Baggrunden for undersøgelse af mikroplast i postevand kan være fejlagtig
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Baggrunden for undersøgelse af mikroplast i postevand kan være fejlagtig

Illustration: Oregon State University

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har besluttet at igangsætte en undersøgelse af mikroplast i postevandet.

Undersøgelsen kommer på baggrund af en undersøgelse, som blev udført af CPHBusiness Laboratorie og Miljø, hvor 16 medarbejdere leverede drikkevand fra forskellige byer på Sjælland. I alle prøverne blev der fundet mikroplast – omkring 18 partiker pr. liter.

Usikkerheder i undersøgelsen

Selv skriver Miljø- og Fødevareministeriet i pressemeddelelsen, at »undersøgelsen er så usikker, at myndighederne ikke kan konkludere noget ud fra den«.

Dette stemmer overens med professor fra Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet Jes Vollertsens opfattelse af undersøgelsen:

»Det ville overraske mig meget, hvis vi ville få et lige så højt resultat ud af en undersøgelse. for det kan være meget svært at skelne mikroplast fra øvrige partikler,« siger han.

Når de skal undersøge forekomsten af mikroplast, går de meget stilfærdigt til værks. Der er nemlig stor risiko for, at prøverne bliver kontamineret:

»Mikroplast slides af ved selv den mindste bevægelse. Hvis man skærer emballagen op til et stykket kød, vil det højst sandsynligt udskille mikroplast. Derfor skal man være meget påpasselig, når man udfører den slags prøver,« siger Jes Vollertsen.

Forskellige forsøg

Der er dog også forskel på forsøgsmetoderne:

Når de på Aalborg Universitet skal finde mikroplast i vandprøver, filtrerer de først over 1.000 liter vand. Dernæst oxideres vandet, da plast er særligt hårdfør over for oxidering. Derudover tilsættes der yderligere enzymer til at nedbryde proteiner. Alt sammen som en del af en proces, der sigter på at isolere mikroplasten i prøverne. Men selv når dette er gjort, vil plast stadig blot udgøre 5-10 procent af den samlede mængde partikler i prøven.

Prøven sættes under et infrarødt spektroskopi-mikroskop, der scanner prøverne med få tusinddele af en millimeters opløsning, og ved at analysere mikroskopets spektrum kan de udlede, hvilke af de utallige små partikler der er plast.

På CPH Business Laboratorie og Miljø brugte man et stereomikroskop, og de 16 forskellige medarbejdere skulle selv stå for at fragte og opfylde prøveflaskerne. Først rensede de flaskerne i vand, der i forvejen var filtreret adskillige gange, for at sikre sig mod kontaminering. Derefter blev flaskerne skyllet tre gange med det postevand, som prøverne skulle tages fra, og så fyldte man flasken op med én liter vand. Dette blev derefter filtreret gennem et filter på 0,45 mikrometer. Det fortalte Søren T. Christensen, biolog og cand.scient ved CPH Business til P1 Morgen.

Herefter talte man mikroplastpartiklerne gennem et stereomikroskop.

Der blev i alt taget tre prøver fra hver vandhane, hvilket giver 48 prøver, hvori der blev fundet mikroplast i alle tilfælde.

Fund i alle prøverne

Og det er netop værd at bemærke, at der blev fundet mikroplast i alle prøverne, hvilket naturligvis mindsker risikoen for, at kontaminering er hele begrundelsen for fundet af mikroplast. Man skal dog under alle omstændigheder være meget varsom, når man udfører sådan et forsøg:

»Der er altid en risiko for, at der på en eller anden måde vil blive tilført mikroplast under prøvetagning og analyse,« siger Jes Vollertsen.

På dagsordenen

Men nu har forsøget altså sat problematikken på den politiske dagsorden.

Oppositionen opfordrede i går miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen til at sætte yderligere undersøgelser i gang, og det er altså det ønske, som ministeren nu har efterkommet.

Det på trods af, at der endnu ikke er bevist nogen sundhedsskadelig effekt ved indtagelse af mikroplast:

»Vi er ikke ret langt med at finde ud af, hvad det betyder for vores helbred, og hvorvidt der er forskel på, om vi spiser plasten eller indånder den,« sagde Kristian Syberg, lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, til Danmarks Radio.

Den første del af undersøgelsen bliver dog også at få fastlagt en valid og vedholdende målemetode:

»Forskerne er enige om, at der endnu ikke findes en retvisende målemetode. Vi har derfor støttet udviklingen af en pålidelig målemetode. Jeg forventer, at den er klar til brug inden for få måneder, og jeg vil bede Miljøstyrelsen om snarest muligt derefter at måle for mikroplast i drikkevandet,« siger Esben Lunde Larsen i pressemeddelelsen.

Er det uden betydning at vandet sandsynligvis rejste gennem plastrør fra boring til vandværk og igen i plast fra vandværk til tappestedet hvor prøveflaskerne fyldtes!

  • 0
  • 0