B-52-bombefly drønede rundt med seks atom-missiler ved en fejl
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

B-52-bombefly drønede rundt med seks atom-missiler ved en fejl

Illustration: NASA/DFRC

Seks atom-missiler med en samlet sprængkraft svarende til 60 gange Hiroshima-bomben tog en flyvetur over USA under vingerne af et B-52-bombefly. Sådan cirka har beskeden til præsident George Bush lydt, da han blev underrettet om forsvarets alvorlige brud på sikkerhedsprocedurerne.

Ved en fejl blev atom-missilerne transporteret 2.400 kilometer fra militærlufthavnen Minot i North Dakota til militærlufthavnen Barksdale i Louisiana. Eskadronchefen på lufthavnene med ansvar for ammunitionen er nu afskediget, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det amerikanske forsvarsministerium Pentagon har sat en undersøgelse i gang, der skal afklare, hvordan det kunne gå til, at der ikke var ordentlig styr på atom-missilerne i de tre og en halv time, som flyveturen varede.

Pentagon oplyser, at atom-missilerne ikke udgjorde nogen fare, også selvom flyet faldt ned eller blev sprængt i luften. Ifølge Steve Fetter, en tidligere medarbejder i Forsvarsministeriet, der har arbejdet med atomvåben fra 1993 til 1994, så ville et styrt højst føre til en lækage af radioaktivt materiale, skriver Military Times.

Ekspert: Skræmmende at en enkeltperson øjensynligt flyttede våbnene

I øjeblikket afføder nyheden om de seks atom-missiler reaktioner fra eksperter og politikere over hele USA, der er yderst bekymrede over, hvordan hændelsen kunne finde sted.

»Vi har så mange check-points, der skal forhindre den her slags ting, og så er det helt utroligt, at det alligevel sker,« siger Hans Kristensen, ekspert i amerikanske atomvåben, til AFP.

Ifølge Hans Kristensen er der en lang række sikkerhedsprocedurer, som skal følges lige fra atom-missilerne forlader hangaren, til de lastes på flyet.

»Måske er det mest skræmmende i dette tilfælde, at der øjensynligt er en enkeltperson, som har haft ansvaret for at flytte de her våben og valgte at gøre det,« siger han

Siden slutningen af 1960'erne er der ingen officielle oplysninger om transport af atombomber under vingerne på bombefly. Den transportform blev droppet efter uheld i Spanien i 1966 og i Grønland i 1968.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Denne historie er plantet spin.

Der er så mange ting galt at det lugter langt væk:

USA har aldrig og vil aldrig fortælle om opbevaring og transport af deres warheads.

Den oprindelige læk mumlede noget om at flyene bar missilerne under vingerne i stedet for indenbords, begge dele er umuligt uden at have modtaget koder fra Pentagon der åbner missilernes ophængningsbeslag.

Der er altid 2-man rule i nærheden af A- våben og i form af krydsermissiler kan en man simpelthen ikke håndtere dem ene mand, det er en tamper-safe våben type.

Endvidere transporteres A-våben aldrig med fly, hvis land eller vandveje kan anvendes.

Og mange flere usandsynlige eller umulige detailler.

Den her historie er plantet i pressen af USAs regering eller forsvarsministerium, for at signalere til Iran at USA er klar til at bruge A-våben over for dem.

Barkesdale er den base hvorfra langdistance bombeflyene afsendes mod mellemøsten.

Der har været en stigende, men stadig lige usandsynlig rygtedannelse om at Bush ville bombe Iran d. 11/9 som gengæld og det ligner at regeringen hælder vand på den mølle med vilje.

Hvis USA endelig beslutter sig for at bruge A-våben imod Irans atominstallationer, så er det B61 mod 11, deres "atomic bunker buster" og ikke et atombevæbnet krydsermissil de har brug for.

Hvis USA bruger en B61 mod 11 bliver den ikke droppet fra en B52, Irans avancerede luftforsvar taget i betragtning, den bliver lobbet på plads med en ICBM.

Problemet er bare, og det ved pentagon godt, selv ikke en B61 mod 11 kan nå langt nok ned til at stoppe Irans nedgravede centrifugeanlæg.

Med andre ord: Historien er en and.

Man skal dog ikke overse at Bush er USAs mindst populære president: han har intet at tabe og en plads i historien at vinde.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Der er altid 2-man rule i nærheden af A- våben og i form af krydsermissiler kan en man simpelthen ikke håndtere dem ene mand, det er en tamper-safe våben type.

Det chefen blev fyret på, var netop at two-man rule var blevet brudt.

Hvis USA endelig beslutter sig for at bruge A-våben imod Irans atominstallationer, så er det B61 mod 11, deres "atomic bunker buster" og ikke et atombevæbnet krydsermissil de har brug for.

Hvis USA bruger en B61 mod 11 bliver den ikke droppet fra en B52, Irans avancerede luftforsvar taget i betragtning, den bliver lobbet på plads med en ICBM.

B61 Mod 11 er en dum gravitationsbombe, som slet ikke kan sidde på en Minuteman, så hvis man ønsker at bruge den, er et fly, (sandsynligvis B-2, men B61 kan leveres af en lang række fly, ikke mindst de hangarskibsbaserede A-6 og F-18), en nødvendighed.

Bjarne

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten