Baggrund: Sådan skal Miljøstyrelsen finkæmme drikkevandet for mikroplast
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Baggrund: Sådan skal Miljøstyrelsen finkæmme drikkevandet for mikroplast

Illustration: Bigstock/Michael Heim

Miljøstyrelsen går nu i gang med at undersøge vores drikkevand for mikroplast, men der er stadig et stykke vej til, at vi ved, om mikroplasten finder vej til vores vandhaner, og i så fald hvor den kommer fra.

Den nye undersøgelse bliver udarbejdet sammen med seniorforskere fra Aarhus Universitet og DTU. På Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) under Aarhus Universitet har forskere udviklet nyt udstyr til at indsamle vandprøverne, mens DTU skal stå for at udpege de steder, hvor prøverne skal tages.

Læs også: Ny målemetode skal afsløre mikroplast i drikkevandet

Læs også: Baggrunden for undersøgelse af mikroplast i postevand kan være fejlagtig

»Vi regner med, at der skal udføres et tocifret antal prøver, der vil blive spredt ud over landet. Planen er, at det kommer til at ske i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet og DTU, der har været med til at udvikle metoden for denne kommende undersøgelse,« siger Martin Skriver, der er funktionsleder for drikkevand i Miljøstyrelsen.

DCE har foretaget nogle få pilotprøver, der kun fandt ét enkelt stykke mikroplast ud af 150 liter vand. Men det er endnu for tidligt at konkludere noget ud fra det sparsomme grundlag.

»Vi har målt på tre vandprøver i den indledende test af, om vores filtersystem skærmer mod afsmitning af plastik under prøvetagningen, men selve undersøgelsen af, om der er mikroplast i dansk drikkevand er ikke foretaget endnu,« siger Martin Mørk Larsen, der er QA-koordinator under Aarhus Universitet.

Tvivl om kontaminering

Den nye, nationale screening blev iværksat af Miljø- og Fødevareministeriet i kølvandet på en undersøgelse fra erhvervsakademiet Cphbusiness i efteråret, der fandt mikroplast i alle 48 prøver fra 16 forskellige taphaner – i gennemsnit 18 partikler per liter.

Undersøgelsen blev dengang kritiseret for at være præget af store usikkerheder, blandt andet hvorvidt prøverne kunne være blevet forurenet med mikroplast fra det omkringværende miljø.

Derfor er metoden til opsamling af prøverne blevet testet af flere omgange for at sikre, at hverken udstyret eller omgivelserne kan påvirke målingerne – først i laboratoriet og senere i tre pilotprøver, hvor der blev tappet 50 liter.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

»De tre prøver er tappet fra vandhaner ved blandt andet Risø. Forud for prøverne har vi udført test i laboratoriet med milliporevand, for at sikre at udstyret ikke udskiller mikroplast og kontaminerer prøverne,« siger Martin Mørk Larsen.

Milliporevand er ultrafiltreret vand, der er nærmest ikke består af andre partikler end H2O. Hos DCE anvender de det blandt andet til metalanalyser af havvand.

Martin Mørk Larsen forklarer, at der kan opstå forurening af en vandprøve, når man bevæger sig rundt med den i laboratoriet eller på gangene, da der findes mikroplast alle mulige steder i vores omgivelser.

DTU skal udvælge steder

Næste skridt i den nationale undersøgelse er at beslutte, hvor prøverne skal indsamles fra. Det er DTU, der står for at udvælge nogle repræsentative steder, der kan give et tilfredsstillende billede af det danske drikkevand.

Når de skal udvælge de forskellige steder, kigger de blandt andet på geografisk spredning og forskellige typer af boringer og rørføring, fortæller Nanna Bloch Hartmann, der er seniorforsker på Institut for Vand og Miljøteknologi på DTU.

»I første omgang er det vores opgave at undersøge, om der findes mikroplast i drikkevandet, der kommer ud af hanen hos forbrugerne. Resultaterne af den kommende undersøgelse kan så sige noget om, hvorvidt det er noget, der skal undersøges nærmere. Det er klart, at hvis vi ikke finder noget hos forbrugeren, så er der mindre grund til at søge videre,« siger Nanna Bloch Hartmann.

Omvendt vil det være relevant at undersøge problemet nærmere, ved at kigge på de forskellige led hen til forbrugerens vandhane, hvis resultaterne til sommer viser fund af mikroplast.

Skal analysere plast-typer

Når prøverne er indsamlet, skal de undersøges ved hjælp af FT-IR mikroskopi, der anvender infrarød stråling til at bestemme partiklernes materiale. Ved hjælp af denne metode kan man derfor komme et skridt nærmere, hvad plasten består af og lede sig frem til, hvor den kommer fra.

»Det, der for alvor gør undersøgelsen interessant er, når vi faktisk har prøver med mikroplast i, og via FT-IR og andre teknikker kan påvise, hvilke typer mikroplast der eventuelt forekommer i drikkevandet. Men det skal der mange prøvetagninger til, før vi kan udtale os om,« siger Martin Mørk Larsen fra DCE.

Læs også: Forskere uenige om mikroplast: For tidligt at frikende karkluden og fleecetrøjen

Både DTU og DCE har erfaring med analyse af partikler af mikroplast. Det er især denne del af processen, der er tidskrævende.

»Nogle gange er det nemt, andre gange er det ikke så lige til. Blandt andet kan overfladen på plastpartiklerne ændre sig gennem forskellige nedbrydningsprocesser, der gør dem sværere at sammenligne med de materialer, som findes i vores bibliotek af spektre. Derfor kræver det ofte en grundig ekspertvurdering, og det kan være lidt af en tidsrøver,« siger Nanna Bloch Hartmann.

Undersøgelsen forventes at være færdig til sommer i juni måned. Til den tid kan man endeligt begrave Cphbusiness undersøgelse fra efteråret, hvis det viser sig, at der ikke findes synderligt store mængder af mikroplast i vandet fra de danske vandhaner.