Bagsidelæserne opklarer: Tangen kan bruges til lidt af hvert

Illustration: Bent Lindegaard Pedersen

 

Sådan ser tangen ud, når håndtaget er skruet ind, og den kan holde fast i noget. Illustration: Bent Lindegaard Pedersen
Og sådan ser den ud, når den er åben. Illustration: Bent Lindegaard Pedersen

På loppemarkedet i Egå fandt Bent Lindegaard Pedersen fra Knebel på Djursland en tang til en femmer. Han ville gerne vide, hvad det var for en slags tang, så den opgave satte vi sædvanen tro jer på.

Det så ud til at være et værktøj, som mange af jer har haft lignende udgaver af mellem hænderne, for der gik ikke mange splitsekunder, før begreber som skruenøgle, låsetang, skruestik og fileklo kom på banen.

Flere noterede, at tangen var en såkaldt håndskruestik, på engelsk ‘hand vise’, som var en del af sortimentet hos værktøjsleverandører til guldsmede. Eric Bramsen har bl.a. sendt et foto af en sådan skruestik, som han havde arvet fra sin morfar, der var urmager i Schweiz.

Vi spurgte hos EUC Lillebælt, der uddanner guldsmede, og herfra lød meldingen, at der ikke var tale om et værktøj forbeholdt guldsmede, men at det fandtes på mange maskinværksteder og produktionsværksteder, hvor der måtte være brug for at holde materialer sammen.

Læs også: Bagsiden: Hvad har tangen været brugt til?

Her ses Nils Christian Berggrens svendestykke. Han fortæller, at den lille nøgle, man ser ude i spidsen, blev hugget ind i jernet af skuemesteren for at sikre, at man ikke begyndte forfra med et nyt stykke jern, hvis det gik galt undervejs. Illustration: Nils Christian Berggren/privatfoto

Flot svendestykke

Et par læsere har endda vist os lignende instrumenter, som de selv har lavet under deres uddannelse – og man må sige, at det ser ud til at være håndværk.

Blandt andet har Nils Christian Berggren vist os sit flotte svendestykke fra teknisk skole i 1966, som var en selvcentrerende fileklo, som værktøjsmagere brugte til at holde en meget lille fil, der skulle file på et stanseværktøj.

Erik Holm har også selv lavet en tang. Illustration: Erik Holm/privatfoto

»Jeg husker tydeligt, at en af de ældre svende, der hed Frederiksen, brugte den meget. Han var i 1966 72 år gammel og var altså født i ca. 1894,« skriver Nils Christian Berggren.

Og man må sige, at hans fileklo har rigtig mange lighedspunkter med Bent Lindegaard Pedersens køb.

Desuden har Erik Holm sendt et billede ind af en lignende tang, som han har fremstillet på Danmarks Tekniske Højskole (nu DTU) i 1958.

Han fortæller, at det bare er en tang, som er god til at holde på småting, mens man bearbejder dem med den anden hånd.

Vi må derfor konkludere, at tangen kan bruges og bliver brugt af mange fag, som har brug for et solidt greb om smådimser.

Illustration: Ingeniøren

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.