I de fleste skove er der en langt ræke forskellige træer, mange af dem plantet i områder, hvor der kun står den samme type af træ. Ligeledes har man valgt træer som var optimal i forhold til den produktion som der var penge i. Hvis man stoppe med at fælde og plante nye træer, vil man så ikke bare få skove med monokulturer, som kun langsomt vender tilbage til den "naturlige" skov, med blandet træer.

Ville det ikke være bedre at fjerne monokultureren, og de "fremmed" trætypper, når træerne har en salgsværdi, og så plante eller lade naturen selv stå for genplantningen med træer som er naturlige for Danmark.

Kigger man f.eks. på Gribskov, så er der firkantet zoner i skoven med ren monokulturer, herunder zoner med tæt nåletræer. Kommer der mere biodiversitet ved at lade dem stå og død, eller ville det være bedre at fjerne store dele af nåletræerne og så plante mange andre typer af træ imellem de nåletæer som fik lov til at stå?

Biomassedebatten er i mine øjne meget sort-hvid. Det undrer mig, at der kan opstå en næsten religiøs tro på, at den anden "lejr" tager fuldstændigt fejl i alt angående vedmassen fra træer?

Enig Der er alt for mange meninger eller trosretninger. Og alt for lidt fokus på fakta. Og så skal vi tilbage og tænke på: Hvordan vi sikrer, at den biomasse der anvendes rent faktisk er bæredygtig, Hvordan vi udvikler intelligente energisystemer, der udnytter den bæredygtige biomasse mest effektivt, Hvordan vi forædler træprodukter til nye anvendelser, hvor de erstatter plastic og andet med et stort, negativt klimaaftryk, Hvordan vi sikrer hensyn til biodiversitet både som en integreret del af produktionsskovbruget og i form af udlæg af urørt skov,

Det kommer vel an på, hvilket perspektiv man ønsker belyst?

Biomassedebatten er i mine øjne meget sort-hvid. Det undrer mig, at der kan opstå en næsten religiøs tro på, at den anden "lejr" tager fuldstændigt fejl i alt angående vedmassen fra træer?

Hvorfor spørges de fagfolk der har kendskab til området ikke ? Det er jo helt forkert at bruge en professor i miljøforvaltning som kilde. Se hvad svenskerne har konkluderethttps://www.stockholmexergi.se/blogg/fokus/ingen-konflikt-mellan-hallbart-skogsbruk-och-att-anvanda-biobransle-for-energi/

Altid rart med argumenter der IKKE har rod i virkeligheden.

Prøv at google emnet!

Jordens ilt skabes via planternes vækst - uden plantevækst ingen ilt. Planter som gror naturligt optager CO2, men hvis de ikke høstes og den opsamlede CO2 udnyttes, vil CO2 regnskabet over tid gå i 0. Dvs. at der ingen gavnlig effekt er af planternes CO2 optag. Vi mennesker skal jo både have føde, tak over hovedet og varme. Disse behov dækkes via planternes opsparede CO2 - og den ilt, som de via deres vækst udleder til atmosfæren.

Det gælder al plantevækst - ikke kun trævækst.

Skov som udnyttes intensivt, er formentligt ikke så meget mere biodiversitetsvenligt end landbruget? Men hvis man kombinerer træer, kløvergræs og landbrugsafgrøder i et skovlandbrug, kan man måske få mere biomasse og et lidt bedre landbrug på samme tid?

Det undrer mig, at debatten handler så meget om skovene? Var det ikke mere oplagt, at flytte biomassedelen af træerne ud i landbruget, og så lade skovene være mere selvregulerede? Altså, at flytte debatten om udnyttelse af træer over i landbrugsdebatten?

https://link.springer.com/article/10.1007/s10457-020-00494-6

Hvad er vigtigst? CO2 opsamling er vigtigt? Dyr og planters habitat er vigtigt?

Jeg vil hellere have naturskove fyldt med dyr og planter.

Stort set alle statsskovene har en meget høj grad af biodiversitet iht. den undersøgelse der blev foretaget for et par år siden. Hvis påstanden om at administrationen af disse skove er skadelig for diversiteten ville dette vel ikke være tilfældet. Alligevel bliver en række biologer ved med at fremture at den eneste måde vi kan redde diversiteten er ved at udlægge skovene til urørt skov, hegne ind fælde store grupper af træer og derefter sætte køer ud. Det virker mere som eet stort beskæftigelses projekt for alle de mange biologer vi har uddannet gennem de sidste mange år.

Danmark brug af biomasse er en Gigantisk politisk fejltagelse, som bidrager til ødelæggelse af natur og klima over alt på planeten.

At biomasse er CO2 neutralt er 100% afhængigt af om skov tilvæksten PÅ VERDENSPLAN er nøjagtig lige så stor som hugsten.

Biomasse af-brænding er fuldstændigt overflødigt i et moderne industriland, da vi bare kan bygge atomkraftværker og erstatte alle vores kraftvarmeværker.

Skovbrug med store arealer med samme træart er ikke godt for biodiversiteten, men dyrket skov behøver generelt ikke at være negativt. Ved at udlægge storearealer til urørt skov satser vi på at kunne hente træ i andre lande, hvor man fortsat dyrker skovene. Det gør vi i vid udstrækning allerede i dag, men den udvikling er styret af markedskræfterne, idet træ fra det tidligere Østeuropa er en langt billigere råvare end vores eget. Set over en 'skovbrugsgeneration' på 60 - 120 år er det imidlertid ikke en holdbar løsning. Skov kan dyrkes med henblik på at opnå større biodiversitet - og stadig give mulighed for at høste træ. Det kræver en anden tankegang end den traditionelle - bl.a. blanding af flere træsorter, etablering af lysninger med urter og krat, og først og fremmest aktiv pleje, så udviklingen hele tiden tilgodeser formålene, som både bør være produktion af træ og biodiversitet. Almindelig pleje af skoven, hvor man udtynder med 8 - 10 års mellemrum, skader ikke biodiversiteten. Og man kan moderere den store høst, når beplantningen er udvokset, så man ikke 'renafdriver', men vælger andre metoder til fornyelse af beplantningen.

I det store CO2 regnskab indgår skov som en opsamler af CO2. Urørt skov vil i løbet af nogle år blive neutral - dvs. at arealer med urørt skov ikke længere kan medregnes i det skovareal, som opsamler CO2. Reelt kan man sige, at 100.000 ha udtaget til urørt skov, nedsætter CO2 opsamlingen med ca. 800.000 tons årligt svarende til den tørstofproduktion, arealet ville give ved traditionel skovdrift. Har man overvejet denne problemstilling i disse tider, hvor vi skal etablere mere skov for at opsamle CO2. Og hvad skal man bruge opsamlingen til, hvis man ikke udnytter den opsamlede mængde til fortrængning af anden CO2? Det kan både ske ved at udnytte mængden som brændsel, men også ved erstatning af beton og andre CO2 krævende materialer i byggeriet, til møbler mv. Hvis træet blot rådner i skovbunden, er opsamlingen jo spildt.