BAGGRUND: Signalprogrammet har i flere år været ude af kontrol
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

BAGGRUND: Signalprogrammet har i flere år været ude af kontrol

Illustration: Christoffer Regild

Rigsrevisionens nylige beretning om signalprogrammet er en hudfletning på et andet niveau end Rigsrevisionens typiske beretninger. Banedanmarks styring af signaludskiftningen, der indtil videre er ramt af en treårig forsinkelse og en ekstraregning på 4,4 milliarder kroner, har høstet en såkaldt påtale fra Statsrevisorerne, der udtaler sig på baggrund af Rigsrevisionens beretning. Det er ikke småting i Statsrevisorernes karakterskala på ni punkter.

»En påtale er kort fortalt en dumpekarakter. Det er det næstværste, en myndighed kan få. I almindelig tale lyder det jo ikke grimt, men det er en rigtig, rigtig slem anmærkning,« siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring med særlig fokus på offentlig ledelse ved Aalborg Universitet.

Læs også: Statsrevisorerne revser Transportministeriet for at lade Signalprogrammet løbe løbsk

Som Ingeniøren skrev i sidste uge, viser Rigsrevisionens beretning, at Transportministeriet siden 2014 har kendt til alvorlige problemer med signalprogrammet uden at reagere tilstrækkeligt.

Men beretningen afslører også, at Banedanmark i flere år ikke har haft den fornødne indsigt i arbejdet med signaludskiftningen. Det til trods for, at Banedanmark har haft tre overordnede værktøjer til at følge med i arbejdet.

»Det er tydeligt, at der har været en helt utilstrækkelig styring og projektopfølgning fra Banedanmark. Det er en kompleks opgave, men ikke desto mindre kan og skal Banedanmark naturligvis følge med. Som projektleder står Banedanmark jo med ansvaret,« siger Per Nikolaj Bukh.

Mangelfuld kontrol, mistillid og tvivlsomme oplysninger

Dels er leverandørerne i kontrakterne bundet til hver måned at levere opdaterede tidsplaner med fremdriften inden for milepæle og aktiviteter. Dermed har Banedanmark på papiret haft mulighed for at vurdere, hvor projekterne ifølge leverandørerne befandt sig.

Leverandørerne har da også leveret de månedlige opdateringer, men Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Banedanmark har haft en »varierende og i visse tilfælde mangelfuld« kontrol af, om tidsplanens milepæle rent faktisk også var gennemført. Oven i det har Banedanmark ikke altid haft tillid til leverandørernes tidsplaner, herunder om milepælene kunne overholdes.

Læs også: Bombe fra Banedanmark: Forsinkelser og ekstra milliardregning for nye signaler

»Banedanmark har oplyst, at der har været udfordringer med at vurdere leverandørernes reelle fremdrift, bl.a. på grund af at leverandørernes leverancer tilknyttet konkrete milepæle i visse tilfælde har været forsinkede, mangelfulde eller er udeblevet, samt at tidsplanerne fra leverandørerne ikke altid har været opdaterede eller i enkelte tilfælde ligefrem har manglet,« lyder det i Rigsrevisionens beretning.

Banedanmark har over for Rigsrevisionen tilkendegivet, at det godt nok har været muligt at validere leverandørernes oplysninger på andre måder, men at Banedanmark på grund af manglende fremskridt har haft fokus på at nå de umiddelbart foreliggende milepæle, eksempelvis at tage teststrækningerne i brug.

»Dette fokus har ifølge Banedanmark i nogen grad tilsidesat Banedanmarks styring af aktiviteterne. Banedanmark oplyser på den baggrund, at opfølgningen på projekternes fremdrift ikke har været fuldt ud tilstrækkelig,« lyder det i beretningen.

Rigsrevisionens tidslinje viser, at Banedanmark i december 2014 overskred den kritiske milepæl for ibrugtagning af de nye signaler på S-banens teststrækning. I oktober 2015 forventede Banedanmark, at ibrugtagning af de nye signaler på teststrækningerne på fjernbanen også blev forsinket. Illustration: Rigsrevisionen

Måtte opgive styringsredskab

Kontrakterne forpligtede også leverandørerne til at rapportere om fremdriften i projekterne efter metoden earned value management (EVM). Den bruges til at opgøre værdien af det udførte arbejde og sikre sammenhæng mellem fremdrift og det realiserede økonomiske forbrug.

Leverandørerne skulle rapportere med udgangspunkt i et pointsystem, der skulle fastlægges på forhånd og knyttes til tidsplanernes milepæle og aktiviteter. Men heller ikke her kunne Banedanmark og leverandørerne nå til enighed.

»Banedanmark har oplyst, at der i 2012 blev arbejdet på at fastlægge, hvordan earned value skulle opgøres og bruges. Vores undersøgelse viser imidlertid, at Banedanmark aldrig fik fastlagt, hvordan leverandørerne præcist skulle opgøre og bruge earned value. I stedet har det været op til leverandørerne at fastlægge grundlaget for opgørelse af earned value,« skriver Rigsrevisionen.

Læs også: Nye signaler til S-banen gør rejsetiden længere i stedet for kortere

Rigsrevisionens undersøgelse viser også, at Banedanmark siden slutningen af 2013 har haft indtryk af, at den reelle fremdrift i signalprogrammet var ringere end leverandørernes opgørelser af earned value.

»Faktisk var Banedanmark allerede i 2012 klar over, at opgørelserne af earned value var ukorrekte og derfor misvisende. Banedanmark har oplyst, at det viste sig at være vanskeligt at få leverandørerne til at levere egnede opgørelser af earned value, og at det til trods for flere forsøg ikke lykkedes Banedanmark at få en rapportering om earned value fra leverandørerne, som afspejlede den reelle fremdrift,« skriver Rigsrevisionen.

Til sidst opgav Banedanmark i slutningen af 2014 at bruge earned value til at måle fremdriften. Metoden blev aldrig det vigtige værktøj til at følge op på arbejdet, som der ellers var lagt op til, konstaterer Rigsrevisionen.

Fejlbehæftet og misvisende

Som et sidste redskab har Banedanmark mulighed for at følge arbejdet i signalprogrammet ud fra opgørelser af det realiserede økonomiske forbrug. Det har Banedanmark dels gjort gennem oplysninger fra leverandørerne, dels gennem egne opgørelser. Det giver en væsentlig indikation på fremdriften, når man som i signalprogrammet primært betaler, i takt med at arbejdet bliver udført.

Ifølge Banedanmarks egne opgørelser har det økonomiske forbrug gennem hele signalprogrammets levetid ligget under det planlagte forbrug, hvilket indikerer, at det planlagte arbejde ikke bliver udført, og at tidsplanen er i gang med at skride.

»Leverandørerne har en plan for, hvad de skal lave, hvornår, og hvor meget det vil koste. Det er et vigtigt redskab, der gør det muligt for Banedanmark at følge processen: Har man brugt pengene, eller har man ikke? Her har Banedanmark over længere tid kunnet konstatere, at leverandørerne underforbruger, hvilket alt andet lige betyder, at man er bagud,« siger Per Nikolaj Bukh.

Illustration: Rigsrevisionen

Som Rigsrevisionens tabel viser, er forskellen på det planlagte og det faktiske forbrug løbende vokset. Fra marts 2014 til marts 2016 voksede uoverensstemmelsen fra 850 millioner kroner til 2,3 milliarder kroner, svarende til over en fjerdedel af bevillingen på det tidspunkt.

Læs også: Topdirektør måtte forlade Banedanmark på grund af signalprogrammet

Rigsrevisionens gennemgang har oven i det vist, at der siden slutningen af 2013 har været stor usikkerhed forbundet med Banedanmarks opgørelse af forbruget, herunder sammenhængen mellem det opgjorte forbrug, de gennemførte betalinger og leverandørernes reelle fremdrift.

»Konkret har det haft den konsekvens, at Banedanmarks opgjorte forbrug har været højere end de gennemførte betalinger og endnu højere end leverandørernes reelle fremdrift. Banedanmarks opgjorte forbrug har dermed givet indtryk af, at fremdriften var bedre, end den reelt var,« skriver Rigsrevisionen.

Hverken overblik over arbejde eller økonomi

Banedanmark har med andre ord ikke vidst, om arbejdet reelt blev udført. Styrelsen har derfor først sent i processen opdaget, at fremdriften i signalprogrammet var ringere end forventet. Banedanmark har over for Rigsrevisionen bekræftet, at opgørelsen har været fejlbehæftet og misvisende. Banedanmark har med andre ord baseret sin styring af hele signalprogrammet på forkerte oplysninger, konkluderer Rigsrevisionen.

»Så Banedanmark har hverken haft et overblik over, hvor meget man var bagud, eller hvor skævt det stod til med økonomien. Det er ikke normalt i et så væsentligt offentligt projekt. Banedanmark lever ganske enkelt ikke op til normerne for god projektstyring,« siger Per Nikolaj Bukh.

Banedanmark har siden sidste sommer arbejdet på at rette op på de forhold, Rigsrevisionen kritiserer, skriver Banedanmark i en pressemeddelelse oven på Rigsrevisionens beretning. Banedanmark fremlagde i oktober en ny udrulningsplan for signalsystemerne.

Læs også: Aalborg-forsker: Banedanmark burde have forudset kompleksiteten i Signalprogrammet

»Vi har haft problemer med at levere tilstrækkelig dokumentation for programmets fremdrift, og vores økonomistyringssystem har ikke haft tilstrækkelig gennemsigtighed, til at vi har kunnet styre effektivt nok på tid, aktiviteter og økonomi. Det er vi i fuld gang med at lave om, så der kommer fuld transparens i vores økonomistyring. Derudover er vi i tæt samarbejde med vores leverandører om at sikre programmets fremdrift og en fyldestgørende dokumentationen heraf,« siger Jan Schneider-Tilli, direktør for signalprogrammet, i meddelelsen.

Banedanmark har over for Ingeniøren ikke ønsket at kommentere yderligere på sagen, herunder på kritikken fra professor Per Nikolaj Bukh.

Ingeniøren har også bedt transportminister Ole Birk Olesen (LA) om at kommentere på sagen, men han har ikke ønsket at lade sig interviewe.

Når Banedanmark ikke har opdaget, at priserne løber løbsk, men nu har lovet at det bliver bedre, så lad os da endelig fortsætte projektet uændret...

Det er vel næppe de nu afskedigede Projekt- og Administrative direktører, der alene har været inkompetente.

Har Banedanmark i det hele taget kompetencerne til at løse det her? Dårlige kontrakter, udspekulerede leverandører og "first movere med Big Bang implmentering"?

...og er der nogen politikere, der tør gå ind her, og lave om på den nuværende strategi med "vi fortsætter som planlagt - selv om vi ikke har haft styr på noget som helst, så lover vi at det nok skal blive bedre, og der er helt klart ingen alternativer - hvis I nøjes med at spørge os".

Det lugter jo nøjagtigt som IC4: Send flere penge, så lover vi, at det virker om nogle år...ellers kommer vi tilbage og beder om flere penge.

  • 10
  • 1

Bedre bliver det så ikke af, at der har været et solidt gennemtræk af folk, der ikke blev ret længe i jobbet. Den slags kan naturligvis mærkes i et projekt, hvor budgetreserverne - takket være politisk inkompetence (han fylder for resten 60 i år, og hyldes i artikler i medierne, der meget diplomatisk
forbigår det her) - er opbrugt allerede fra dag ét til en ny Storstrømsbro.

  • 3
  • 0