Avis: Kraftværkerne skal betale for CO2-svineriet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Avis: Kraftværkerne skal betale for CO2-svineriet

Det politiske slagsmål om fremtidens energiforsyning er netop nu i fuld gang, og parterne ser nu ud til at enes om at forhøje CO2-afgiften på de sektorer, der ikke er belagt med CO2-kvoter, skriver Jyllands-Posten.

Formålet er, at det økonomiske incitament til at gennemføre CO2-reduktioner skal være lige stort, uanset om sektoren er belagt med kvoter eller ej. Derfor forhøjes CO2-afgiften til formentlig 150 kroner pr. ton med virkning fra 2008.

Ifølge energiordfører for Socialdemokraterne Kim Mortensen har parterne været gennem alle elementer i aftalen og ligenu er en af de største udfordringer at blive enige om mængden af vindenergi i fremtiden.

»Vi vil have klartlagt mere præcist, hvor møllerne rent fysisk skal stå og hvor meget energi der samlet set skal komme fra vind. På det område er vi stadig langt fra hinanden,« siger Kim Mortensen til ingeniøren.

Energiordfører for Venstre Lars Chr. Lillholt vil endnu ikke kommenterer forhandlingerne.

Energiforbruget skal ned med 1,35 procent om året

En afgift på NOx på fem kroner per kilo er også på vej med virkning fra år 2010, og samtidig vil parterne øge støtten til biomasse og tilskuddet til biomasse i el-produktion.

Målet er, at andelen af biobrændstof til transport skal udgøre 20 procent i 2020. Samlet set er målet, at Danmark hvert år skal bruge 1,35 procent mindre energi.

Blandt de andre foreløbige resultater i energiforliget er øget støtte til vindmøller, en massiv forskningsindsats og en begrænsning af fossile brændsler i den centrale kraftvarme.

Aftale er klar inden for 48 timer

Fredag har regeringen deadline for at svare EU-Kommissionen på, hvordan vi vil reducere vores CO2-udslip, men en energiaftale er også lige på trapperne.

»En aftale ventes at ligge klar i dag og allerseneste i morgen,« siger pressechef i Miljøministeriet, Ida Ebbensgaard til Ingeniøren.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først