BAGGRUND: Presset øges på omdiskuteret energispareordning

Energispareordningen og den måde, den godt ti år gamle ordning bliver administreret på, har efterhånden ikke mange venner tilbage i det politiske landskab.

Det fremgik af et åbent samråd om den godt to år gamle energispareordning i sidste uge, hvor Socialdemokratiets energiordfører, Jens Joel, havde bedt energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) om at give en status på ordningen. Ikke mindst i lyset af en stigende kritik af den.

Og her sagde ministeren ligeud, at de mange uheldige eksempler på snyd med ordningen, som er kommet frem på det seneste, får ham til at overveje, om man ikke skal finde på en anden måde at organisere spareindsatsen på efter 2020.

Læs også: Varmepumper og solvarmeanlæg sikres støtte i femårig energispareaftale

Energispareaftalen går som bekendt ud på, at monopolselskaberne inden for levering af gas, el, varme og olie frivilligt har påtaget sig at finde en vis mængde energibesparelser hos private slutbrugere og virksomheder.

Til gengæld får monopolselskaberne dækket deres omkostninger til dette arbejde, idet de kan sende regningen videre til alle energiforbrugere via vores energiregning.

I 2015 lå den gennemsnitlige omkostning opkrævet hos forbrugerne på 49,6 øre pr. sparet kWh, hvilket var en stigning fra året før på 41,9 øre/kWh.

Læs også: Analyse: Kampen om danskernes energisparemilliarder går i gang

Samlet set kostede ordningen for første gang mere end det politisk fastsatte loft på 1,5 mia. kr., nemlig omkring 1,6 mia. kroner.

Kritikken vokser

Selvom ordningen altså har kørt i ti år, er det først inden for de seneste par år, at kritikken af ordningen er begyndt at brede sig fra nichemedier som for eksempel Ingeniøren.

Læs også: Kritik: Energi-monopoler tjener fedt på spareskat

De Frie Elselskaber, som organiserer elhandelsselskaberne uden tilknyttede netselskaber, har været meget kritiske og godt fremme i skoene. De mener, at netselskaberne bruger for mange penge på administration af ordningen, samt at de har mulighed for at kanalisere energisparepenge over i deres koncernforbundne handelsselskaber, hvilket gør ordningen dyr for forbrugerne.

Fra uafhængige energirådgivere går kritikken på, at ordningen er for dyr på grund af for mange mellemhandlere, der samler og sælger besparelser videre fra slutbrugeren til netselskabet med spareforpligtigelsen.

Læs også: Rådgivere: Prisen for energibesparelser er skruet kunstigt op

Brancheforeningen Tekniq påpeger desuden, at ordningen nemt bliver unfair, idet det suverænt er netselskabet, der vælger, hvem de vil købe besparelserne af uanset pris. Brancheforeningen henviser senest til et eksempel fra DR, hvor netselskabet valgte sit koncernforbundne elselskab i stedet for et billigere tilbud fra en installatør.

Også elselskabernes brancheforening, Dansk Energi, var kritisk i 2015. Ikke over for ordningen, men over for, at besparelserne pr. kWh efterhånden var blevet meget dyrere at kradse ind. Løsningen, mente man, måtte være at sætte sparemålet ned, så det blev billigere for forbrugerne, hvilket også skete i forbindelse med den nye energispareaftale. Målet blev sat ned fra 12,1 PJ til 10,1 PJ.

Rigsrevisionen kigger med

Rigtig medvind fik kritikken først i sommeren 2016, da DR begyndte at grave i sagen og kunne fortælle om eksempler frem på snyd og manglende kontrol med ordningen. Ligesom DR fik fat i et internt arbejdspapir, der viser, at myndigheder og energibranche 'i årevis' har vidst, at der snydes med energispareordningen.

Det fremgik også af DR's dækning, at en stikprøvekontrol i 2015 havde påpeget fejl i 37 procent af de undersøgte sager uden at det gav anledning til ændringer i praksis.

Læs også: DR: Styrelse slettede kritik af energispareordning

I sommeren 2016 fik alt dette så statsrevisorerne til at bede Rigsrevisionen om at se på ordningen.

Rigsrevisionen skal kortlægge og vurdere eventuelle problemer med energispareordningen og dens administration - og mange forventer, at det vil ende med massiv kritik.

Læs også: Statsrevisorer vil endevende energispareordning

DR-dækning påviser snyd

DR har fortsat dækningen i år, hvor man i sidste måned kunne give eksempler på direkte snyd med hulmursisolering og med indberetning af besparelser fra et konkret firma. Dette var en medvirkende årsag til indkaldelse af det åbne samråd, hvor udvalget gerne ville have en status på energispareordningen og arbejdet med den.

Under samrådet erklærede ministeren, at han er meget bevidst om kritikken af ordningen, og redegjorde for de tre instrumenter, som skal være med til at rette op på fejlene.

For det første skal Energistyrelsen kunne foretage en særkontrol. Her går Energistyrelsen ind og reagerer på klager - som for eksempel den om hulmursisolering – og kigger på sagen sammen med de involverede energiselskaber.

Læs også: Håndværkere kritiserer svindel med energispareordning

»En konklusion på hulmurssagen ventes for eksempel i løbet af foråret,« sagde ministeren og præciserede senere, at konklusionen kommer i februar.

En anden særkontrol, der er på vej, handler om tilskud til udskiftning af større halm- og biokedler.

Minister vidste besked

For det andet henviste ministeren til den nye energispareaftale fra sidste år, som er indgået med de samme energiselskaber. Her er kravene til egenkontrol større, og det forventer ministeren, vil kunne sænke antallet af særkontroller.

Endelig annoncerede ministeren en ny bekendtgørelse om kontrol, som forventes færdig i løbet af foråret, og som vil stille skærpede krav til tilsyn og stikprøvekontrol af selskabernes aktiviteter.

Læs også: Ny runde i slagsmålet om vores milliardskat for at spare på energien

Og så afslørede Lars Christian Lilleholt faktisk, at han - siden han satte sig i ministerstolen i maj 2015 - har vidst, at der var problemer med energispareordningen, samt at han i virkeligheden måske heller ikke var særlig begejstret for den nye energispareaftale, som lige er blevet indgået frem til 2020. Her reducerede man som nævnt sparemålet til 10,6 PJ for at gøre ordningen billigere for forbrugerne.

Inviterede til drøftelse

»Mere kontrol og den nye energiaftale er nødvendige elementer for at rette op på de uheldige eksempler på snyd, vi har set, og som er svære at undgå, når det drejer sig om 100.000 individuelle sager. Men det får mig da helt klart til at overveje, om vi har skruet ordningen rigtigt sammen,« sagde han.

Ministeren tilføjede, at regeringen er i gang med nogle analyser af området, der skal fremlægges i forbindelse med et udspil til en nye energiaftale efter 2020.

I den forbindelse inviterede han forligspartierne til drøftelse af netop energispareordningen efter 2020.

Hvorfor er vi ikke blevet indkaldt?

Det fik socialdemokrat og indkalder af samrådet Jens Joel til at undre sig højlydt:

»Hvis ministeren siden sin tiltræden har været klar over, at der var problemer – og samtidig i december har indgået en ny energispareaftale, som ifølge ministeren ikke kommer til at løse alle problemer - hvorfor er forligspartierne så ikke blevet indkaldt til møde i løbet af 2016, så vi eventuelt kunne ændre noget på den nye aftale?« sagde han og tilføjede med en vis sarkasme:

Læs også: Organisationer raser: Minister vil bruge energisparepenge på varmepumper og biogas

»Når ministeren på stort set alle andre områder har forsøgt at lave om på vores energiforlig fra 2012, så forstår jeg ikke, hvorfor det ikke kunne ske på dette område.«

Reaktionstid på et år

Det affødte endnu mere undren fra en anden socialdemokrat, Lea Wermelin, der også gerne ville vide, hvorfor der skulle gå et helt år, fra stikprøvekontrollen havde vist problemer, til man går i gang med at stramme op.

Men her forsikrede Lilleholt om, at Energistyrelsen ikke bare passivt har siddet og ventet, men har drøftet sagen med aftaleparterne for fremadrettet at få løst opgaven på den rigtig måde.

Læs også: Ny regering: Nu skal der gang i overskudsvarme og varmepumper

Oppositionen ville også gerne vide, hvilke sanktionsmuligheder man har over for selskaber, der snyder med energisparemidlerne. Ligesom flere spurgte ind til, hvorvidt det var tilfredsstillende, at særundersøgelse først bliver sat i gang, når sagerne kører i medierne, og om det var i orden, at virksomheder, der vil klage over uregelmæssigheder, af myndighederne bliver bedt om selv at skaffe dokumentation.

Ingen garanti fra minister

Ministeren sagde, at han erkender, at der er dele af ordningen der ikke fungerer godt nok, men at han har en forventning om, at det, man nu har gennemført, vil virke, og at man får kigget på flere af sagerne:

»Men jeg kan ikke give nogen garanti fremadrettet,« sagde han.

Spørgsmålet om sanktionsmulighederne blev ikke besvaret, så Jens Joel konkluderede, at ’vi nok må tage en omgang mere om dette’.

Læs også: Politikere: De nuværende energikrav til huse er ikke nok

Udvalget har derfor efter samrådet stillet ministeren et skriftligt spørgsmålet omkring sanktionerne - så debatten er langtfra slut.

Redegørelsen fra Rigsrevisionen forventes først færdig efter sommerferien.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

10PJ er 2,7E9KWh a 0,5kr svarer til 1,3 milliarder kroner der kræves ind i energisparebidrag. Elforbruget herhjemme er ca 35 milliarder KWh, bare for at sætte det i relation til noget kendt. Nu spares der også på varme, så kun nogle af de 10PJ spares i elsektoren. Hvordan håndterer man installation af varmepumpe, som sparer olie eller gas og i stedet bruger mere strøm?

Men i øvrigt minder ordningen om at lade ræven vogte gæs.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten