BAGGRUND: Sådan bliver bioposer nedbrudt af bakterier
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

BAGGRUND: Sådan bliver bioposer nedbrudt af bakterier

Illustration: Michael Ellehammer

Når du står og sorterer madaffald i dit køkken eller går tur med din hund, spekulerer du måske på, om bioposerne til dit eller hundens affald virkelig kan nedbrydes?

Her er svaret både ja og nej. Hvis poserne er certificeret komposterbare, som dem københavnerne sorterer i, kan de nedbrydes relativt hurtigt, uanset om de er lavet af fossile eller plantebaserede polymerer.

»Posen fra Biobag kan godt nedbrydes 100 procent, men den er bare ikke rent biobaseret. Jeg kender endnu ikke til nogen producent, der har lavet en pose af rent biobaseret, bionedbrydeligt materiale, men det er ikke umuligt at nå derhen,« fortæller Peter Sommer-Larsen, der er seniorspecialist i plast og emballage ved Teknologisk Institut.

Læs også: Københavnske bioposer er lavet af 70 pct. fossil plast

Det kræver dog, at poserne behandles i et industrielt komposteringsanlæg, hvor der er de rette forhold for de kompostbakterier, der skal nedbryde plasten.

Efter posen er nedbrudt vil kulstoffet blive udledt som CO2 til luften. Hvis der er mindre stykker, der ikke bliver opløst under komposteringen, vil de blive nedbrudt med tiden, når komposten spredes på landbrugsjorden.

»Hele posen ender som CO2 og vand i form af kulsyre, når den nedbrydes, og på et tidspunkt vil den CO2 ende i atmosfæren. En lille smule af posen kan ende som aske eller en karbonat afhængig af materialet og processen,« fortæller han.

Men poserne kan have svært ved at blive nedbrudt, hvis de ender i andre miljøer, end de er beregnet til. Derfor skal de ikke smides i naturen eller i havet, men i stedet behandles under kontrollerede forhold.

Skal omsættes i industrielle anlæg

Grundlæggende kan alt plast blive nedbrudt over tid, hvis man venter længe nok. Derfor har man fastsat en række standarder, der stiller krav til, hvordan og hvor hurtigt plasten nedbrydes.

For at en biopose kan blive certificeret komposterbar, skal den leve op til EU-standarden EN 13432 for bionedbrydelig og komposterbar emballage, der er den mest brugte certificering.

Med standarden har man garanti for, at 90 pct. af plasten vil være nedbrudt efter seks måneder til organisk materiale, CO2, vand og evt. metan.

Læs også: Greenwashing? Bioplast kan ikke altid nedbrydes i naturen

For at det kan lade sig gøre, skal nedbrydning ske under særligt definerede forhold, hvor der er den rette mængde ilt, fugt og varme tilstede.

Man kan ikke fastsætte standarder og garantere specifikke forhold for nedbrydning i naturlige miljøer, der ikke er kontrollerede. Derfor er certificeringen kun en garanti, når det sker i komposteringsanlæg.

Ifølge Peter Sommer-Larsen kan det formentlig godt lade sig gøre, at nedbryde bioposerne i en hjemmekompost. Men du kan ikke være sikker på, at der er de samme høje temperaturer som i et industrielt anlæg, og derfor kan det tage længere tid.

Enzymer klipper polymerkæder over

Både fossile og biobaserede polymerer kan være bionedbrydelige, da egenskaben afhænger af polymerkædernes struktur.

»Man kan have en polymer, der består af både biobaserede og fossile monomerer. Så kan man også lave en blanding af to typer af polymerer, hvor man tager man en håndfuld af hver polymertype og blander dem i en compounder, hvorefter materialet kan bruges til en plastpose,« siger Peter Sommer-Larsen.

Når bioposerne kommer ind i et komposteringsanlæg, vil bakterier gå i gang med at nedbryde polymerkæderne. Bakterierne producerer et enzym, der klipper kæderne over i mindre stykker vha. hydrolyse.

Læs også: Genanvendeligt bioplast er vejen frem

Der er forskel på, hvordan forskellige plasttyper kan nedbrydes. Hvis kompostbakterierne bryder kæderne op i midten i stedet for i enderne, vil det få processen til at gå hurtigere.

Processen sker bedst i miljøer, hvor der er ilt tilstede. Men der er også eksempler på, at det kan lade sig gøre at nedbryde plasttypen polylactat (PLA) i termofile biogasanlæg, ifølge en ældre rapport fra Miljøstyrelsen.

PLA er et eksempel på en 100 pct. bionedbrydelig og biobaseret plast. Den bliver dannet ved en bakteriel forgæring af majsstivelse, hvor mikroorganismen Penicillium roquefort, der også bruges til at lave ost, kan bruges til at nedbryde polymeren.

Det er dog ikke muligt at lave en pose af ren PLA, men polymeren bruges blandt andet i Basfs biopose Ecovio.

Fokus på mikroplast

Flere studier har haft fokus på, om bioplast også efterlader mikroplast i naturen.

Et tysk studie har vist, at flere bionedbrydelige polymerer såsom PLA og Ecoflex fra Basf ikke bliver nedbrudt ordenligt i saltvand og ferskvand. Et andet studie fra England har vist, at flere typer af bioposer nedbrydes dårligt i biogasanlæg.

Læs også: ‘Nedbrydelig’ plast ender som skadelig mikroplast

Københavns Kommune har allieret sig med forskere fra Roskilde Universitet, der nu vil undersøge, om der er forskel på mængden af mikroplast i restproduktet fra biogasanlæg, der modtager affald i plastposer versus bioposer.

I dag bliver bioposerne fra København og mange andre kommuner sorteret fra i forsorteringsanlæg, da affaldet sendes videre til biogasanlæg.

Poserne kan dog efterlade mindre stykker til affaldet, når de bliver revet over, og derfor vil kommunen undersøge sagen nærmere, inden de tager en endelig beslutning om bioposernes skæbne.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I få særlige tilfælde er det relevant, i de fleste andre tilfælde vil det være bedre at sikre at plasten er genanvendelig og genanvendes.

Bionedbrydelig plast lyder godt, måske for godt til at være godt. Men åbenbart er det noget der fænger, blandt detail og virksomheder der pt er i gang med at udskifte engangsservice, vatpinde, plastemballage mm. fra at være af genanvendt plast (og pt. fossilt baseret) og så til bionedbrydelige materialer (hvor træ også kan indgå, fx i vatpinde).

Er problemet at vi smider plasten i naturen, så er det måske dér vi skal gøre en endnu større indsats. Naturen hjælpes ikke på vej af den bionedbrydelige plast, hvor det kun nedbrydes delvist, og der går mange ressourcer til spilde.

Formår vi at få os selv til at sortere til affald, så er det bedre at bruge genanvendeligt plast. PE/PP/PET er overtrufne plastmaterialer, der kan genanvendes igen og igen, og indholdet af miljø- og sundhedsskadelige stoffer er små eller ikke eksisterende.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten