BAGGRUND: Lindholms skift fra laboratorium til udrejsecenter
20 minutters sejlads fra Kalvehave Havn ligger øen Lindholm isoleret cirka tre kilometer ude i Stege Bugt. I dag huser den lille ø det danske veterinærberedskab mod frygtede husdyrsygdomme. Men i løbet af 2021 flytter de første af op imod 125 udlændinge på tålt ophold og udviste kriminelle til øen.
Lokaliteten bliver ledig, fordi Statens Serum Institut (SSI) og Københavns Universitet (KU) 1. juli 2019 overtager beredskabet, og flytter laboratorieanalyserne til Amager.
Det kræver dog såvel en grundig desinfektion af bygninger og bygningsaffald som en ombygning, før øen kan stå klar som Udrejsecenter Lindholm.
Lige nu er DTU ved at gøre klar til et udbud af dekommissioneringsprocessen, hvor man sikrer sig, at der ikke sker en form for smittespredning af de meget smitsomme husdyrsygdomme. På øen analyserer man prøver, og frem til i sommer har eksperterne lavet forsøg på kvæg samt større grise.
Dyrene er væk
Allerede for måneder siden gik DTU Veterinærinstituttet faktisk i gang med at lukke faciliteterne på øen ned. Instituttet har – som Ingeniøren har dækket i mange artikler – tabt beredskabet i en såkaldt indbudt konkurrenceudsættelse, hvor SSI og KU blev inviteret til at give et bud på, hvordan de ville kunne varetage beredskabet.
Læs også: Rigsrevisionen skal kulegrave, om DTU blev offer for iscenesat udbudsteater
I den forbindelse har Fødevarestyrelsen accepteret, at SSI/KU lægger forsøg med større dyr til Barcelona. Og derfor har DTU Veterinærberedskabet også fået lov til at stoppe med at lave forsøg i de indesluttede staldfaciliteter på Lindholm. Og dyrene er for længst aflivet og kremeret i den store ovn på øen.
»Det vedrører dog kun forskningen og rammer ikke beredskabet,« forklarer Kristian Møller, direktør for DTU Veterinærinstituttet.
Frem til juli 2019 er altså kun laboratoriebygningerne i brug. Det er herfra, at DTU Veterinærinstituttets dyrlæger og laboranter døgnet rundt kan møde ind og analysere prøver fra dyr, der er under mistanke for at bære en af de frygtede husdyrsygdomme. F.eks. mund- og klovsyge eller den meget aktuelle virus afrikansk svinepest, der siden 2014 har ramt især østeuropæiske lande, Polen og Balkan, men som for nylig også blev konstateret i Belgien.
Karantæne for mennesker
Både staldfaciliteter og laboratoriebygninger skal desinficeres på grund af smittefare udelukkende i forhold til dyr – og ikke mennesker. For det er kun få sygdomme, f.eks. rabies, der udgør en fare for mennesker, og kun hvis man f.eks. bliver stukket af en kanyle og ikke gennem spredning af virus gennem luften.
Læs også: DTU kritiserer: Vitale danske dyreforsøg flytter til Spanien
»Når vi har gået inde ved dyrene, har vi heller ikke haft personværn på, men bare været i hvide kitler. Det er vigtigt, at virus ikke kommer ud til omgivelserne, og derfor er laboratorierne helt tætte med filtre og med undertryk, og personalet har skiftet tøj og taget bad, før de er gået ind, og tilsvarende badet og taget rent tøj på på vej ud. Og man har ikke kunnet tage papir eller andet materiale med ud uden at få det rengjort,» fortæller Kristian Møller.
Personalet har dog haft op til otte dages karantæne efter besøg på Lindholm Ø, fordi virus kan gemme sig på huden eller i næsen f.eks. Så hvis man nyser sammen med dyr, kan man smitte dem.
Hvis man derimod har gået rundt uden for bygningerne på Lindholm, har man ikke været underlagt karantæne. I den forbindelse er det en helt almindelig ø. Og derfor er rengøringen kun relevant i forhold til bygningerne.
I Finanslovsaftalen skriver regeringen om Udrejsecenter Lindholm: I 2019 forventes DTU at fraflytte de eksisterende bygninger (ultimo året), og forhold vedrørende dekommissionering, renovering og planlov mv. vil blive afklaret yderligere. Dekommissioneringsarbejdet for de eksisterende bygninger forventes påbegyndt medio 2019, og Udlændingestyrelsen overtager herefter faciliteterne gradvist. I løbet af 2020 vil der blive etableret faciliteter svarende til en centerkapacitet på 100 pladser med mulighed for yderligere 25 pladser (bufferpladser). Der vil endvidere blive etableret faciliteter til centrets medarbejdere og politiet. I 2. halvår 2021 vil overflytning af de første beboere blive påbegyndt, og det forventes, at samtlige beboere vil være overflyttet inden udgangen af 2021. Der afsættes en reserve på 34 mio. kr. i 2019, 300 mio. kr. i 2020, 200 mio. kr. i 2021 og 225 mio. kr. i 2022 til bl.a. etablering og drift af udrejsecentret samt øget operativ kapacitet til politiets indsats.Lindholms fremtid
Formalin – måske citronsyre
De internationale regler for desinfektion efter forsøg eller prøver med mund- og klovsyge sætter standarden for rengøringen, der går i gang til juli.
Læs også: Svinepest: Danmark klager til EU over beskidte svinetransporter
»Man skal formentlig bruge formalin til desinfektionen, hvor man tætner bygningerne og river f.eks. lofter ned, så gassen fra formalin-opløsningen kan trænge ind i alle sprækker. Dernæst skal bygningerne stå tomme og afdunste, før man må fjerne det fra øen, igen for at være helt sikker på, at der ikke kan ske en smittespredning,« forklarer Kristian Møller.
Formalin er i dag et meget anvendt og effektivt desinfektionsmiddel mod virus og bakterier. Men man kan også anvende f.eks. citronsyre.
»Vi er ikke færdige med at afklare, hvor de forskelige kemikalier skal anvendes, og i et vist omfang vil det antagelig være op til dem, der skal varetage dekommisoneringsopgaven, at beslutte, hvad de vil bruge,« siger han.
Efter cirka et halvt år kan man rydde bygningerne og sende materialet ind til fastlandet til forbrænding, eller det kan håndteres som almindeligt bygningsaffald.
Tyskerne holder øje med mund- og klovsyge
Selve det danske veterinære beredskab kommer fra 1. juli 2019 til at varetages dels i København, dels i Nordtyskland.
Læs også: Universiteter dumper Miljøministeriet: Har udskudt kritiseret konkurrenceudsættelse
SSI går i begyndelsen af 2019 i gang med at opføre en ny laboratoriebygning, der primært omfatter laboratorier, mens de allerede har staldforhold til begrænsede forsøg på minipigs på Amager. Den nye bygning vil tidligst være klar i 2020, men man klarer sig indtil da med ledige laboratoriefaciliteter på Amager.
Derimod kan Danmark først igen varetage beredskabet i forhold til mund- og klovsyge, når den nye laboratoriefacilitet står klar på Amager. I mellemtiden vil et nordtysk laboratorium tage sig af det.
»I den forbindelse skal vi huske på, at vi ikke haft mund- og klovsyge i Danmark siden 1982, så risikoen er meget lille,« siger Kristian Møller.
SSI/KU overtager medarbejdere
Cirka 25 medarbejdere fra DTU Veterinærinstituttet overgår i øvrigt til SSI/KU, og de første starter allerede 1. januar 2019, mens de andre følger med til juli, når Lindholm lukker officielt som forsknings- og laboratoriefacilitet.
Oprindeligt var 120 medarbejdere involveret på DTU i veterinærberedskabet, men de havde også taget sig af andre opgaver ved siden af.
I dag er der cirka 40 ansatte på Lindholm, inklusive folk til færge, tekniske installationer med mere. I fremtiden 125 udlændinge sammen med personalet.
