Babyboom i kæmpe stjernefabrik
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Babyboom i kæmpe stjernefabrik

Den europæiske astronomi-organisation ESO har frigivet et imponerende billede af Lagune-stjernetågen, som gløder med aktivitet fra en enorm stjernefabrik.

Det nye billede af Lagunetågen er taget som del af en femårig undersøgelse af Mælkevejen, der gennemføres med ESO's Visat-teleskop (Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy) på Paranal-observatoriet i Chile.

Billedet er blot en lille del af en meget større optagelse af området omkring tågen, som igen kun er en del af det enorme kortlægningsprojekt. Lagunetågen, også kaldet Messier 8, befinder sig omkring fire til fem tusinde lysår borte i stjernebilledet Skytten.

Dette nye billede viser lagunetågen og er sammensat af billeder taget med tre forskellige nærinfrarøde filtre. Synsfeltet er 34 gange 15 buesekunder. (Foto: ESO/VVV/Cambridge Astronomical Survey Unit) Illustration: ESO/VVV/Cambridge Astronomical Survey Unit

Astronomer benytter Vista-teleskopet til at gennemsøge Mælkevejens centrale dele for variable objekter og kortlægge dens struktur i større detalje end nogensinde før. Det store kortlægningsprojekt kaldes "Vista Variables in the Via Lactea".

Kan se igennem støvet

De infrarøde observationer gør det muligt for astronomer at se gennem det slør af støv, der ellers forhindrer dem i at studere astronomiske objekter i det synlige område. Dette skyldes, at synligt lys har en bølgelængde, der er af omkring samme størrelse som støvpartikler.

Lyset bliver derfor spredt kraftigt i alle retninger, mens infrarødt lys med længere bølgelængder kan passere stort set uhindret gennem støvet.
Vista-teleskopet, der med sit spejl på 4,1 meter i diameter er det største kortlægningsteleskop i verden, er dedikeret til at lave en dyb og hurtig kortlægning af store områder af himlen ved nærinfrarøde bølgelængder. Det er derfor ideelt til at studere fødslen af nye stjerner.

Bok-globuler blokerer selv infrarødt lys

Stjerner dannes normalt i store molekyleskyer af gas og støv, der falder sammen under deres egen vægt. Lagunetågen er imidlertid også hjemsted for et antal langt mere kompakte områder af gas og støv, der falder sammen - kaldet Bok-globuler.

Disse Bok-globuler opkaldt efter den hollandsk-amerikansk astronom Bart Bok, der som den første opdagede de mørke pletter i stjernedannende områder, der nu bærer hans navn. Han fremsatte idéen om, at de måske er forbundet med de tidligste stadier af stjernedannelse.

De mørke skyer er så tætte, at de kan blokere lyset fra stjerner i baggrunden selv i den infrarøde del af lyspektret. Men det mest berømte mørke område i tågen er den laguneformede støvbane, der slynger sig gennem den glødende sky af gas. Det er denne støvbane, der har givet tågen sit navn.

Babyboom i lagunen

Varme, unge stjerner er med deres intenst ultraviolet lys ansvarlige for at tågen gløder. Men lagunetågen er også hjemsted for meget yngre babystjerner. Der er fundet nyfødte stjerner i tågen, der er så unge, at de stadig er indhyllede i de skiver af gas og støv, de er blevet født af. Sådanne nyfødte stjerner skyder lejlighedsvis jetstråler af stof ud fra deres poler.

Når det udslyngede stof rammer ind i den omkringliggende gas, dannes kortlivede, lysende områder kaldet Herbig-Haro-objekter, som gør de nyfødte stjerner nemmere at få øje på. I de seneste fem år er der fundet flere Herbig-Haro-objekter i lagunetågen, så et babyboom er tydeligvis stadig i gang her.

Herbig-Haro-objekter blev første gang studeret af astronomerne George Herbig og Guillermo Haro. De undersøgte spektre af disse mærkelige objekter og indså, at de ikke bare var klumper af gas og støv, der reflekterede lys, eller glødede under indflydelse af ultraviolet lys fra unge stjerner, men at de var en ny klasse af objekter med tilknytning til stjernedannelse.

Dokumentation

ESO's pressemeddelelse
Hent billede i høj opløsning her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er der en øvre grænse for, hvor stor en sol kan blive eller stopper processen på et vist tidspunkt uanset om der der materiale nok i nærheden til at stjernen kunne blive større?

  • 0
  • 0