok ikke en konstruktionsfejl, medmindre man skulle have taget hensyn til, hvad en M’er kunne finde på ... ”

En endnu mere autentisk beretning med tilhørende billeddokumentation er indløbet fra Stig Bogh, som deltog i værkstedskurset på DTU tilbage i 1970 og herunder også gennemførte kurset i støbning. Man kunne støbe en kanon som den, I ser på billedet. På kurset var der også mulighed for at udbore den, fortæller Stig Bogh:

”Efter sigende skulle nogle kollegianere på Ostenfeld Kollegiet have proppet en Berlinger i løbet på en sådan kanon, rettet den mod en af dørene, der adskilte køkkenerne, og derefter affyret kanonen. Døren havde en rude af armeret glas, og Berlingeren gik gennem ruden.

Min egen kanon blev testet med hjælp fra en kemiker, der fik fabrikeret en portion sortkrudt. Da støbejern ikke er så velegnet til kanoner, var vi mere forsigtige. Vi puttede ikke så meget krudt i, og projektilet var en sammenpresset kugle af aluminiumfolie ...

Kanonen gik af, og projektilet landede på bordet nogle cm foran mundingen ...”

Også tak for den historie, og til bl.a. Anders Hedelund, der husker, at de pyrotekniske eksperimenter på Kampsax blev foretaget på det åbne areal nord for kollegiet ...

Ak-ja, den søde ungdomstid! Men pokkers, jeg ikke fik plads til alle bidrag. Kig ind på Bagsidens afdeling på ing.dk, hvor artiklens digitale version vrimler med kanonskydningserindringer. Læs dem her: llk.dk/v4m8hm

Men jeg nødsages nok til at fortsætte lidt endnu med temaet i næste uge og siger foreløbig tak til alle, der fulgte og bar!

/ Lynch

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Da jeg i sin tid (68… 70) var på værkstedskursus (AMT), der bl. a. omfattede støberiteknik, lavede jeg en kanon. Det var en afstøbning af en salut kanon af malm, som tilhørte min fætter, Tivoli’s fyrværker.
Vi var to mand, der lavede en hver. Vi udborede løbet og borede et fænghul. Herefter prøveskød vi den med en overdimensioneret ladning riffelkrudt og en potent forladning for enden af AMT- bygningen - den holdt-, altså kanonen.
Jeg boede på PO Petersen kollegiet, og en sen aften i opløftet stemning, blev vi enige om at prøveskyde kanonen. Stopin i fænghullet, riffelkrudt som ladning, og køkkenrulle som forladning.
Køkken B lå for enden af gangen, som er ret lang, og da røgen havde lagt sig kunne vi konstatere, at de store plakater, som kollegianerne havde tapet på deres dør, allesammen var revet på gulvet (de var ikke ødelagt, og kunne hænges op igen). Samtidigt "buldrede" ekkoet frem og tilbage. Affyringen blev en tradition ved fremtidige fester.
(PS. Jeg arbejdede med tivolifyrværkerier, og financierede min uddannelse med det, så det der med at få rigtigt riffelkrudt og stopiner var overkommeligt. Jeg fik min ”ilddåb” ved Københavns 800 års jubilæum, og var med til at gøre Preben Uglebjerg ”verdensberømt i Danmark”. Jeg afsluttede min 30-årige ”fritidskarriere” i 1998.)

  • 0
  • 0

I ca. 2006 havde jeg værkstedskursus på DTU, og der fortalte en af de ældre undervisere hvordan de til støberi delen kunne vælge mellem at støbe en kanon eller stegepande (pigerne var som regel mest til stegepander).
Han fortalte så også at der en mandag morgen sad en politimand og ventede på ham, og spurgte efter ham ved navn, pågældende underviser sagde så at det ikke var ham, men hvad det drejede sig om. Hvortil politimanden vist svarede at han havde fået at vide at det var ham, og han blot vil orientere om at der var blevet affyret en kanon med et batteri på et af kollegierne ved DTU, og at nu måtte armeringen af ingeniørstuderende ophøre.

Det virkede som om det var 1. hånds vidneudsagn, såvidt jeg husker var det også netop støte underviseren der fortalte den historie.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten