BAGGRUND: Sådan tryller regeringen et minus på 8 mia. til et plus på 2,3
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

BAGGRUND: Sådan tryller regeringen et minus på 8 mia. til et plus på 2,3

Blot ved at flytte PSO-betalingen over på finansloven og indkræve den over indkomstskatterne forsvinder en udgift på 8 mia. kroner i 2020 og bliver i stedet til en gevinst for samfundet på 2,3 mia. kroner.

Læs også: Regeringen vil afskaffe PSO-afgift

De almindelige forbrugere skal godt nok betale betale mere i skat, men får på næsten magisk vis alligevel flere penge mellem hænderne - samlet set. 410 kroner om året for en LO-familie.

Det lyder som rent trylleri, men er ikke desto mindre resultatet for model et af i alt tre finansieringsmodeller, som Skatteministeriet har regnet på, hvis man vil flytte PSO-betalingen over på finansloven.

Læs også: Analysen er klar: Afgifter på energi skal ændres

De to andre modeller giver i parentes bemærket et samfundsøkonomisk underskud på 6 mia. og et rundt 0.

Derfor var det også model et, som skatteministeren og energi-, forsynings- og klimaministeren fremhævede som begrundelsen for, at det nu én gang for alle er bevist, at det er win-win at droppe PSO-afgiften på elregningen og i stedet lægge den over på finansloven.

Læs også: Minister: Vi opsiger ikke energiforliget

Hemmeligheden er højere elforbrug

Hemmeligheden bag Skatteministeriets modelberegninger er - meget forenklet - at man fjerner PSO fra elregningen og dermed sætter prisen ned på el med 19,4 øre pr kWh for private og 17,2 pr kWh for erhvervslivet. Sådan en nedsættelse vil få private og erhvervslivet til at bruge mere strøm – omkring 10 pct., skønner ministeriet. Det svarer til 3,4 TWh.

Når virksomhederne får lavere udgifter til el, vil de netto oprette flere arbejdspladser (ca 300). Også selvom højere indkomstskatter øger lønudgifterne.

Læs også: Her er Skatteministeriets tre vidt forskellige alternativer til PSO

Husholdningerne skal som nævnt betale mere i skat - gennemsnitligt 1.300 kroner mere om året - men det opvejes delvis af fordelen ved den lavere elpris (fordi PSO-tariffen er taget væk).

Samtidig nyder de godt af højere lønninger, og ifølge modellen smitter virksomhedernes øgede indtægter også af på husholdningerne, således at de netto og i gennemsnit får 500 kroner mere mellem hænderne om året.

For staten som sådan er løsningen beregnet til at være provenu-neutral.

Det vil sige, at man kigger på, hvad der kommer ind i øgede afgiftsindtægter fra brug af mere el, faldende afgifter fra fossile brændsler samt afledte virkninger af højere elpris - og holder det op mod PSO-udgiften. Forskellen finansieres med indkomstskatterne.

Hele herligheden ender så med en samfundsøkonomisk gevinst på 2,3 mia. kroner i 2020.

Reducerer CO2-udledningen

Ydermere reducerer modellen - ifølge Skatteministeriet - CO2-udledningen.

Det sker, fordi alt det ’almindelige’ ekstra elforbrug ligger inden for det kvotebelagte områder og derfor i en snæver kvotediskussion ikke øger udledningen.

Læs også: Regeringen kæmper for CO2-kvoter på alle europæiske landbrug

Den el, der bruges til opvarmning (varmepumper, elvarme m.m.), erstatter fossile brændsler uden for kvoteområdet og derfor giver CO2-reduktioner.

Merforbruget er kulsort strøm

Formand for Klimarådet og professor i økonomi Peter Birch Sørensen bekræfter, at netop det øgede elforbrug er hele hemmeligheden bag Skatteministeriets regnestykke, som han ikke finder anledning til at kritisere rent metodemæsigt:

»Men man skal være opmærksom på, at regnestykkets præmis er, at hele det ekstra elforbrug på 3,4 mia. kWh udgøres af sort strøm. Ellers skulle der være lagt ekstra penge ind til at finansiere nye vindmøller og solceller – og så ville regnestykket have set meget anderledes ud,« påpeger han.

Læs også: Klimaråd: Hr. minister - fingrene væk fra omstridt elafgift

Han tilføjer, at Klimarådet arbejder hen mod målet om et 2050 uden fossile brændsler, og derfor mener han, at det er en dårlig ide at åbne for mere kulkraft, som det jo typisk vil være:

»Hvis vi skal fremme den grønne omstilling, så skal et ekstra strømforbrug komme fra grønne kilder – og så skal prisen for VE-teknologierne også med i regnestykket,« siger Peter Birch Sørensen.

Gynger og karusseller

Professor på Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen kalder det 'gynger og karuseller', når man i beregningen er i stand til i alle tre modeller at antage, at udgiften er provenuneutral for staten.

Han peger på, at i model et og model tre er beregningen bl.a. baseret på, at elforbruget enten bliver 3,3 TWh større eller 1,1 TWh mindre pga. den ændrede finansiering.

Læs også: Energieksperter: Hold fast i PSO-støtten

»Det baserer sig på antagelser om, hvad en ændring i afgiften vil betyde for erhverv og for husholdningernes brug af el, og falder dette ikke sådan ud, ændres både samfundsøkonomien og balancen på statsfinanserne,« siger han.

Han minder også om, at den antagne stigning i elforbruget på 3,4 TWh vil kræve investering i f.eks. landvindmøller på omkring 11 mia. kroner. Baseret på, at både landvind, kul-el eller el på naturgas koster mellem 30 og 45 øre/kWh, hvilket giver en samlet omkostning på elproduktion på mellem 1 og 1,5 milliarder pr. år. Hertil kommer så omkostninger til transmission og distribution på ca. 50 øre/kWh.

Sænker forbrugerne sparemotivation

Sekretariatschef i Det Økologiske Råd Christian Ege er én af dem, der har set nærmere på beregningerne fra Skatteministeriet. Han er især kritisk over for den effekt, som det vil have at sænke elprisen generelt.

»Det sænker alles motivation til at spare på energien. Noget af det øgede elforbrug vil selvfølgelig være varmepumper og elbiler, men det vil kun være en meget lille del. Vi ved jo, at erhvervslivet hele tiden regner på, om det kan betale sig at spare eller ej, og der vil en lavere elpris straks stoppe spareprojekterne«, siger han.

Læs også: Rekordlav CO2-udledning fra el sidste år

Han tilføjer, at husholdningerne sandsynligvis også vil vælge et B-køleskab i stedet for et A-skab, når elprisen falder:

»Vi mener, at man bør sænke el-afgiften målrettet på el til varmepumper, elbiler og -busser i stedet,« siger han.

Forvridningstab er betænkeligt

Christian Ege er meget skeptisk over de såkaldte ’forvridningstab’. Som han ikke betegner som nogen eksakt videnskab:

»Skatteministeriets økonomer hænger deres hat på, at en bredt fordelt indkomstskatte-basis og reducerede afgifter på energi er godt, fordi det giver mindre forvridningstab«, siger han.

Han tilføjer, at man internationalt set går en helt anden vej, når det gælder grønne skatteomlægninger, som både OECD og IEA anbefaler. Her lægger man skat på ressourcerne og reducerer skatten på arbejde.

»I Danmark vil vi åbenbart hellere vil lave sorte skatteomlægninger,« påpeger han.

Læs også: ANALYSE: Derfor vil regeringen droppe kystmøllerne

Regeringens netop fremsatte forslag om blandt andet at droppe eller udskyde bygningen af de kystnære havmølleparker samt lægge loft over prisen på Kriegers Flak-udbuddet ændrer ikke på principperne i den omtalte modelberegning.

Men det vil gøre PSO-regningen mindre, ligesom det så vil mindske behovet for finansiering på finansloven.

Et skridt i den rigtige retning at mindske prisen på el med 8-10% for private men alle os der har investeret I pillefyr skal nok have lidt mere gulerod for at gå mod varmepumper.

"Hemmeligheden bag Skatteministeriets modelberegninger er - meget forenklet - at man fjerner PSO fra elregningen og dermed sætter prisen ned på el med 19,4 øre pr kWh for private og 17,2 pr kWh for erhvervslivet. Sådan en nedsættelse vil få private og erhvervslivet til at bruge mere strøm – omkring 10 pct., skønner ministeriet."

Flere varmepumper er det eneste jeg kan se der kan øge elforbruget med 10%.

En god start! så kan en ændring af elafgiften blive det næste der skal ses på.
Til den tid kan det tænkes det batter nok til jeg overvejer varmepumper.

Har det været offentlig gjort hvornår PSO forsvinder fra el regningen? Nytår?

  • 4
  • 0

Lav et regnskab, som giver en LO husstand et overskud på 400 kr. årligt. Herefter er embedsfolkene flittigt gået i gang og har fremtryllet ovenstående regnskab. Det har de senest prøvet med landbrugspakken, så de kender vejen.

  • 14
  • 2