Bagsiden: I 1969 var optimismen i top, men ...
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bagsiden: I 1969 var optimismen i top, men ...

Illustration: Ingeniøren

Når man bladrer i vores gamle ingeniørtidsskrifter på ‘ing.dk. danmarkshistorie’, falder man hele tiden over noget andet spændende end det, man leder efter. Jeg kan f.eks. ikke stå for at tjekke gamle prognoser, hvis sidste salgsdato for længst er passeret.

Som da jeg forleden tilfældigt faldt over den viste tabel med prognoser for trafikken over Storstrømmen i år 2000. Den viser, hvordan Vejdirektoratets trafikfremtidsforskere havde forudset udviklingen med 3-4 års mellemrum fra 1969 til 1979 – og her skal man lige huske, at oliekrisen med lange under­hylere og bilfrie søndage i 1973 havde en dæmpende virkning på udviklingen.

Tabellen hører til en kommentar i Ingeniøren fra den 11. januar 1980, hvor to indædte modstandere af Farøforbindelsen, civilingeniørerne B.M. Kudvigsen og E. Milling Nielsen, foreslår at man stopper det igangværende byggeri af Farøbroerne, selv om der allerede var brugt 200 mio af de forventede 1.500 mio. kr. på forbindelsen. Man kunne nemlig spare ”over én milliard kr.” ved i stedet at renovere og udbygge den gamle Storstrømsbro med to ekstra vejbaner, fremgik det.

Det fik bladets daværende, sensationslystne redaktions­sekretær strammet en tand mere med overskriften ”Milliarder kan spares ved at stoppe farøbroen” ... Hm!

Vejdirektoratets turbulente prognoser for trafikken over Storstrømmen i år 2000. Olieprisstigningerne i 1973 fik tallene til at falde. Fra Ingeniøren 11. januar 1980. Se: e-pages.dk/ingarkiv/8329/4 Illustration: Privat

Det såkaldte ‘vingeprojekt’, som de samme ihærdige Farømodstandere havde beskrevet i bladet et par år før, blev som bekendt aldrig til noget. Farøbroerne blev bygget, og en splinterny Storstrømsbro er lige nu godt på vej, så det er alt sammen historie.

Men i en tid, hvor billetpriserne på den offentlige transport igen fordyres, sådan som det skete i sidste uge, mens privatbiler bliver stadigt billigere, er det lidt interessant, at det var de to ingeniørers hovedargument for at skrotte Farøprojektet, at biltrafikken dengang var svagt faldende, og at den kollektive trafik var i stigning.

Det sås også af udviklingen i prognoserne for biltrafikken i 1990, som i 1969 lød på ca. 34.000 og i 1979 var faldet til ca. 13.450. Men hvordan gik det så i virkeligheden?

Vejdirektoratets detaljerede oversigt viser, at det reelle tal for årsdøgnstrafikken for biler over hhv. Storstrømmen og Farøsund i 1990 var på 4.400 og 12.300, i alt 16.700, dvs. ikke alt for langt fra midten af prognosen fra 1979, der lød på 14.000–20.000 biler.

Det siger noget om optimismen i slutningen af 1960’erne, at prognosen i 1969 lød på ca. 34.000 biler.

Dette tal for den samlede trafik over begge forbindelser er vi ikke engang nået op på i 2017, som er den seneste måling, vi har. Det år var årsdøgnstrafikken ca. 5.000 over Storstrømsbroen og ca. 25.500 over Farøbroerne, dvs. samlet ‘kun’ 30.500 biler.

Men hvem ved, måske når vi op på prognosen fra 1969, når Femern Bælt-forbindelsen engang åbner? Der er for resten endnu flere milliarder at spare ved at stoppe det projekt nu, end det var tilfældet på Farø ...

/ Lynch

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først