BAGGRUND: Er solstorme virkelig en trussel for samfundet?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

BAGGRUND: Er solstorme virkelig en trussel for samfundet?

Illustration: NASA/SDO

For første gang nogensinde har Beredskabsstyrelsen medtaget solstorme, også kaldet geomagnetiske storme, på sin liste over hændelsestyper, som kan ‘kræve en ekstraordinært omfattende og tværgående indsats, for at samfundet kan håndtere situationen.

Det fremgår af af den nye rapport over det nationale risikobillede.

Det betyder dog ikke, at truslen er blevet mere alvorlig, end den var tidligere. Det nye er simpelthen, at Beredskabsstyrelsen i meget generelle vendinger nu gør opmærksom på, at truslen findes.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvilke lagringsmedier er mest holdbare i tilfælde af solstorm?

Det bringer Beredskabsstyrelsen på niveau med bl.a., det amerikanske Department of Homeland Security, der i 2011 bad en forskergruppe kaldet Jason vurdere risikoen ved solstorme.

Forskergruppen afviste andre fremstillinger af worst-case scenarier som værende urealistiske, men kom dog med en række anbefalinger herunder et forslag om at undersøge muligheden for at have et antal satellitter i kredsløb om Jorden i afstand af omkring 15 millioner kilometer, så man kan foretage detaljerede målinger af udbruddet mindst fem timer før, det rammer Jorden.

Noget sådant er dog ikke iværksat.

Læs også: VIDEO: Solstorme skræller atmosfæren af Mars

OECD har også geomagnetiske storme med i deres overvejelser. I rapporten Geomagnetic Storms fra 2011 anføres det, at selvom et globalt chok i form af en geomagnetisk storm er usandsynligt, så kan en sådan have alvorlige konsekvenser for OECD-landene.

Den svenske flytrafik blev lammet

Danmark har ikke været ramt af alvorlige problemer med solstorme.

I Sverige blev flytrafikken dog alvorligt forstyrret 4. november 2015, da radarsystemer blev forstyrret - angiveligt grundet en solstorm.

Der vakte en del undren, at det kun var de svenske radarer, der gik ned, mens nabolandene ikke havde problemer. Det førte til en del diskussion blandt eksperter, om det rent faktisk var en solstorm, der var årsagen.

I årsrapporten for 2015 fra Luftfartsverket LFV fastholder man denne forklaring og bemærker, at det var tredje tilfælde inden for 16 år. De to andre hændelser i 1998 og 2003 gav dog ikke samme omfang af forstyrrelser af flytrafikken.

Begynder med et soludbrud

Geomagnetiske storme opstår, når en del af den glødende sol-atmosfære undslipper ved soludbrud. Fænomenet kaldes Coronal Mass Ejection (CME). Skyen af sol-gas slynges bort fra Solen med en hastighed på op til et par tusinde kilometer i sekundet.

Når en sådan sky rammer Jordens magnetfelt, kan den give anledning til magnetiske forstyrrelser, der kan bevirke overspændinger og -strømme i højspændingsledninger og ødelægge transformatorer.

Et soludbrud kan være et overordentligt voldsomt fænomen. Gasskyen i en CME kan have en masse fra 100 millioner ton til 40 milliarder ton, og energien ligger typisk i intervallet 10^22-10^25 joule.

Udbruddet kan bevæges sig med en hastighed op til 2.500 km/s og derved nå Jorden på mindre end et døgn - mere typisk tager det dog et udbrud 2-3 dage at nå Jorden.

Magnetfeltets retning er afgørende

De farligste CME har en høj massetæthed, bevæger sig hurtigt og har et magnetfelt, som er antiparallelt med Jordens magnetfelt.

For at kunne vurdere konsekvenserne af et udbrud og tage de nødvendige tiltag vil det være nødvendigt at foretage målinger så tidligt som muligt.

Læs også: VIDEO: Derfor slog kraftig solstorm ikke Jordens elektronik i stykker

Et bekvemt sted at placere satellitter er i Lagrangepunkt 1 mellem Jorden og Solen i en afstand af halvanden million kilometer fra Jorden. Herfra får man dog kun et varsel på omkring en halv time.
Derfor anbefalede Jason satellitter i kredsløb om Jorden i afstand af omkring 15 millioner kilometer.

Kun en superstorm i rumalderen

Geomagnetiske storme måles med magnetometre placeret nær den magnetiske ækvator.

Den gennemsnitlige afvigelse i en periode på en time i forhold til den horisontale komponent af Jordens magnetfelt ved den magnetiske ækvator betegnes Dst. Under rolige perioder er Dst mellem +20 og -20 nanotesla (nT).

En geomagnetisk storm har flere faser. I hovedfasen, som typisk varer 2-8 timer, falder Dst til under -50 nT, som er den arbitrære grænse, man har valgt som grænsen for en geomagnetisk storm. I afslutningsfasen, som kan have en længde på mellem otte timer og syv dage, stiger Dst igen og vender tilbage til det normale niveau.

Geomagnetiske storme klassificeres ofte som moderate (-50 nT > Dst > -100 nT), stærke (-100 nT > Dst > -250 nT), alvorlige (-250 nT > Dst > -500 nT) of superstorme (Dst < -500 nT).

I rumalderen har kun været en superstorm. Den fandt sted 13. marts 1989, hvor Dst nåede ned på -640 nT. Den bevirkede, at elektricitetsforsyningen i Quebec i Canada og store del af det nordøstlige USA var sat ud af drift i ni timer. Omkostningerne i Quebec blev vurderet til at være omkring 35 milliarder kroner.

Der er altså al mulig grund til at være opmærksom på faren, men risikoen for omfattende samfundsødeløggelser må alligevel vurderes som meget lav,

Emner : Solen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dommedagsoverskrifterne på jp.dk og dr.dk i morges foregøgler, at der er en tiltagende og stor risiko for solstorme. Men det er vel snarere det modsatte der er tilfældet.

Så vidt jeg ved er solaktiviteten overordnet for nedadgående. Den nuværende cyklus (24) er en af de svageste i mange, mange år, og den har for længst toppet og er nu for aftagende. Forudsigelserne for de kommende cyklusser går på, at de bliver endnu mindre end 24'eren. Nogle mener tilmed, at vi er på vej mod et nyt Maunder Minimum (som i 1600-tallet), hvor der stort set ingen solaktivitet var.

Den aktuelle situation for cyklus 24: http://www.swpc.noaa.gov/products/solar-cy...

Og solpletaktiviteten for de sidste godt 100 år: https://tallbloke.files.wordpress.com/2013...

Men den forholdsvis lave aktivitet kan måske være en sovepude i forhold til konstruktion af al mulig teknologi. Der KAN jo komme pludselige udbrud (som 23. juli 2012) .. og så gi'r det ballade.

Ret mig endelig hvis jeg ta'r fejl. Jeg er ingenlunde ekspert.

  • 10
  • 0

Der er altså al mulig grund til at være opmærksom på faren, men risikoen for omfattende samfundsødeløggelser må alligevel vurdere som meget lav

  • emnet blev omtalt i indledningen til flere af morgenens radioaviser, og det figurerer stadig på DRs (net)forside.

Sjovt nok omtales ingen forslag vedr. imødegåelse - heller ikke her på siden...og så nærmer offentligheden sig måske en 'De voksne kan osse være bange...'-situation? ;)

'I gamle dage' talte man meget om EMP-sikring - kunne noget lignende blive aktuelt i denne sammenhæng?

Tankerne går også en lille snes år tilbage, da Y2k var det store dyr i åbenbaringen - mon ikke Ingeniørens arkiv rummer en del materiale herom??

  • 1
  • 1

Elforsyningen i Canada blev slået ud pga. store jævnstrømme induceret i højspændingenettet. Transformatorerne i nettet kunne ikke tåle jævnstrømmene.

Men i dag er vi mange steder på vej mod HVDC kabler med højspændt jævnstrøm og uden transformatorer. Det kan også reducere risikoen fordi der ikke længere bruges transformatorer i højspændingsnettet.

  • 3
  • 0

Elforsyningen i Canada blev slået ud pga. store jævnstrømme induceret i højspændingenettet. Transformatorerne i nettet kunne ikke tåle jævnstrømmene.


Hvorfor skulle transformere ikke kunne tåle en jævnstrømspåvirkning? De kan da allerhøjest gå i mætning? Mig bekendt er det overspændingen der er et problem for elnettet, og ved et DC højspændingsnet, med luftledninger vil der være samme problemer som for et AC højspændingsnet...

I Canada var det vist kun en enkelt transformerstation der brændte, men det tog 10-12 timer at få genetableret forsyningen...

  • 1
  • 0

Hvor får vi mælk og benzin fra, hvis vi ikke kan betale for det? Vores penge skal jo digitaliseres, ik'?

Nu er det ikke videre sandsynligt at banken mister oplysninger om hvor meget man skylder, og det kan være lige meget om Aldi ikke kan få vare frem, hvis folk ikke kan betale for dem. Nogen ting kan blive rigtigt alvorligt for nogen i tilfælde af et grimt nedbrud af el nettet og ødelæggelse af informationer, men det meste bliver kun til besvær for resten, bortset fra angående transport og føde.

Førhen kunne man klare et kirurgisk indgreb med en flintesten. Nu klynker man når bussen er 2 minutter forsinket. Noget klynk er reelt nok, for når man putter samme slags æg i samme kurv, og én kurv billedligt talt fx er fyldt med alle vores kroner, så er det skidt at tabe den. Det er da noget IT har lært os.

  • 2
  • 2

For enden af hver HVDC linie sidder der stadig en ACtransformator.

Ja, men da man hakker jævnstrømmen op til vekselstrøm fødes jævnstrøm ikke ind i disse transformatorer.

Hvorfor skulle transformere ikke kunne tåle en jævnstrømspåvirkning? De kan da allerhøjest gå i mætning?

Ja, og når de går i mætning transformerer de ikke længere, med det resultat at effekten afsættes i primærviklingerne. Derfor brænder de sammen.

Mig bekendt er det overspændingen der er et problem for elnettet, og ved et DC højspændingsnet, med luftledninger vil der være samme problemer som for et AC højspændingsnet...

Det kan klares med et simpelt gnistgab.

  • 0
  • 0

Da flere debatører har diskuteret nedbruddet i canadiske elnet i 1989 er det måske passende at tilføje følgende om det danske elnet:

Energinet.dk skriver

Med mellemrum rammes Jorden af kraftig elektromagnetisk stråling fra solen, kaldet solstorm. Solstorme kan skade nogle elsystemer, men det er ikke sandsynligt, at det danske elsystem påvirkes. Det hænger sammen med, at vores luftledningsstrækninger er relativt korte.
http://www.energinet.dk/DA/El/Stroemafbryd...

I en artikel på ing.dk i 2010 uddybede lektor ved DTU Elektro Joachim Holbøll:

».. en solstorm giver en elektromagnetisk påvirkning af ledningen. Det er ligesom i en generator, hvor der induceres en spænding i lederne. Og det er sådan, at jo længere lederen er, des større er spændingen. Og en solstorm påvirker jo langs hele ledningens længde. Så jo længere den er, des større er den spænding, der bliver induceret. Og det er det, der kan være skadeligt. Og det er derfor, de korte ledninger ikke er så udsatte som de lange ledninger.
https://ing.dk/110736

  • 4
  • 0

Beredskabsstyrelsen skriver i den nye rapport dette om samme emne

"Mest oplagt er højspændingsledningerne i vores elforsyningsnet, hvor GIC kan forårsage overspænding på op til 20 volt pr. kilometer kabel. Lande, som har et meget langstrakt forsyningsnet og langt imellem de enkelte forbrugere og transformatorstationer, er i denne forbindelse særligt udsatte. Dette forhold gælder i udgangspunktet ikke for det danske elnet. Dog er Danmark forbundet med det norske, tyske og svenske elnet, og hvis overspænding i disse net forårsager større eltekniske problemer, vil disse problemer under særlige forudsætninger
kunne forplante sig til Danmark. Det er muligt, at GIC vil kunne sætte transformatorstationer
ud af drift med længerevarende strømafbrydelser til følge."

Hvad der særlige forudsætninge er - og hvad sandsynligden for muligheden er - kommer rapporten, der kun beskriver problematikken i meget generelle vendinger, ikke ind på.

  • 3
  • 0

Dog er Danmark forbundet med det norske, tyske og svenske elnet, og hvis overspænding i disse net forårsager større eltekniske problemer, vil disse problemer under særlige forudsætninger

- så kunne det måske være interessant at vide, hvor tidligt solstorme kan varsles (og deres 'normale varighed'): Hvis varigheden er (relativt) kort, og der kan gives et rimeligt langt varsel, burde det vel være muligt midlertidigt at 'omkonfigurere' nogle af forbindelserne??

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten