Bagsiden: Brugte Valdemar Poulsen apparatet?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bagsiden: Brugte Valdemar Poulsen apparatet?

Illustration: Ingeniøren

Hvad gør man, når man arver et smukt gammelt elektromekanisk apparat, som muligvis har spillet en væsentlig rolle i den teletekniske historie? Man spørger naturligvis vore (tilsammen) alvidende læsere:

Just Høegs elektromekaniske komponenter er monteret på en messingplade på 13 x 8 cm. Havde apparatet et formål i forbindelse med Valdemar Poulsens eksperimenter med trådløs telegrafi. Illustration: Privatfoto

Kære Lynch

Min morfars bror Just Høeg blev dimitteret som maskin­ingeniør fra Polyteknisk Læreanstalt januar 1903. Det meste af sin karriere var han ansat hos De Forenede Papir­fabrikker, hvor han endte som direktør for Maglemølle- fabrikkerne i Næstved. Men inden da var Just Høeg ansat hos opfinderen Valdemar Poulsen.

Jeg har arvet et elektromekanisk apparat (se foto), som jeg er sikker på, at Just Høeg selv har lavet. Han var meget ferm til finmekanik og havde alle årene et finmekanisk værksted.

Måske har dette apparat, som er opbygget på en solid messingplade, noget at gøre med tiden hos Valdemar Poulsen?

Med venlig hilsen

Thomas Heilmann

– – –

Tja, nu kniber det nok med at finde øjenvidner fra perioden 1904 til 1906, hvor Just Høeg var ansat hos Valdemar Poulsen. Jeg har derfor i stedet spurgt Bagsidens konsulent vedr. antikke svagstrøms­mekanismer, Poul-Henning Kamp, om et gæt på anvendelsen. Han skriver bl.a.:

”Cylinderen i midten er formodentlig en elektromagnet. Rammen er derfor formodentlig et magnetisk anker, magnetiseret af spolen, og i så fald er magnetfeltet stærkest i gabet, der omslutter den store skives kant.

Hvis skiven roteres med uret i magnetfeltet, vil der dannes hvirvelstrømme i skivens jern, som vil bremse denne og via Newtons 3. lov tilsvarende rotere ankeret imod uret og imod fjederkraften.

Præcis hvad der foregår i venstre side er sværere at gennemskue. Bladfjederen har sin egen elektriske terminal, men der, hvor den berører ankeret, er dette elektrisk isoleret. Fingerskruen ved siden af den elektriske terminal har til formål at justere ankerets hvilestilling og/eller at begrænse oscillationer i dettes bevægelse.

Hvad dimsen imellem denne fingerskrue og ankeret, under hullet i bladfjederen er, kan jeg ikke gennemskue, men det er formodentlig den, der virker som ‘udgangssignal’ på en eller anden måde.

Nederst på opstalten i venstre side sidder noget, der ligner en drejeknap til justering, men så vidt jeg kan se, er den ikke coaxial med ‘output-dimsen’, men den kunne f.eks. drive et snekkegear, som roterede/hævede ‘output-dimsen’.

Inden for et relativt stort område af omdrejningstal for skiven og strøm gennem spolen vil ankerets bevægelse være ret proportional med omdrejningstallet og strømmen igennem spolen.

Så mit bedste gæt er, at det handler om at måle eller regulere omdrejningstallet på en motor.”

– – –

Tak for forsøget! Send jeres forslag til lynch@ing.dk, hvis I har en mening om apparatets formål og alder.

/Lynch

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten