Avis: Spareøvelse på metroringen koster skatteydere to milliarder

Metroselskabet påtog sig så store risici i anlægsbudgettet for metrobyggeriet, at det nu koster skatteyderne en ekstraregning på to milliarder kroner, fremgår det af Politiken søndag.

Ifølge avisen forsøgte Metroselskabet nemlig at spare 200 millioner på anlægsbudgettet, da det skulle godkendes i 2010, ved at skrive to optioner ind, der dels gav selskabet selv ansvaret for at indhente myndighedsgodkendelser, dels gav lovning på, at entreprenøren kunne arbejde i døgndrift på fire byggepladser.

Men som bekendt har det ikke været lige let at få tilladelse til at operere med natarbejde, og metrobyggeriet er derfor forsinket med et år, hvilket nu koster skatteyderne to milliarder kroner til ekstra udgifter.

Ifølge Politiken blev Folketingets finansudvalg aldrig orienteret om, hvilke risici der lå i budgettet, og det fremgik ikke af aktstykke 51, hvori Transportministeriet bad om bevillingen. Ministeriet burde have redegjort for risiciene, fastslår Jørgen Albæk Jensen, professor i statsret fra Aarhus Universitet

Læs også: Politikere: Metroen skal bygges til tiden og til prisen

»Folketingets finansudvalg har ikke fået fyldestgørende oplysninger. Det her er et væsentligt element i den samlede vurdering af økonomien, og Transportministeriet burde have forudset og peget på, at døgnarbejdspladserne kunne give problemer,« siger han til Politiken.

Sagen granskes nu af Rigsrevisionen. Af samme grund har formanden for Finansudvalget, Christian Friis Bach (R), ikke lyst til at udtale sig. Heller ikke transportminister Magnus Heunicke (S) har ifølge Politiken ønsket at kommentere.

Læs også: Minister erkender: Metrocityring er et år forsinket

Efter Politikens artikel offentliggjorde Metroselskabet en pressemeddelelse, hvori selskabet afviser kritikken.

»Vi følger den samme ansvarsfordeling mellem bygherre og entreprenør, som der er gældende på alle store projekter herhjemme, og vi har ikke påtaget os en større økonomisk risiko undervejs. Vi har overtaget noget kontorarbejde og skal sikre, at myndighederne får ansøgninger til tiden. Ansvarsfordelingen mellem os og entreprenøren CMT i forhold til myndighedernes tilladelser er den samme som på alle andre projekter. Det er der ikke ændret ved,« skriver Henrik Plougmann Olsen, Metroselskabets administrerende direktør.

Henrik Plougmann Olsen skriver endvidere, at Metroselskabet ikke kan stå for skud, når det budgetterede med natarbejde, selvom flere eksperter har kaldt det for at være i strid med normal lovgivning.

»Det er vigtigt en gang for alle at slå fast, at der ikke er noget ulovligt i at arbejde om aftenen og natten. Det gør vi allerede flere steder. Men det var ikke kendt, da man indgik kontrakterne, at en enkelt naboklage kunne få opsættende virkning og dermed stoppe arbejdet på nogle af byggepladserne. Det har vi ikke haft mulighed for at kunne forudsige,« siger han.

Københavnske byrådspolitikere er også kommet op af stolene efter afsløringerne. Indstillingen fra Metroselskabet til kommunen så fornuftig ud, mente København Kommunes økonomiudvalg, som derfor anbefalede de københavnske politikere at tilslutte sig budgettet og godkende økonomien.

»Metroselskabet har påtaget sig ansvaret i forbindelse med myndighedsbehandling af anlægget og bygningsregistrering. Økonomiforvaltningen vurderer, at denne ansvarsfordeling er fornuftig og vil således ikke pålægge selskabet betydelige udgifter,« skrev forvaltningen ud om den model, der altså nu er løbet op i en uforudset stor milliardregning.

Derfor står forvaltningen sammen med Metroselskabet for skud, hvor en række fremtrædende lokalpolitikere i skarpe vendinger kritiserer fremgangsmåden.

»Vi tog som folkevalgte en meget stor risiko, som vi ikke var vidende om. Når forskellen er at gå fra en besparelse på 200 millioner til en udgift for skatteyderne på 2 milliarder, så er der begået en meget stor fejl,« siger de Radikales leder i København, Anna Mee Allerslev, til Politiken.

Kilde Politiken
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Iøvrigt kan det ikke være et mål i sig selv ikke at kunne styre de offentlige projekter og så bare lade stå til. Men metroen er i særklasse, når det kommer til dårlige budgettering eller det, som er værre - og tilsyneladende er der intet lært af byggeriet af den eksisterende metro.

  • 1
  • 0

Citat: »... Men det var ikke kendt, da man indgik kontrakterne, at en enkelt naboklage kunne få opsættende virkning og dermed stoppe arbejdet på nogle af byggepladserne. Det har vi ikke haft mulighed for at kunne forudsige,« siger han.

Det kan godt være at det kom bag på dem at en enkelt naboklage kunne stoppe arbejde, men uanset hvad kan de ikke have været 100% sikre på, om de ville få tilladelse til døgnarbejde. Så derfor er det vel helt forkert, at de har antaget det under planlægningen og budgettering. I øvrigt er det godt nok trættende at høre på, at det er de søvnløse naboer der har skylden. Det er altså planlæggernes ansvar at planen holder!

Derudover er der jo stadig mange niveauer af døgnarbejde. Der er vel ingen fonuftige planlæggere, der kunne forvente at man kunne arbejde om natten med 75 dB.

Endelig er de jo altså stadig bagud på de dele af projektet som ikke kan være påvirket af naboklager.

Hvordan kan risikooverførsel i øvrigt give en besparelse på 200 millioner, med en senere fordyrelse på 2 mia. Hvis døgnarbejdet var blevet tilladt havde vi sparet 200 millioner i forhold til det oprindelige. Det blev det ikke, så nu bliver det 1.8 mia dyrere i forhold til det oprindelige -- Seriøst? Skulle det ikke bare blive 200 mio. dyrere igen? Eller måske 400 mio.? Er situationen virkelig så meget anderledes nu? Løb entreprenøren virkelig en risiko på en fordyrelse på 1.8 mia, for blot 200 mio. i merpris? Skulle Metroselskabet ikke have haft en plan-B klar såfremt døgnarbejdet ikke blev godkendt?

Enten er det lutter dårlige undskyldninger, eller også må der være noget helt galt med de risikovurderinger både Metroselskabet og CMT har lavet.

Det er i hvert fald ret dårligt hjemmearbejde, hvis Metroselskabet ikke har regnet på (eller oplyst), hvad det ville koste, hvis man ikke fik tilladelsen, inden de sagde "ja" til at overtage risikoen.

Derudover lyder det ikke rigtigt at "Ansvarsfordelingen er den samme som på andre arbejdspladser". Hvis den var det, ville man vel have startet med den ansvarsfordeling -- Ikke fået en reduktion i pris på 200 mio. som følge af den.

  • 1
  • 0

Frank jensen kom til at sige i TV, at Københavns kommune godt vidste der kom nabo klager, men at de ikke mente det havde opsættende virkning på arbejdet. Det var ham og kommunnen der var godkende miljø myndighed. Så at Metro selskabet ikke viste at det ville give problemer er løgn.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten