Baggrund: 1000 mia ton permafrost tør op - men effekten er ikke på dagsordenen ved COP21
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Baggrund: 1000 mia ton permafrost tør op - men effekten er ikke på dagsordenen ved COP21

Der er skruet op for jordens termostat, og frosten er gradvist ved at miste sit tag i store dele af de dybfrosne landområder på den nordlige halvkugle.

En process er sat igang, som endnu kun har marginal betydning for klimaet, men som vil fortsætte selv længe efter, det måtte lykkes at stoppe for udledning af drivhusgasser ved forbrænding af kul og olie. Lokalområderne begynder dog allerede nu at mærke effekten på pengepungen.

Det skyldes ikke mindst, at den globale opvarmning ikke er ens over hele kloden, men er omkring dobbelt så stor i polarområderne som gennemsnittet for hele Jorden.

Når permafrostlaget tør, vil organisk materiale frigives og nedbrydes. Det vil øge udledningen af CO2 og metan til atmosfæren og sætte gang i en selvforstærkende effekt, der sætter yderligere skub i den globale opvarmning.

Hvordan og hvor meget er de store spørgsmål, som videnskaben har bakset med gennem mange år, og som der endnu ikke er fundet endelige svar på. Men siden FN’s klimapanel IPCC for to år siden afsluttede sin videnskabelige rapport om årsagerne til global opvarmning og helt så bort fra de feedbackmekanismer, der er knyttet til optøning af permafrost, er forskningen dog kommet betydelige skridt videre i retning af at kunne besvare spørgsmålene.

Læs også: IPCC: Mere end 95 procents sikkerhed for, at mennesket skaber varmere klima

Når situationen ikke er ligegyldig, er det fordi ikke mindre end en fjerdedel af den nordlige halvkugles landområder indeholder permafrost, dvs. jord som sommer og vinter er under frysepunktet.

Længst mod nord i Canada og Sibirien er tykkelsen af permafrostlaget flere hundrede meter, ja helt op til halvanden kilometer.

Mere end 1000 milliarder ton kulstof

Den dybfrosne jord indeholder store mængder af organisk materiale, som primært findes i øverste tre meter af laget, men i et vist omfang også længere nede. Materialet er blevet bundet i jorden under den seneste istid.

Den seneste opgørelse foretaget af en international forskergruppe under ledelse af Ted Schuur fra Northern Arizona University i USA, som er beskrevet i en artikel i Nature, sætter indholdet af kulstof i de tre øverste meter af permafrosten til lige over over 1000 milliarder ton (mere præcist 1035 +/- 150 milliarder ton).

I de nedre lag i permafrosten findes formodenligt yderligere nogle hundrede milliarder ton kulstof. Under resten af jordens overflade formodes at være 2.000 milliarder ton kulstof til trods for, at disse udgør 85 pct. af det samlede areal.

Omkring 10 pct. af kulstofmængden vil blive frigivet i dette århundrede

Forskergrupppen pointerer, at der en del usikkerhed knyttet til den effekt, som er forbundet med, at permafrost tør.

Det bedste bud er dog, at omkring 5 - 15 pct. af kulstoffet i permafrostlagene vil blive frigivet i løbet af dette århundrede. Altså omkring 120 milliarder ton, skriver en af artiklens forfatter Kevin Schaefer University of Colorado i USA i magasinet The Circle udgivet af Verdensnaturfonden. En tilsvarende mængde vil blive frigivet i det næste århundrede.

Det er småt i sammenligning med bidraget fra fossile brændstoffer, der i 2012 alene var på 10 milliarder ton, men det vil dog i sig selv yderligere øge den globale opvarmning med 0,29 grader celsius.

Hvis det lykkes at reducere forbruget af fossile brændstoffer i henhold til målsætningen om en maksimal global opvarmning på to grader, vil kulstofudslippet fra permafrost i dette århundrede være ca. 60 miliarder ton, som vil give en opvarmning på ca. 0,1 grad celsius.

Der er intet, der tyder på, at der vil komme abrupte eller voldsomme udslip af CO2 eller metan fra permafrost i dette århundrede, men det ekstra bidrag vil betyde, at klimaforandringer sker lidt hurtigere, end man ellers kan forudse.

Ted Schuur og Kevin Schaefer understreger dog, at udslip fra permafrost ikke vil være begrænset til dette århundrede, selv hvis forbruget af fossile brændstoffer og deres klimaeffekt standes. Permafrosten vil fortætte med at tø længe efter og bidrage til at øge koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren.

Omkostning: 43.000 milliarder dollar, sådan cirka

I en artikel i Nature Climate Change har Kevin Schaefer sammen med Chris Hope fra University of Cambridge i England beregnet, at nutidsværdien for de samlede omkostninger ved optøning af permafrost kan sættes til omkring 43.000 milliarder dollar.

Der er naturligvis knyttet en betydelig usikkerhed til en sådan beregning, som er udført med en såkaldt business-as-usual forudsætning, hvor der ikke gøres tiltag til reducere udledningen af drivhusgasser fra afbrænding af fossile brændstoffer.

De to forskere vurderer således, at der er en chance på 5 pct. for, at omkostningen er under 3.000 milliarder dollar eller over 166.000 milliarder dollar.

Omkostningen på 43.000 milliarder dollar skal sættes i relation til, at en tilsvarende beregning sætter nutidsværdien for de samlede omkostninger knyttet til global opvarmning til 326.000 milliarder dollar.

Konklusionen i artiklen lyder, at beløbet er så højt - både absolut og relativt, at det retfærdiggør tiltag til at minimere omfanget af optøning af permafrost.

Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvor meget metan skal der frigives, før vores atmosfære selvantænder, hvis den da kan det? Eller før metanen fortrænger Oxygen til de højere luftlag, hvis det er det, den gør?

Fra WikiPedia i mangel af bedre:
>>Safety

Methane is nontoxic, yet it is extremely flammable and may form explosive mixtures with air. Methane is violently reactive with oxidizers, halogen, and some halogen-containing compounds. Methane is also an asphyxiant and may displace oxygen in an enclosed space. Asphyxia may result if the oxygen concentration is reduced to below about 16% by displacement, as most people can tolerate a reduction from 21% to 16% without ill effects. The concentration of methane at which asphyxiation risk becomes significant is much higher than the 5–15% concentration in a flammable or explosive mixture. Methane off-gas can penetrate the interiors of buildings near landfills and expose occupants to significant levels of methane. Some buildings have specially engineered recovery systems below their basements to actively capture this gas and vent it away from the building.

Methane gas explosions are responsible for many deadly mining disasters.[69] A methane gas explosion was the cause of the Upper Big Branch coal mine disaster in West Virginia on April 5, 2010, killing 25.[70]<<

  • 0
  • 0

I artiklen står der at temperaturen i polar områderne vil stige dobbelt så meget som andre områder, det gælder så vidt jeg ved kun de nordlige polar områder. Ihvertfald viser satellit målingerne for 60 til 90 grader syd en svag negativ temperatur trend de sidste 38 år hvorimod 60 til 90 grader nord viser en klar positiv temperatur trend for samme periode.

  • 1
  • 0

Hvis såfremt og ifald at store landområder tør, så skulle den naturlige reaktion fra naturen være en eksplosion i plantevækst og derfor reduktion af CO2, men det ser ikke ud til at være tilfældet her.

Nogen der kan forklare hvorfor ikke ?

M

  • 2
  • 0

...hvorimod 60 til 90 grader nord viser en klar positiv temperatur trend for samme periode


- men stadig et nutidigt temperaturniveau på linie med tiden omkring 1940:

http://www.climate4you.com/images/70-90N%2...

Og så længe Antarktis er totalt is-/snedækket hele året med temperaturer langt under frysepunktet:

http://www.climate4you.com/images/Antarcti...

, er det vel svært at forestille sig det helt store tab af permafrost dér??

  • 1
  • 1

Jeg gider ikke engang kikke på de landbaserede målinger mere, de er justeret så kraftigt at de har mistet deres mening.


- enig; men er der ikke noget om, at satellitdækningen af polarområderne er tynd/mangelfuld?:

The global average covers 97-98% of the earth's surface, excluding only latitudes above +85 degrees, below -85 degrees and, in the cases of TLT and TMT, some areas with land above 1500 m altitude. The hemispheric averages are over the northern and southern hemispheres 0 to +/-85 degrees

https://en.wikipedia.org/wiki/UAH_satellit...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten