Avis: MH370-kaptajn simulerede landinger på lille ø
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Avis: MH370-kaptajn simulerede landinger på lille ø

Der er dukket nye informationer op i sagen om det forsvundne Boeing 777-passagerfly MH370, skriver den britiske avis The Telegraph. Til avisen fortæller kilder med forbindelse til efterforskningen, at det er lykkedes at gendanne simuleringer af en flyrute på kaptajnen Zaharie Shahs computer.

Simuleringen er ifølge avisen blevet brugt til at træne ruten samt øve en landing på en lille unavngiven ø langt mod syd i Det Indiske Ocean. Simuleringerne er dog sidenhen blevet slettet fra hans personlige computer.

Avisen skriver, at kaptajn Zaharie derfor lige nu er hovedmistænkt i sagen om flyet, der har været forsvundet i mere end 100 dage.

Det malaysiske politi er meget påpasselige med ikke at melde for meget ud og understreger, at alle spor fortsat efterforskes, og at der endnu ikke er draget nogen konklusioner. Politichefen, Khalid Abu Bakar, har dog tidligere endevendt sin egen teori for offentligheden. Den 16. marts udtalte han, at han tror, der er tale om en forbrydelse begået af kaprere, sabotører eller lignende.

Læs også: Jagten på spøgelsesfly gået i stå efter fejltolkning af pinger

Efterforskerne fulgte som bekendt længe et blindt spor, da de identificerede et indsnævret område i Det Indiske Ocean, hvor de mente, at flyet befandt sig. Det gjorde de ved hjælp af de såkaldte pinger - signaler, som efterforskerne mente kom fra flyets sorte bokse.

Dette var dog aldrig tilfældet, og derfor er den flere måneder gamle efterforskning i området sat tilbage.

Om de nye oplysninger endnu har fået nogen indflydelse på efterforskningen, melder historien fra The Telegraph intet om.

Følg jagten på det forsvundne MH370 i din indbakke. Tilmeld dig Ingeniøren nyhedsbrev.