Babylotion fylder nyfødte med hormonstoffer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Babylotion fylder nyfødte med hormonstoffer

Hverdagsprodukter som hudlotion, der indeholder hormonforstyrrende phthalater, afgiver stofferne direkte til børnene. Det viser nye undersøgelser fra USA, som bekræftes af målinger på Rigshospitalet.

Dr. Sheela Sathyanarayana fra University of Washington har målt niveauet for nedbrydningen af ni forskellige phthalater i urinen fra 163 babyers bleer. Alle urinprøverne indeholdt mindst en phthalat. 81 procent af prøverne havde syv eller flere phthalater.

Phtalaterne er kritiske, fordi de kan påvirke ufødte og nyfødtes udvikling og frugtbarhed.

»Forsøg med dyr giver et fingerpeg om, at phthalater er skadelige for udviklingen og reproduktionen, og forsøg med mennesker viser desuden forandringer i helbredet,« siger Dr. Sheela Sathyanarayana fra University of Washington til nyhedsbureauet Reuters.

Phthalaterne bruges blandt andet til at gøre plastik blød og bøjelig og findes i en lang række produkter som legetøj, plejeprodukter og hospitalsudstyr.

Ryger direkte i blodet

Forskerne fandt ud af, at brugen af babylotion, babyshampoo og babypudder medfører øgede koncentrationer af bestemte phthalater i nyfødtes urin. Sammenhængen viste sig størst hos babyer under otte måneder, som ifølge forskernes rapport kan være mere udsatte for komplikationer i deres udvikling og reproduktionsevne.

Det samme siger resultaterne af forsøg, som Rigshospitalets afdeling for vækst og reproduktion foretog sidste år.

»Der er ingen diskussion. Hver gang man smører en creme, der indeholder phthalater på, ryger niveauet i blodet op til himlen,« fortæller forskningsleder Henrik Leffers.

»Det er virkelig dramatiske mængder, der kommer ind, for phthalater bliver optaget meget effektivt igennem huden,« tilføjer han.

Værst under graviditeten

Mens de amerikanske forskere har koncentreret sig om børn i alderen fra to til 28 måneder, fandt forskergruppen ved Rigshospitalet, at skadevirkningerne fra phthalater er værst under graviditeten - Endda meget tidligt under graviditeten, formentlig i de første seks til otte uger. Problemet opstår for eksempel ved, at moderen smører phthalatholdige creme på huden under graviditeten.

Det er især drengebørn, der er under mistanke for at blive berørte, da tilblivelsen af kønsorganer er en mere følsom proces hos mænd end hos kvinder. Og det er i starten af svangerskabet phthalaterne for alvor kan være skadelige, for på det tidspunkt dannes testiklerne hos drengefostre.

»Løbet er kørt efter de første tre måneder af graviditeten. Der er ikke meget, der tyder på at phthalaterne er nær så skadelige efterfølgende,« mener Henrik Leffers.

Bruger man kosmetik under graviditeten eller til nyfødte, bør man være opmærksom på produkternes varedeklaration for at undgå de hormonforstyrrende stoffer, siger han.

Cirka hvert tiende drengebarn i Danmark fødes med en misdannelse på kønsorganerne.

Dokumentation

Artiklen i det videnskabelige tidsskrift Pediatrics

Emner : Sygdomme
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

i cremer overhovedet? - Er der ikke en farmaceut, som kunne fortælle os lidt om, hvad en sådan creme skal kunne. Der må jo være tale om noget, man smører sig ind i, for at huden ikke skal tørre ud eller som et rensemiddel. Som man kan forstå er jeg en mand, som ikke ofte bruger den slags.

Men måske er der tale om samme fænomen, som når fabrikanterne putter desinfektionsmidlet triclosan i tandpasta og rensecreme: Gammel vane og/eller reklamehype.

  • Søren
  • 0
  • 0

Det virker besynderligt, at det er forbrugerrådet,der går ind i denne sag.
Hvor er sundhedsmyndighederne?
Når nu effekten af disse phtalater er kendt, og man ved, at flere og flere ikke kan få børn, hvordan kan det da være lovligt at bruge disse stoffer i plejeprodukter? Hvor mange andre tilsvarende produkter findes der med phatalater i?
Samfundet burde have en klar strategi for at forsvare og bevare vores genpulje overfor aggressive kapitalinteresser. For mange sygdomme kan få sundhedssystemet til at bryde sammen.

  • 0
  • 0

Ud over at Phtalater bruges fordi det er blødgørende, så ved jeg ikke så meget om det. Jeg synes dog at det kunne være interessant at vide om et kritisk stof som phtalater, bliver erstattet med andre stoffer.

Det er nemlig ikke utænkeligt at producenter erstatter Phtalaterne med andre stoffer, som vi måske ved langt mindre om, og måske viser sig at være langt farligere.

Blot en tanke!

  • 0
  • 0

Mon ikke disse phtalater er brugt som blødgørere i emballagen, og ikke direkte i selve produktet.

  • 0
  • 0

Det er kolosale beløb, som det kommer til at koste i form af operationer, kræftmedicin m. v. at rette op på de skader, som kemikalierne har forårsaget. Og hvordan værdisætter man det tab i livskvalitet når alle disse drengebørn vokser op, og finder ud af, at de er berøvet den store glæde, det er at blive far.
Jeg er ikke i tvivl om, at det danske samfunds fremtid ville se langt lysere ud, hvis de genetiske skader kunne begrænses. Men jeg ser ingen vilje til at gøre noget seriøst ved problemet.

  • 0
  • 0

Phatalater anvendes stort set som blødgøringsmiddel i plastik, men i form af diethylphtalat også i kosmetik og parfume til at denaturere alcohol.
DEHP di(2-ethylhexyl)phthalat, blødgøringsmiddel i plastik(kosmetik/shampoo emballage fex), fremstilles ud fra alkohol + phthalsyre underafgivelse af vand. En enkelt og billig proces.
Da DEHP er meget billig at fremstille, har det vundet stor indpas i industrien, i Europa alene bliver der fremstillet ca. 675.000 tons DEHP pr. år.

  • 0
  • 0

Hej

Er der nogen der ved noget om kosmetiksprit vs husholdningssprit?
Jeg har netop ringet til Borup for at høre hvilke indholdsstoffer de putter i den husholdningssprit som de nærmest har monopol på i Danmark.

Udover dem der vises i deres datablad:
http://www.borup.info/83ea02a9-f987-4eef-b...
- bruger de Bitrex som er produktnavn for Denatorium Benzoate: http://en.wikipedia.org/wiki/Denatonium

Altså ikke umiddelbart nogen phtalater.

Er der andre som kan kaste mere lys over hvorvidt den husholdningssprit vi har i hjemmet er farlig?

Vh Mikkel

  • 0
  • 0

Er der andre som kan kaste mere lys over hvorvidt den husholdningssprit vi har i hjemmet er farlig?

Vh Mikkel

Den sprit må man anse for ganske ufarlig. "Væsnet" er klar over at sprittere vil drikke den som sidste udvej, hvis de ikke skaffe sig andet.

Bitrex eller denatorium benzoate er, som Wiki - og navnet siger, noget bittert stads, som skal få det til at smage modbydeligt.

Og de to ketoner, som man kan læse om i databladet giver spritten en aroma, så man heller får lyst til at drikke den, selv efter en destillation, som kan fjerne bitterstoffet.

Advarslerne i databladet er generelle. Selv hvis du læser databladet for natriumklorid (almindeligt køkkensalt), får du den slags advarsler, som man finder her. "Ved exponering: Skyl med rigeligt vand" - osv.

  • Søren
  • 0
  • 0

Det er rigtigt, at phtalater ikke tilsættes for at "blødgøre" kosmetikprodukter. Og det er en skrøne, at der findes phtalater i al kosmetik.

Phtalaterne indgår i kosmetik som tilsætningsstof fra denaturering af sprit eller fra stamopløsning af parfume. Endelig kan phtalat frigives fra plastemballage blødgjort med phtalat (typisk beholderen, men også fra kapsel, slange eller pumpe inde i beholderen).

Der gives afgiftsfritagelse for ethanol (sprit), der er gjort uanvendelig til drikkebrug ved tilsætning af denatureringsmidler. Traditionelt har man anvendt phtalaten DEP, men ifølge SKAT, har man i DK siden 2002 også kunnet denaturere sprit med andet end DEP. Produkter fra andre lande end DK skal ikke følge samme regler som i DK. Det er altså en skattemæssig/økonomisk begrundelse for at anvende phtalat som denaturering, og ikke en sundhedsmæssig.

Phtalat kan desuden anvendes som "opløsningsmiddel" i produktionen af parfume. Parfumer består af mange forskellige duftstoffer, og det har vist sig, at disse stoffer effektivt opløses i phtalat (typisk DEP). Stamopløsninger af parfume anvendes i hele kæden af underprodukter til en bestemt parfume, f.eks. eau de parfume, aftershave, deodoranter og cremer. Det er derfor, der kan være phtalater i (parfumerede) cremer. Cremer indeholder typisk kun lave koncentrationer af parfume, mens eau de parfume indeholder væsentligt højere koncentrationer (og dermed potentielt også mest phtalat).

Det er klart, at eksponeringen til kroppen er størst hvis produktet påføres direkte på huden. Parfume kan man derfor med fordel sprayes på tøjet i stedet for på huden for at mindske eksponeringen. Cremer og deodoranter skal af gode grunde påføres direkte på huden, og derfor skal man helt undgå cremer og deodoranter med parfume, hvis man vil være sikker på at undgå phtalater.

Jeg mener man skal være meget påpasselig med at sammenligne amerikanske undersøgelser - som Ingeniøren gør - med danske forhold. Forbrugsmønstret i USA er forskelligt fra det danske, ligesom produktionsmetoderne af dels parfume og denaturering af sprit er anderledes end i DK. Læs også Miljøstyrelsens nyhed fra den 8. februar 2008, hvoraf det også fremgår, at flere af phtalaterne, der anvendes i USA, er forbudt i EU. Som forbruger kan man dog godt spørge sig selv, om forbudet også gælder parfume og kosmetik, der er produceret i USA? Jeg vil personligt holde fingrene fra amerikansk producerede cremer og parfumer for at være på den sikre side.

  • Claus
  • 0
  • 0