BAGGRUND: Derfor er omlægning af energiafgifter en svær øvelse

Brugere af dette site har hørt det så tit: De eksisterende energiafgifter fremmer ikke grøn omstilling.

Det er for eksempel det eksisterende afgiftssystem, der afholder fjernvarmeværkerne fra at bruge store varmepumper, virksomhederne fra at sælge overskudsvarmen til fjernvarme og private fra at investere i varmepumper, så vi kan komme i gang med at erstatte fossile brændsler med vindmøllestrøm.

Læs også: Sløvt varmepumpemarked truer elektrificering af varmeforsyningen

Politikerne er sådan set ikke uenige i dén betragtning, men venter på en analyse af afgiftssystemet, der skal danne grundlaget for at lave om på afgifterne.

Læs også: Danmark kan hente milliardgevinst ved at bruge vindmøllestrømmen selv

Analysen vil klima-, energi- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt (V) dog ikke rigtig hoste op med.

Læs også: Minister: Vi offentliggør dele af længe ventet afgifts-analyse snarest

Derfor havde utålmodige oppositionspolitikere og brancheorganisationen Dansk Energi kaldt til diskussion om energiafgifterne i sidste uge.

Europamestre i energiafgifter

Her lagde chefkonsulent i Skatteministeriet Jens Holger Helbo Hansen de tørre fakta om energiafgifterne på bordet og illustrerede dermed, at en omlægning ikke er en let sag:

Energiafgifter - inklusive PSO, som egentlig ikke er en rigtig afgift - indbringer nemlig staten 45 mia. kroner om året (2015), hvilket er omkring 16 pct. af de samlede afgifter, der inddrives og knap 5 procent af de samlede skatter og afgifter:

»Vi er europamestre i høje energiafgifter pr. ton olieækvivalent,« sagde han og tilføjede, at hovedparten af afgifterne ikke er begrundet i miljøhensyn.

Så hvis afgifterne for eksempel skal lempes på el (vindmøllestrøm) til varmepumperne, skal man finde rigtig mange penge et andet sted – fra andre energiarter eller afgiftsområder eller fra øgede indkomstskatter.

Indkomstskat eller afgifter

Energiordfører Jens Joel fra Socialdemokraterne var helt klar over dilemmaet:

»Vi kan ikke fra den ene dag til den anden undvære energiafgifterne, så en omlægning kommer til at strække sig over nogle år,« sagde han og tilføjede, at man gerne vil lave et simpelt og enkelt afgiftssystem, der samtidig giver mulighed for at give en hånd til udsatte brancher.

Læs også: Uvished lammer små kraftvarmeværker

Ifølge SF’s Pia Olsen Dyhr kan vi ikke bare gøre vindmøllestrømmen afgiftsfri og i stedet lægge skat på arbejde, for så flytter virksomhederne bare til udlandet:

»Jeg tror aldrig, at vi bliver helt fri for energiafgifter,« sagde hun.

Læs også: Dong skal fyre med træflis, mens Statoil udleder restvarme til fuglene

Konservatives Mette Abildgaard mente også, at der må være andre løsninger end at øge indkomstskatten.

Afgift på biomasse gør ondt

Fra Dansk Energis side gjorde adm. direktør Lars Aagaard opmærksom på, at der jo allerede er investeret store summer i biomasse efter det gældende system.

Læs også: Træpille-boom: Staten går glip af milliard-indtægter

Det vil sige, at hvis politikerne vælger atter at prøve at lægge afgift på biomasse, vil det smadre målet om 40 procents reduktion af CO2-udledningen i 2020:

»Vi vil gerne bede jer om at ændre afgifterne i respekt for de allerede foretagne investeringer og for CO2-regnskabet,« sagde han.

Læs også: Dong Energy starter ombygning af Avedøreværket

Flere af indlægsholderne slog også på, at det virkelig haster med at komme i gang med omlægningen.

Ifølge adm. direktør Christian Hagelskjær fra Energi Viborg er alle decentrale kraftvarmeværker lige nu i gang med at investere for at undgå varmeprisstigninger, når det såkaldte grundbeløb falder væk i 2018. Og at investeringerne kommer til at ske i biomasse, fordi det selskabsøkonomisk er det billigste:

Må sige nej til Apple

»Vi har Apple, der gerne vil sælge os overskudsvarme fra deres datacenter. Det kan ikke betale sig med de nuværende afgifter, og hvis ikke vi får signaler om en afgiftsændring, så må vi sige nej til dette tilbud og fortsætte med at fyre ned naturgas, «siger han.

Læs også: Apples salg af overskudsvarme fra Viborg-center truet af høje afgifter

SF's ordfører, Pia Dyhr, beklagede, at man endnu ikke er kommet i gang med at ændre afgifterne, mens de Konservatives lovede handling:

»Vi vil blive ved med at presse på,« sagde Mette Abildgaard.

Også Socialdemokraternes Jens Joel var helt enig i, at det haster med at få omlagt afgifterne, så vi kan få anvendt de store mængder vindmøllestrøm:

Læs også: Varmepumper kunne have øget værdien af vindstrøm med 1,75 mia. på fem måneder

»Energiforligskredsen er netop blevet inviteret til forhandlinger af ministeren, og der vil vi starte debatten,« sagde han.

De samlede skatter og afgifter beløb sig i 2014 til 980 mia. kroner, svarende til 51 pct. af BNP.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

PSO går til at financiere specielle former for elproduktion, dvs. dens størrelse afhænger af forbruget af el. Derfor giver det kun mening, at det financieres over elforbruget.

http://politiken.dk/indland/ECE3156155/fak...

Det er godt, at PSO er tæt forbundet til såvel elforbrug som -produktion.

Hvis PSO kommer ind under finansloven, så bliver den fedtet ind i alle mulige andre hensyn, og der hører det ikke hjemme.

Og så tillad mig at minde om, at hver gang PSO stiger 1 øre, så er elprisen faldet med ca. 2 øre, så netto bliver -1 øre.

Mange andre lande har PSO-lignende støtteformer til VE. Det gælder blot om at tilpasse den på en måde, der kan accepteres af EU.

Eller at lade være med at være EU-duks, for en gangs skyld...

  • 12
  • 7

til gavn for alle.

Problemet her er at på grund af afgiftens voldsomme størrelse har "gavn" delt sig i to: en der omhandler samfundsøkonomi som helhed og en der handler om statens finanser.

Selv om det ville være smart/godt både for den samlede samfundsøkonomi, klima og folks individuelle pengepung at have variable og mindre afgifter, så vil det gå ud over statens finanser. Det fremgår tydeligt at politikerene ikke bryder sig om at lægge afgifterne tilbage som normal skat, for "det vil koste arbejdspladser", hvilket på mig virker som et søgt argument, for i sidste ende er det de samme borgere der betaler.

  • 11
  • 0

Udover varierende elpriser, skal vi have udjævnet afgifterne. Et lille regnestykke: 1kWh strøm koster godt 2 kr., hvoraf omkring 30-40 øre er prisen for strømmen, og resten er den ene eller anden slags afgifter. 1 liter benzin eller diesel indeholder energimæssigt lidt under 10 kWh. Så for at kunne sammenligne, skal vi altså kigge på prisen for 1 dL benzin eller diesel. Her er prisen under 1 krone. Hvoraf 50 øre er afgift på benzin, og lidt mindre for diesel. Sig så ikke, at afgifterne ikke skal ændres, hvis eksempelvis elbiler skal ind på markedet, og hvis vi vil have varmepumper til at være konkurrencedygtig med andre brændsler.

  • 11
  • 2

Diverse skatter, afgifter og tilskud er åbenbart indført uden at nogle havde overblik. Ellers var det vel ikke nødvendigt med en kommission til at analysere området. Som det har udviklet sig, kunne man godt få indtryk af at diverse ministre har hjulpet venner hist og her eller redet deres egne personlige kæpheste. Bare beskriv tiltaget med noget klima, miljø, grønt eller VE plus et par arbejdspladser, så går det glat igennem. Kontrol af om det virkede som beskrevet er en by i Rusland, der skal jo også være mulighed for det næste geniale tiltag, for at korrigere manglerne i det første. Det er mærkeligt vi stadig har arbejdsløse, for lægger man alle de stillinger sammen, som diverse tiltag skulle medføre, tror jeg ikke vi er nok personer.

  • 16
  • 2

Sænk afgifterne over 5.000 kWh's forbrug pr. familie til 50 øre, det vil få elforbruget til at stige og gøre enhver elvarmepumpe ualmindelig attraktiv. Det vil ikke gøre ondt på statskassen og heller ikke på elselskaberne.

  • 1
  • 7

Tak for dit link, som viser, at ca. 50% af PSO går til vindmølleejere, som DONG, og ca. 25% går til decentral kraft/varme - dvs. afbrænding af sort, fosil brændstof, størstedelen af resten til biogas og administration og en forsvindende lille del (~1%), til andre VE-former inkl. sol.

De store vindmølleparker har vanvittigt fordelagtige vilkår med PSO i form af minimumsafsætningspris på strøm uanset markedsprisen, hvilket har ført til den nuværende overkapacitet på peak-tidspunkter og lave el-priser, som kunstigt presser andre VE-former og fornuften ud af det danske el-marked.

Vi har brug for et dynamisk mix af energiformer for både at have strøm når vinden blæser og når solen skinner. Afregningsprisen skal naturligvis afhænge af hvor godt en VE-form supplerer det samlede mix, fremfor at favorisere en bestemt energiform som nu.

Vindmølle-mafien er stærkt imod, at ændre på deres ekstremt lukrative vilkår, men uden en brugbar lagringsteknologi bliver vi nødt til som samfund, at tilpasse aflønningen af VE efter hvor stor efterspørgslen er på det tidspunkt hvor strømmen produceres.

Vi kan ikke fortsætte med at kaste PSO-penge efter vindmøllestrøm, der produceres uden efterspørgsel.

  • 10
  • 5

Eller udjævning, som i ens energiafgift. Det vil sige 1 kr gennemsnitligt for 1 kWh el (skal nemligt helst variere som en gangefaktor på elprisen, for at give incitament til fleksibelt forbrug), og 1 kr per kWh benzin eller diesel. Omregnet giver det i omegnen af 10 kr i afgift per liter brændstof. Men det er så her det går galt, for der er desværre ingen som tør skrue op for afgifterne på fossilt brændstof.

  • 5
  • 3

"Til gengæld bidrager de med 45 mia. rare kroner i statskassen. " Løsningen er ligefor, giv en skattelettelse som er betinget af grønne parametre.

Men nej, man tænker kun i at øge skatterne her i Danmark. Og så undrer man sig over at pengene søger mod Panama.

  • 7
  • 4

Sænk afgifterne over 5.000 kWh's forbrug pr. familie til 50 øre, det vil få elforbruget til at stige og gøre enhver elvarmepumpe ualmindelig attraktiv. Det vil ikke gøre ondt på statskassen og heller ikke på elselskaberne.

Umiddelbart en god ide, men det er ikke optimalt at afgiften styres af forbruget.

Alternativt kunne man gøre afgiften prisafhængig.

Hvis afgiften er høj når der er stor efterspørgsel på el (høj pris) og lav når der er overskudsproduktion så klarer markedet resten.

Ja det kræver nye målere, men dem kunne vi sikkert selv udvikle og sælge til udlandet.

  • 1
  • 1

Sorry Casper Steinhauer, havde ikke set at du allerede havde skrevet det samme.

(Så må det jo være en god ide)

  • 0
  • 0

De store vindmølleparker har vanvittigt fordelagtige vilkår med PSO i form af minimumsafsætningspris på strøm uanset markedsprisen, hvilket har ført til den nuværende overkapacitet på peak-tidspunkter og lave el-priser, som kunstigt presser andre VE-former og fornuften ud af det danske el-marked.

Vi har brug for et dynamisk mix af energiformer for både at have strøm når vinden blæser og når solen skinner. Afregningsprisen skal naturligvis afhænge af hvor godt en VE-form supplerer det samlede mix, fremfor at favorisere en bestemt energiform som nu.

Vi har faktisk pt et rigtigt godt mix i markedet og der er fra et økonomisk synspunkt ikke meget brug for at lave et mere "dynamisk mix". Problemet er "blot" at vi mangler kapaciteten til at blande mixet.

En hurtigt og beskidt analyse af tallene for 2015 viser at korrelationen imellem prisen og vindstrømsproduktionen i DK Vest er sådan, at prisen i gennemsnit falder med 0.0034 øre/kWh for hver MW vindmølleelproduktionen stiger (med en baseline på 21 øre ved vindstille)

For det sydlige Norge er de samme tal 0.00027 øre/kWh (bemærk det ekstra nul) og 15 øre/kWh som baseline.

Hvis vi for sjov skyld prøver at lave et fælles prisområde ud af DK1 og NO2, hvor prisen svarer til de to prisområders andel af det fælles områdes produktion (langtfra den korrekte måde at gøre det på, men godt nok til formålet), så er tallene 0.0009 øre/kWh og 16 øre/kWh som baseline.

Og til den irrationelle frygt for de negative elpriser: De laveste priser i 2015

DK1: -23.3 øre/kWh NO2: 7.7 øre/kWh DK1/NO2: 6.2 øre/kWh

Puf, de negative priser elimineret

  • 1
  • 2

har man ikke allerede denne mulighed? Hvis din primære opvarmningskilde er el, så kan du få en rabat på ca 60 øre pr kWh på den del af det årlige forbrug, der overstiger 4 MWh. http://www.seas-nve.dk/privat/el-og-varme/...

Det virker helt hul i hovedet at der, i den sammenhæng, ikke skelnes mellem varmepumper og f.eks. gamledags el-paneler, især når man ikke har mulighed, for at få samme besparelse ved at have en elbil.

  • 5
  • 0

Tak for dit link, som viser, at ca. 50% af PSO går til vindmølleejere, som DONG, og ca. 25% går til decentral kraft/varme - dvs. afbrænding af sort, fosil brændstof, størstedelen af resten til biogas og administration og en forsvindende lille del (~1%), til andre VE-former inkl. sol.

Som du sikkert har læst, så bortfalder grundbeløbet til de decentrale KV værker, så bordaux farven kan du se bort fra.

Resten af dit indlæg er jeg som sådan ikke uenig i, men de kontrakter der allerede er indgået skal honoreres, og pengene skal komme et sted fra.

Jeg synes hellere man skulle lægge elafgiften over på finansloven, for det er bare inddrivelse af skatter.

Men PSO, som decideret financierer prioriteret elproduktion, er den bedste form jeg har set hertil.

  • 4
  • 2

Hvis vi kun tager elafgiften og PSO'en på ialt 18,5 mia, så har vi hovedårsagen til forvridningen på markedet.

De andre afgifter rammer brænsler; olie, benzin, kul, og udledninger; SO, CO2 m.m, og må formodes er være sat så de modsvarer de omkostninger samfundet har med disse; underskud på betalingsbalancen og skader på naturen.

Strøm fra vindmøller har formodentlig også disse omkostninger, men de er sikkert så lave at de kan ignoreres.

Derfor er det eneste rigtige at fjerne elafgiften og udfase PSO'en i takt med at de grønne kilder bliver konkurencedygtige. Kun på den kan vi få et elmarked hvor fornuften kan sejre.

Så mangler vi knap 20 mia kroner i kassen, som så skal findes et sted hvor effekten af at udtrække den mængde kapital gør mindre skade end den gør som elafgift.

Et forslag er PH.s OMS, som skal være ca 0,17% for at få 20 mia. Jeg vil formode at en transaktionsskat på 0,01% også kan dække det, og tilmed have den positive effekt at bremse spekulation. Det billigste er dog at røve banken i nogle skattely.

  • 5
  • 1

Det fremgår tydeligt at politikerene ikke bryder sig om at lægge afgifterne tilbage som normal skat, for "det vil koste arbejdspladser", hvilket på mig virker som et søgt argument, for i sidste ende er det de samme borgere der betaler.

Ja - Men - Hvis afgiften placeres direkte på indkomstkatten så påvirkes "skattetrykket" - og så siger ADAM- / DREAM- modellerne det der med "Arbejdspladser" til politikerne (skattetrykket er Skat / BNP så når man flytter skatter til afgifter så indgår afgiften på "begge sider af brökstregen" og skattetrykket bliver lavere selv om der kradses de samme penge ind som altid. Vupti - Arbejdspladser er skabt ;).

Der er vel også gläden i at tvinge folk til at tjene 2-3x afgifterne i lön for at betale disse ... ?

Afgifter afhänger själdent af ting borgerne direkte kontrollerer; hvis nogen bliver radikalt utilfreds med topskatten og går ned på halv tid så har Staten afgifterne som "fall-back" (og blocker).

Så. Politikerne ELSKER afgifter.

  • 5
  • 0

Det kunne være interessant, om man kunne skille diskussionen om afgifternes struktur fra diskussionen om det samlede afgiftsprovenu. Hvad om man sammenlignede forskellige forslag til ændring af energiafgifterne, hvor de var kalibreret, så det samlede provenu ved 2015 forbruget var det samme, som i det nuværende afgiftssystem. Så kunne man ved siden af tage diskussionen af, om vi skal beskatte energi, indkomst, ejendomme eller kapitaltransaktioner - eller vi bare skal droppe det der med skatten.

  • 1
  • 0

Casper Steinhauer argumenterede for variable afgifter - ikke mindre afgifter.

Nej, men jeg kan ikke se det ændrer stort.

Det kunne være interessant, om man kunne skille diskussionen om afgifternes struktur fra diskussionen om det samlede afgiftsprovenu.

Det er lidt vanskeligt synes jeg. Argumentet for grønne afgifter er at de skal være .... grønne, fremme grøn omstilling. Den grønne omstilling er på visse områder godt på vej til at være i hus. I alle tilfælde er eksempelvis en elbil der oplades på el som det fremstilles i Danmark er vel omkring en størrelsesorden mindre skadelig for klima og miljø end en tilsvarende benzinbil. Argumentet om at vi skal have en høj el-afgift i det hele taget er derfor bortfaldet. Slut. Det er ganske enkelt ophørt med at være et rimeligt eller fornuftigt sted at hente penge. Vi kan se at det går ud over varmepumperne og elbilerne fik et ordenligt hug, så det er åbenlyst at det grønne afgifter ikke er grønne, de er sorte, og det er da også derfor der nu bliver set på afgiftsstrukturen. Problemet er at man samtidig har kørt de øvrige afgifter helt til grænsen af hvad kan bære, så er der ikke (eller burde ikke være) nogen vej uden om generelt at sætte afgifterne ned. Ønsket om provenuneutralitet bunder i populisme fordi man er bange for at vælgerne ikke kan lide at trækprocenten skulle stige lidt. Iøvrigt er det noget der går ud over den fattigste del af befolkningen, for nok bruger de velhavende mere strøm, benzin mm. end de mindre velstillede, men slet ikke proportionalt med hvor meget rigere de er. De grønne afgifter er således holdt op med at have nogen grøn effekt, de faldet tilbage til blot at være regressive skatter, og det mener jeg virkelig er noget vi burde arbejde på at komme af med.

  • 7
  • 2

Og det samme på fyringsolie og måske også kul. Sådan set på alt det "fossile brændsel", der forbruges i Danmark, hvad enten det importeres eller produceres her.

Hvad skal en liter benzin/diesel så koste, før vi kan sænke prisen for el til "kostpris + PSO + moms" uden andre afgifter? Et løst overslag, ud fra 5 mia. liter brændstof solgt pr. år, giver sølle 2 kr mere pr liter fossilt brændstof til biler, og så kan statskassen hente de 12 mia, der ville mangle på el-siden, hvis elafgiften helt blev afskaffet. Det ville nok fremme "den grønne omstilling"... Og 2kr/liter er ikke nogen større katastrofe, vel? En tilsvarende stigning på fyringsolie er nok også godt, for at presse på for varmepumper til at erstatte oliefyr.

Hvad har jeg mon overset?

Grænsehandel? Lastbilerne vil nok tanke sydpå, en for alle os andre giver det jo ikke mening. Så det ændrer næppe det store i billedet.

Og så er der os med solceller, der måske vil føle os "snydt", når vores afskrivningsperiode nu stiger voldsomt. Men det må vi leve med og glæde os over at "bidrage til den grønne omstilling" for vores egne penge.

  • 4
  • 0

En omlægning af PSO'en fra elforbrug til indkomstskat, vil samtidigt være en socialhjælp til alle uden a-indkomst og med elforbrug. Dvs. alle på overførselsindkomst Slipper for PSO'en og ny skat, mens alle med a-indkomst betaler. Kan staten så bare sænke overførselsindkomsterne lidt ?!?

Derudover fastholdes, eller forstærkes omfordelingen fra Østdanmark til Vestdanmark. Ca. 75% af PSO'en betales i dag til Vestdanmark af energiforbrugerne. Ved en omlægning til indkomstskat, bliver det de højeste indkomster der betaler mest, og det betyder så, at Nordsjælland holder for. Ønskeligt?!

Som en lille pudsig eftertanke, vil alle de EU-borgere der arbejder i Danmark uden at betale andet end kommuneskat også slippe for PSO'en uden øget skat! Billig skat og billig el - med vilje eller ?

Måske skal man tænke lidt mere over omfordelingen ved en indkomstskat før man beslutter den...

  • 2
  • 1

Din præmis fejler på det punkt at man vil være tvunget til at hæve fosilafgifterne hvert år i takt med at deres brug bliver nedtrappet.

Ja, det har du ret i. Men hvis man politisk virkelig VIL grøn omstilling, så er det nærmest en fordel, da det vil accellerere processen, at afgifterne på fossile brændsler stiger kraftigt. I længden går det naturligvis ikke lige op, da der kommer et punkt, hvor fossilforbruget bliver så lavt, at det ikke kan opvejes ved at hæve afgifterne mere: Derfra har man den sædvanlige politiske diskussion om enten at spare udgifter væk eller at hæve en helt tredje afgift. Prøv at holde den lidt på afstand af den grønne omstilling, ellers kommer vi ingen steder :)

  • 1
  • 2

Og så er der os med solceller, der måske vil føle os "snydt", når vores afskrivningsperiode nu stiger voldsomt. Men det må vi leve med og glæde os over at "bidrage til den grønne omstilling" for vores egne penge.

Og heldigvis er jeres strøm jo ikke blevet dyrere, end I havde regnet med. Det er bare blevet en mindre god forretning. (Til gengæld betaler du mere for benzin uden at blive begunstiget på elregningen... OK, jeg kan godt se regnestykket bliver negativt for solcelleejere).

I øvrigt meget enig i dit indlæg.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten