Bagsiden: Børnelærdom - En pære er som bekendt en frugt ...
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bagsiden: Børnelærdom - En pære er som bekendt en frugt ...

Illustration: Ingeniøren
Illustration: Lars Refn

Ved et beklageligt uheld kom jeg for nylig til at lukke en elpære-joke ind her på siden (den om softvareingeniørerne, som ikke kunne skifte en hardwarepære). Det udløste en erindring hos vor læser i Smørum:

Kære Lynch

Den lille anekdote om softwareudvikleres skift af pære viser klart, at der stadig er udflugter i frugtboden på bagsiden af det mest tekniske kompetente ugeblad her i landet. Uagtet det underholdende ordspil viser det klart, at indsenderen forhåbentlig har mere styr på sin ‘01’-kodning end sin betegnelse af lyskilder, som jeg formoder, at vedkommende henviser til med substantivet ‘pære’.

Som efterhånden ret gammel M-er (delvist P-er) husker jeg tydeligt min start i specialvareafdelingen hos louis poulsen (endelig med små bogstaver) dengang de stadig slog deres folder (og streger) på Sluseholmen i København. Der blev jeg strengt irettesat med: ”En pære er som bekendt en frugt og absolut ikke egnet som lyskilde!”

Siden er der som bekendt sket en rivende udvikling i netop lyskilder. Men pærer smager formentlig stadig en hel del bedre, uanset sorten.

Med venlig hilsen

(og UNDSKYLD jeg ikke kunne dy mig)

Philip Sparholt

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten