Bagsiden BREAKING: Ekstruderet Kattegat-tunnel via Samsø
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bagsiden BREAKING: Ekstruderet Kattegat-tunnel via Samsø

Illustration: MI grafik

Nu spøger den hypotetiske forbindelse mellem Jylland og Sjælland via Samsø i medierne igen – og tænder julelys i broglade ingeniørers og politikeres øjne.

Ak-ja, bro og tunnel over og under Storebælt var til diskussion i mere end 100 år, og Kattegatforbindelsen har da også været genstand for seriøse overvejelser i ganske lang tid nu.

Så vidt jeg kan se, bragte en af vore ærværdige forgænger, Ingeniørens Ugeblad (1957-1975), første gang en stor og grundig artikel herom for næsten 50 år siden – 18. oktober 1968.

Den artikel kan den nuværende trafikminister – og formentlig en hel del fremtidige – med fordel læse, så her er et direkte link: llk.dk/1f1lob

Nogle bedagede medlemmer af Polyteknisk Forening anno 1962 husker dog en endnu ældre og ret opsigtsvækkende historie om Kattegat-forbindelsen, som blev bragt i bladet Polyteknikerens januar- nummer i 1962.

Tunnelprofilen i ekstruderet PVC ... Artiklen fyldte over to sider i bladet – læs originalen her: llk.dk/yk8lnz Illustration: Ove Kongsløv

Der er tale om en detaljeret og særdeles saglig redegørelse for et avanceret tunnelprojekt med udgangspunkt i et foredrag på en nordisk industrikonference. Et navngivet USA-baseret firma har specialiseret sig i ekstrudering af store tunnelkonstruktioner i glasfiberarmeret plast, og det viser sig, at firmaet har udarbejdet et færdigt projekt for en tunnel mellem Refsnæs ved Kalundborg til Samsø og fra nordenden af øen videre mod vest til landgang nær Nordsminde syd for Aarhus.

Over godt to sider beskriver artiklen ekstruderingsprojektet og konstruktionen af tunnellen med den to-sporede jernbane underst i profilet, ballasttanke i siderne og motorvej øverst. Et af de mange problemer er naturligvis fastlæggelse af plasttunnellens øvre profil, hvilket angiveligt er sket ”gennem et minutiøst samspil mellem årelange hydrodynamiske beregninger og endeløse forsøgsrækker ...”

Alt er gennemtænkt – ventilation, nødudgange, kabelføringer, skinnelegemets montage, kørebanernes autoværn ... you name it!

Forbindelsen, der kan bygges på ca. 16 måneder, vil oven i købet kun koste 750 mill. kr. (dog uden tilkørselsramper og motorvejstykket på Samsø), hvilket er det halve af en Storebæltsforbindelse. Fantastisk projekt!

Men det hele er rent digt, en for tidligt udkommet aprils-nar. Som til de ungdommelige forfatteres forbløffelse gav genlyd i den danske verdenspresse.

En af dem, der husker sagen, er Peter Mossing (AE 64) fra Vedbæk, som for nogle år siden skrev og efterlyste historien. Men først da Polyteknikeren et par år senere i digitaliseret form indgik i ‘Ingeniørernes Danmarkshistorie’, kunne alle og enhver læse historien.

Forleden skrev han så igen: ”I anledning af Ole Birk Olesens seneste melding om en fast forbindelse mellem Sjælland og Jylland via Samsø synes jeg, der er al mulig grund til at genoplive den gamle historie – når der nu ikke længere synes at være nogen grænse for, hvor mærkelige og halvfærdige projekter der kan fremsættes!”

OK – historien er hermed genoplivet.

Af Polyteknikerens kolofon fremgår, at de implicerede studerende var bladets chefredaktør Benny Christensen, redaktionssekretær Ove Kongsløv (AB65) og redaktionsmedlem Christian Estrup.

Jeg har spurgt Ove Kongsløv, som i øvrigt er tidligere fagmedarbejder ved Ingeniørens Ugeblad, hvordan den skøre historie blev til. Han fortæller bl.a.:

”Vi måtte se i øjnene, at vi dagen før deadline ikke havde stof nok til januarnummeret, og bladet skulle jo på gaden til tiden. Så var der en, der foreslog en ‘aprilsnar’, og den kunne vel produceres hurtigt?

Estrup og jeg delte opgaven for at spare tid. Estrup skulle skrive første del af artiklen, jeg sidste del og tegne de fornødne illustrationer, og så skulle begge halvdele afleveres til bogtrykkeriet næste morgen klokken 8!

Det lykkedes, skulle det vise sig. Og så glemte de involverede vist sagen, for nu skulle der løses opgaver. Og så var vi alle tre glade – lige til jeg hørte en radioudsendelse samme aften, bladet udkom. Statsrdiofonien fortalte historien om prokjektet, som om det var virkelighed.

Jeg telefonerede til de to andre sent om aftenen, men redaktøren beroligede med, at nu var sagen jo ude, og endnu en spøg kunne befolkningen nok klare.

Vi to hovedsyndere slog os til tåls med chefredaktørens vurdering af situationen.

Lige indtil næste morgen, hvor dagbladene udkom. Da blev jeg i hvert fald noget nervøs. Der var i morgenaviserne så mange artikler, nogle på forsiderne, at vi nok ville blive krævet halshugget!

Vi fik et bureau til at indsamle avisudklippene om sagen, og i første omgang var der mere en 40. Ritzaus Bureau havde videresendt artiklen til alle landets aviser, så vores chefredaktør sendte en meddelelse til nyhedsbureauet om, at det jo bare var en studenterspøg.

Bureauet fik den sendt ud, og næste dag var historien så i aviserne – igen. Alle – alle! – husker jeg, skrev, at det var en udmærket spøg, og selv deres tekniske medarbejdere havde ikke bemærket, at der var noget uldent ved tegninger og tekst. Samsingerne skulle alligevel ikke have en motorvej gennem øen. Py-ha!

En undtagelse var dog vores eget blad, Ingeniørens Ugeblad! Vi enedes om, at man her var sure og forargede over, at vi, det lille studenterblad, kunne skrive sådan noget. De brugte ordet barnligt. Tja. Dem om det.

Vi skrev aldrig i min tid i redaktionen en aprilsnar mere. Personligt var jeg ked af udtalelser fra eksperter, folkevalgte og andre, der havde nået at tage spøgen alvorligt.

For eksempel et foto med en ‘herre’, der udtalte, at han altid havde vist, at forbindelsen skulle udgå fra deres område og om de gevinster, der nu ville komme for området.

Men som sagt: Alle kunne more sig over, at de og deres eksperter var faldet i. Altså lige undtagen Ingeniørens Ugeblad! Men nu er forbindelsen på tale igen, forstår jeg. Men dengang, for 56 år siden, var det kun en spøg.”

– – –

Det var så historien om den historie. Hverken fake news eller Kattegat-forbindelsen er nye fænomener ...

/Lynch

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Men istedet for extrudering af PVC, så kunne man måske extrudere (3D printe) en kulfiber forstærket beton on site, enten ved borehoved (hvis der bores) eller i et flytbart tørrum.

Hvis brug af tørrum (rør placering delvist ovenpå havoverfladen (halvt nedsænket i havbunden)) så burde det egentlig kunne gøres med forholdsvis "billige" maskiner, og formentlig langt hen ad vejen automatiseres.

mvh
Kim Bo

  • 1
  • 0

Skulle selvfølgelig være rør placeret delvist oven på havbunden... ikke havoverfladen.... meeeen... det ville selvfølgelig give en yderligere sidegevinst som miljø oliespilds opsamler , omend et par skibe hist og her måske vil være lettere utilfredse :)

  • 1
  • 0